"Det giver struktur, formål og en følelse af fællesskab”

​Frivillighed, fritidsinteresser og fællesskab er vigtigt for alle mennesker, men i psykisk sårbare perioder, kan det være svært at tage initiativ til. Det ved Jacob og Cæcilie og derfor forsøger de at lave om på det. Som frivillige i Outsideren og projekt ’Getting Back’ bygger de bro til foreninger, frivillighed og fællesskab for brugere af psykiatrien og psykisk sårbare.

Vent...

I den lyse reception i Huset for Psykisk Sundhed har Foreningen Outsideren, der er en brugerforening for mennesker, som selv har erfaring med psykiatrien og psykisk sårbarhed, fået et fast hjørne. Det er her man kan møde Jacob og de andre frivillige fra foreningen hver tirsdag og torsdag. 

På Griffenfeldsgade på Nørrebro i København ligger Huset for Psykisk Sundhed. Her er de regionale og kommunale tilbud inden for psykiatri, sundhed og beskæftigelse samlet under ét tag. Det skulle gerne give mulighed for en hurtigere og mere sammenhængende indsats for borgerne, men hvad med tiden mellem behandlingerne og efter forløbet slutter?

Det har Jacob Knudsen og Cæcilie Møller et godt bud på. De har begge været brugere af hospitals- og socialpsykiatrien og ved, hvor hårdt det kan være at føle sig ensom og udenfor fællesskabet.


- Folk der er i psykiatrien - og også mig, når jeg bliver syg og får det dårligt - trækker sig, og ved ikke, hvordan de skal gå til nogen og kan risikere at gemme sig i deres lejligheder, ikke komme ud af sengen om morgenen og ikke kunne overskue noget, siger Cæcilie og suppleres af Jacob, der også genkender situationen:

- Jeg har svært ved at komme ud ad døren nogle gange.

Både Jacob og Cæcilie er frivillige i foreningen Outsideren, mens Jacob også er tilknyttet projekt 'Getting Back'. 'Getting Back' er et forholdsvist nyt samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri, Københavns Kommune og Outsideren, der handler om at bygge bro mellem psykisk sårbare og fritidsaktiviteter, frivilligjobs og andre fællesskaber.

Foto, filosofi og fællesskab

Gennem det seneste år har Projekt 'Getting Back' hjulpet folk som Jacob og Cæcilie, der har brug for at udfylde det tomrum der kan opstå i psykisk sårbare perioder.

- Mit mål med 'Getting Back' var at komme ud og have noget struktur i hverdagen, og på sigt er mit mål at begynde at have et skånejob. Her er 'Getting Back' med til at øve mig i at komme ud på arbejdsmarkedet, fortæller Jacob.

Det er Outsideren der står for de aktiviteter, som 'Getting Back' forsøger at bygge bro til, og aktiviteterne spænder fra blogs, noveller og artikler til film, filosofi, foto og kreative værksteder. Mens Jacob har været på skrive- og filosofi-hold, er Cæcilie med i foto-gruppen og en del af redaktionen, som skriver artikler om forskellige emner, der kredser om psykisk sårbarhed.

- Jeg har lavet et interview med en kunstner, der har skizofreni. Så jeg sidder med en artikel, jeg ikke selv har færdiggjort, men det fede her er, at der er plads til det. På en hvilken som helst anden redaktion, skulle jeg have afleveret den til en deadline, og det er ikke sikkert, at jeg kan opfylde det krav. Jeg bliver stresset af det. Så det er virkelig befriende blot at få lov at være med til redaktionsmøderne, lave korrekturlæsning og komme med forslag, siger Cæcilie og fortæller, hvad det betyder at være en del af:

- Det giver en struktur, det giver et formål og det giver en følelse af fællesskab og tilknytning at være med. Uanset om vi vil det eller ej, tror jeg, at rigtig mange mennesker har brug for det.

Jacob nikker genkendende til Cæcilies beskrivelse.

"Fællesskab er enormt vigtigt, når man har prøvet at stå udenfor fællesskabet."
Her er Cæcilie på tur med foto-gruppen, som hun er en fast del af (foto: Britta Thomsen)

Tre spørgsmål til Britta Thomsen, projektleder, ’Getting Back’

​Hvad betyder det, at I sidder i samme hus som kommunen og regionspsykiatrien?
- At være i samme hus gør, at det er nemmere for brugerne at tage det første skridt og så bliver det næste skridt også nemmere at tage. Vi har oplevet, at nogen har taget et hovedspring direkte ud i Outsiderens aktiviteter efter at have mødt os i Huset for Psykisk Sundhed – fra at have siddet derhjemme med depression, er de blevet en del af fællesskabet i Outsideren, og det tror jeg i høj grad skyldes, at de kan starte med at møde os under samme tag. Samtidig er det nemt for medarbejderne at brobygge til civilsamfundet, fordi de kan følge en borger/patient hen til os, og så tager vi dialogen og opfølgningen derfra. 

Hvad er formålet med 'Getting Back'?
- Ved at deltage i meningsfulde fællesskaber, får brugerne nye netværk og deres handlekraft og recovery styrkes. Helt centralt i dette er, at det kan ske i ens eget tempo, at man bliver godt modtaget og at der er opfølgning undervejs. For det andet arbejder projektet for, at medarbejderne i de forskellige indsatser, tænker frivillighed ind i deres daglige praksis. Det at tænke i, hvordan deltagelse i civilsamfundet kan styrke borgerens/patientens recovery, skal gerne blive et fagligt spor, som er en integreret del af deres arbejde med psykisk syge.

Hvordan oplever I samarbejdet med kommunen og regionen?
- Vi oplever, at der er stor interesse og opbakning til projektet fra husets ledelse. Vi kan også se, at der i stigende grad er medarbejdere, der henviser til os.  Projektet er organiseret, sådan at der er en koordinator i huset, der har nogle timer i projektet. Det er en vigtig nøgle til succes, da hun er med til at tænke projektet sammen med resten af indsatserne i huset og sørge for kommunikation med medarbejderne i de forskellige indsatser. 

Hjælper at have prøvet det selv

Jacob er selv blevet hjulpet af 'Getting Back' og Outsideren og hjælper nu også andre i samme situation med at komme i gang med det de har lyst til. Hver torsdag eftermiddag sidder han klar til en kop kaffe og en snak i et lille hjørne af den lyse reception i Huset for Psykisk Sundhed.

- Det giver mig enormt meget at hjælpe andre, når man selv har været i den situation, hvor man ikke rigtig vidste, hvilket ben man skal stå på i forhold til at henvende sig og komme i gang med at lave et eller andet, fortæller Jacob og fortsætter:

- I dag skal jeg for eksempel ud til noget walk 'n' talk, hvor vi går og snakker om, hvad folk kunne have interesse i at lave af vores forskellige tilbud.

Cæcilie har følt sig forstået fra første gang hun henvendte sig hos Outsideren for et år siden, og hun peger på, at det har stor betydning, at der sidder nogle klar til at hjælpe, som selv har erfaringer med psykisk sårbarhed.

- Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at der ikke er den her store distinktion mellem læge/behandler og patient/bruger. At man har nogle personer, der på en eller anden måde er mellemmænd, som forstår en lille smule af, hvordan det er at have haft en depression og have en psykisk sårbarhed. Derfor tror jeg, at det er vigtigt med den her slags brobygnings-projekter.


Der eskperimenteres på foto-turene. Her er det Cæcilie der leger med kameraets forskellige funktioner.

Tre spørgsmål til Kasper Hounisen, afdelingssygeplejerske i F-ACT-teamet på Nørrebro, medleder af Huset for Psykisk Sundhed og med i styregruppen ’Getting Back’

Hvad er psykiatriens rolle i ’Getting Back’?
- Vi kan være med til at brobygge og formidle nogle tilbud til patienterne. Det kan være udfordrende for dem selv at tage initiativ til at komme ind i foreningslivet, og vi kan støtte og hjælpe dem på vej ud i samfundet igen, så de nødvendigvis ikke er afhængig af os som system. Det ser jeg som en stor fordel for både patienterne og for os - hvis vi kan undgå tilbagefald og genindlæggelser, er det godt for alle parter. 

Hvad gjorde I før ’Getting Back’ fandtes?
- Kontaktpersoner og recovery-mentorer kender til aktiviteter i nærområdet som de videndeler med hinanden og formidler til patienterne. Man kan sige, at ’Getting Back’ er et supplement til dette. Og forskellen er, at i ’Getting Back’ er det brugerne selv, der er med til at fortælle om de muligheder for aktiviteter der findes, og det er klart en fordel, frem for at det er en behandler der sidder og fortæller det. Når det kommer fra en tidligere patient, så tror jeg, at det kan indgyde større håb.

Hvordan ser du perspektivet for ’Getting Back’?
- Jeg tror på en kombination af behandling og de civile foreninger flettet sammen, kan være med til at styrke patientens egen recovery. Men det kræver nogle ressourcer der er vedholdende – ligesom hos Outsideren. Hvis driften drives på ren frivillig basis kan der være en risiko for det bliver for sårbart. Det vil være vand på min mølle, hvis vi kan få lignende projekter op at køre andre steder. Det kunne være et samarbejde både med store og små foreninger som allerede er forankret i nærmiljøet.   

Vil bygge større bro til civilsamfundet

Corona-pandemiens nedlukning i marts 2020 gjorde, at 'Getting Back' fik en udfordrende start. Målet var ikke blot at få folk ind i Outsiderens forskellige tilbud, men også bygge bro til civilsamfundet. Mange tilbud i civilsamfundet som for eksempel idrætsforeninger har dog i store perioder i løbet af det seneste år været lukket ned, og derfor har det været svært at hjælpe folk ind i dem. Men det er en vigtig opgave at holde fast i, når samfundet igen åbner op, mener Cæcilie.

- Fritidstilbud er noget der rykker meget ved folks liv - især hvis man har en depression. Men man har ikke overskud til at finde det selv. Så kan det godt være, at man plejede at være mester til badminton, men man kan ikke overskue at finde tilbuddet. Hvis ens behandlingssted ved, at der er noget der hedder 'Kæmperne' for folk som har psykisk sårbarhed, hvor man kan spille badminton, er det vildt vigtigt, at alle de her tilbud bliver formidlet til brugeren, fordi de ikke kan overskue selv at finde dem.

Jacob nikker og tøver ikke med at kalde 'Getting Back' en "succes" på trods af de udfordringer coronaen har givet.

- Ja, det synes jeg. Efter folk har snakket med hinanden om det og kontaktpersoner og psykiatere har fået mere info om det, har interessen været stigende.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor