Det skal være nemmere for patienter at tage stilling til elektrochokbehandling

​Vi ved mere og mere om, hvad elektrokonvulsiv terapi (ECT) gør ved hjernen, men vi har stadig kun minimal forståelse af, hvorfor de fleste patienter får det bedre, mens nogle får bivirkninger ved behandlingen. Professor Poul Videbech vil med et nyt studie øge vores viden om ECT, så vi fremover kan rådgive den enkelte patient bedre om fordele og ulemper ved behandlingen.

Vent...

Der findes mange skræmmebilleder og fordomme om ECT-behandling, som uønsket er med til at fastholde stigmatiseringen  – især på grund af populærkulturens skildring af den – men også fordi man undrer sig over, hvorfor et elektrisk fremkaldt krampeanfald er så effektiv en behandling ved svære depressioner, som det er.


- Videnskaben viser ret entydigt, at ECT er langt mere effektiv og giver færre bivirkninger end de fleste andre behandlingsformer, vi har i redskabskassen til patienter med svær psykisk sygdom. Alligevel er mange patienter og læger bekymrede for behandlingen på grund af bivirkninger som hukommelsesproblemer og frygt for, at den kan skade hjernevævet og dermed varigt skade hjernen, siger professor Poul Videbech. 

Hvornår bruger man ECT som behandling?

ECT bruges først og fremmest til behandling af patienter med svære depressioner, der ikke har haft effekt af anden behandling som medicin og psykoterapi, eller som er selvmordstruede. 

Behandlingen kan også bruges til at lindre skizofrenisymptomer og til såkaldt delirøse tilstande, hvor patienter oplever akut bevidsthedsplumring og desorientering. 

Efter ECT oplever omkring 80 % af patienter typisk en markant bedring i deres symptomer, og blandt andet nedsættes selvmordsrisikoen ganske betydeligt. Ofte kan ECT være livsreddende, ifølge Poul Videbech. I Danmark får omkring 1.800 patienter elektrochokbehandling om året.


Effekten af psykoterapi og medicin til patienter med svær depression har ikke altid den ønskede effekt, og derfor tilbydes patienter ofte ECT som alternativ. Her forsøger lægerne at informere så godt som muligt om eventuelle bivirkninger ved behandlingen, men de kan ikke med sikkerhed sige, om patienten er blandt de få procent, der oplever hukommelsestab efter behandlingen. Det vil Poul Videbech gøre noget ved. Sammen med en gruppe forskere fordelt på fire forskellige psykiatriske centre i Region Hovedstaden er han i gang med studier, hvor de undersøger ECT's effekt på hjernen og de kognitive bivirkninger – fx hukommelsestab – som behandlingen kan have. 

- Vi ved efterhånden en del om, hvad ECT gør ved hjernens opbygning. For eksempel kan vi se, at de kramper, som stødet giver, fører til vækst i nogle områder af hjernen. Men der er stadig meget, vi ikke ved om virkningen, og hvorfor nogle patienter får det bedre, mens en mindre gruppe har bivirkninger. Det betyder, at vi ikke kan forudsige, hvem undgår bivirkninger, og hvem der vil få det. Det er vi i gang med at undersøge nærmere i vores studier.

Vil forudsige den enkelte patients respons på ECT

I første del af Poul Videbech og kollegaernes studie har de undersøgt hjernen hos 18 patienter med svær depression før og efter ECT samt ved en kontrol seks måneder efter. Undersøgelserne er foregået via blodprøver og de nyeste MR-metoder, så de kan se, hvordan forskellige dele af hjernen påvirkes af ECT. 

- MR-metoderne har udviklet sig meget de seneste 10 år, og mig bekendt er det første gang, at nogen bruger en kombination af de nyeste metoder til at undersøge dette. Samtidig er det også ret unikt, at vi undersøger patienterne flere gange over et ECT-forløb, så vi kan se forandringen af hjernen over tid, lyder det fra Poul Videbech.

Undersøgelsen kan overordnet bruges til tre ting; den kan give svar på, om hjernevævet virkelig skades ved behandling med ECT, sådan som nogle frygter. Det er der foreløbigt ikke noget i undersøgelserne, der tyder på, slår Poul Videbech fast. For det andet vil de kunne se, hvor meget hukommelsen bliver påvirket og samtidig sige noget om, hvorfor ECT kan have en negativ effekt på hukommelsen. Endelig vil resultaterne kunne belyse, hvorfor ECT virker gunstigt på nogle patienter, og hvorfor andre får tilbagefald til den svære depression og desuden bivirkninger ved elektrochokket. 

- Målet er at kunne forudsige, hvordan den enkelte patient responderer på behandlingen både med hensyn til gunstige virkninger og bivirkninger.

Undersøgelsen har allerede kastet resultater af sig, som er i gang med at blive analyseret. 

- Vi har blandt andet sammenlignet tykkelsen af forskellige kortikale områder af hjernen på de tre testtidspunkter og fundet ud af, at ECT øger tykkelsen af bestemte områder. Denne forøgelse svarer til ECT's effekt på depressionen, forklarer Poul Videbech og tilføjer:

- Desuden kan vi se, at det totale rumfang og bestemte delområder af hippocampus – det område i hjernen, der blandt andet er forbundet med orienteringsevnen og hukommelsen - bliver øget, når man sammenligner før og efter ECT. Det er vældig interessant, fordi vi fra andre undersøgelser ved, at hippocampus er lidende og skrumper, når man har en langvarig depression. Det burde jo være positivt for alle, men der er stadig nogle, som har bivirkninger ved behandlingen, siger Poul Videbech og peger især på hukommelsestab som den mest udbredte, der mistænkes at skyldes reorganiseringen af hippocampus efter behandlingen.

Mens resultaterne af ovenstående tests er i gang med at blive analyseret og publiceret, er holdet af forskere stadig i gang med at undersøge andre mulige effekter af ECT. Blandt andet om det har indvirkning på blodgennemstrømningen i hjernen, og om hjernens fiberbaner bliver påvirket af behandlingen. Begge dele er vigtige i forhold til en persons kognitive funktionsniveau – fiberbaner forbinder de forskellige dele af hjernen og transmitterer fx informationer fra den ene hjernehalvdel til den anden. 

- Nogle mennesker med depression har forstyrrelser i disse fiberbaner, hvilket blandt andet påvirker, hvordan de klarer sig i kognitive tests, og tidligere undersøgelser tyder på, at der ved ECT sker en opbygning af de fiberbaner, der forbinder forreste med bagerste afsnit i hjernen samt de to hjernehalvdele, forklarer Poul Videbech. 

Fakta om undersøgelsen 

I det førstnævnte studie deltager 18 patienter, mens henholdsvis 45 ECT-patienter og 200 patienter fra hele landet deltager i WP1 og WP2. I de to sidstnævnte neuropsykologiske dele af undersøgelsen sammenlignes raske kontrolpersoner og personer med depression, der ikke får ECT, med de personer, de foretager testene på.

Forskningsgruppen består udover Poul Videbech af: psykiater Krzysztof Gbyl, neuropsykolog Mette Marie Støttrup, begge Psykiatrisk Center Glostrup, og så samarbejdspartnerne på Psykiatrisk Center København (Martin Balslev Jørgensen, Kamilla Miskowiak) og Psyiatrisk Center Amager (Raben Rosenberg). Derudover bidrager læger på Psyiatrisk Center Glostrup, Psyiatrisk Center Ballerup, Psyiatrisk Center Amager og Psyiatrisk Center København samt professor Henrik Larsson fra Rigshospitalets MR-forskningsenhed i Glostrup også til undersøgelsen.

Hukommelsestab undersøges i dybden

Den del af undersøgelsen, der handler om at finde de psykologiske bivirkninger ved ECT, er delt op i to dele: 'Work package 1 &2' – eller blot WP 1 og 2. Formålet er det samme – at undersøge virkninger og bivirkninger ved ECT samt finde ud af, hvorfor behandlingen har effekt, mens nogle får bivirkninger og tilbagefald. 

Ligesom i første del af undersøgelsen testes patienter med depression i WP 1-undersøgelsen tre gange med MR; før, lige efter og 6 måneder efter behandling med enten ECT eller antidepressiv medicin.  

- Neuropsykologiske undersøgelser skal belyse hyppigheden og sværhedsgraden af kognitive forstyrrelser efter ECT og sammenholde resultaterne med vores fund fra MR-undersøgelserne med henblik på forandringer i hjernen. Der er stadig en del debat om hvorvidt - og hvorfor - ECT medfører langvarige kognitive funktionsnedsættelser, og det kan denne undersøgelse være med til at give et svar på. 

I den anden del af undersøgelsen – WP 2 – er forskerne særligt interesseret i at se, om der er forstyrrelser i den autobiografiske hukommelse – det vil sige patientens personlige erindring om ting, han eller hun har oplevet - og hvor hyppigt dette sker. Derfor tester de i WP 2-patienterne seks måneder efter endt ECT-forløb gennem omfattende neuropsykologiske tests. 

- Her vil vi kunne belyse de frygtede hukommelsesbivirkninger efter ECT, som mange har hørt om. Målet er at udvikle en model, der kan forklare og potentielt forudsige kognitive funktionsnedsættelser efter ECT, forklarer Poul Videbech.

Forskerne har fået bevilget 6,3 mio. kr. via satspuljemidlerne til denne del af undersøgelsen, der dog først lige er begyndt. Den forventes at være færdig om fire år, men det er for tidligt at sige, hvornår resultaterne fra begge undersøgelser kan komme patienter til gavn, mener Poul Videbech.

- Vi ved ikke, hvad vi finder endnu, så det er svært at sige, hvordan og hvornår studierne kommer patienter til gavn. Jeg tror dog på, at studiet vil blive brugt i den kliniske praksis på den måde, at læger, sygeplejersker og psykologer fremover vil kunne rådgive de enkelte patienter meget bedre end i dag om, hvad ECT-behandling vil betyde for netop dem, og på den måde gøre det nemmere for patienter at tage stilling til ECT, slutter Poul Videbech.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor