Det tværsektorielle samarbejde er afgørende for at behandlingen lykkes

​​I tre år har Psykoterapeutisk Center Stolpegård haft et behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnoser, som de har udviklet i samarbejde med seks kommunale rusmiddelcentre. En forskningsevaluering af samarbejdet viser, at det tværsektorielle samarbejde ikke bare er vigtigt, men afgørende, hvis behandlingen skal have den ønskede effekt. Samme rapport viser også, at samarbejdet er en vanskelig – men heldigvis ikke umulig – kunst. Læs erfaringerne fra to ledere og to medarbejdere.

Vent...

Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU) på Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Gentofte er et ambitiøst forsøg på at bygge bro mellem sektorerne: På ambulatoriet behandles psykiatriske patienter med ikke-psykotiske lidelser og misbrug samtidig med at samme patienter følges i behandling på de kommunale rusmiddelcentre (RC).

Siden sin opstart i 2017 har ambulatoriet været fulgt af et forskningsprojekt, som stiller skarpt på netop det tværsektorielle samarbejde. Gennem primært spørgeskemaundersøgelser og interviews har forskningsassistent Laura Broen Damm undersøgt alle involverede parters oplevelse af samarbejdet samt patienternes oplevede udbytte af behandlingen. Helt overordnet er tilbagemeldingerne, at det intensive arbejde med at opbygge et samarbejde på tværs af RHP og de involverede kommuner har været en succes, fortæller forskningsleder Stine Bjerrum Møller fra PC Stolpegård:

"Alle parter melder tilbage, at de har en positiv oplevelse af samarbejdet: Cirka halvdelen af patienterne oplever i høj grad et positivt samarbejde mellem de to sektorer. Det er den højeste score i spørgeskemaet, og stort set alle andre patienter, som har medvirket i undersøgelsen, giver oplevelsen af samarbejdet den næsthøjeste score. Medarbejderne oplever generelt, at der er skabt en fælles forståelse af den enkelte borgers udfordringer og behov på tværs af RC og APU, ligesom medarbejderne generelt betragter samarbejdet som vellykket". 

stine bjerrum møller.JPG
"Alle parter melder tilbage, at de har en positiv oplevelse af samarbejdet", siger forskningsleder Stine Bjerrum Møller

Arbejdet hårdt på at få samarbejdet til at lykkes

Over halvdelen af de patienter der har været i andre behandlingsforløb tidligere svarer, at APU har været bedre end tidligere behandlingsindsatser. På den baggrund er det måske heller ikke så overraskende, at 83 procent af medarbejderne – både på Stolpegård og i rusmiddelcentrene – svarer, at samarbejdet i høj grad er meningsfyldt, mens næste alle (96 procent) i høj eller nogen grad finder samarbejdet motiverende.

"Jeg synes, at vi er gode til at kombinere den sociale og pædagogiske tilgang i kommunerne med den sundhedsfaglige tilgang i regionen. Vi formår at bygge bro. Vi har den her tanke om, at psykisk sygdom og misbrug hænger sammen. Det kan ikke adskilles," siger Anette Engelstorp Lehmann, der er afdelingslæge på APU og har en fortid på et kommunalt rusmiddelcenter.

Anette Engelstorp Lehmann ser alle patienter, når de kommer ind, og så ser hun dem løbende til samtaler og prøver også at se alle til en afsluttende lægesamtale. Derudover er hun også gruppeterapeut i en psykoterapigruppe, hvor patienterne møder hinanden og bl.a. får redskaber til at håndtere de svære følelser, der gør, at de misbruger.

Anette Lehmann.jpg
"Vi formår at bygge bro," siger afdelingslæge Anette Engelstorp Lehmann 

Rebekka Hougaard er socialrådgiver og psykoterapeut og har været med i APU fra start. Hun oplever, at samarbejdet har skabt noget af den sammenhæng i behandlingen for patienterne, som de tidligere har manglet.

"Jeg har ofte hørt patienter med dobbeltdiagnose sige, at det er opslidende at være bærer af sin egen fortælling – forstået på den måde, at de har skulle genfortælle mange gange til misbrugsbehandleren, hvad de gør ovre i psykiatrien og omvendt fortælle psykiatribehandleren, hvad de gør ovre på rusmiddelcentret. Her kommer APU til sin ret i forhold til at hjælpe patienten med at få overblik over sin behandling og skabe den nødvendige kommunikation mellem systemerne. Nu ved patienterne, at fagpersonerne taler sammen, ved det samme og taler i samme retning, og det giver dem en tryghed og et overskud til at kunne fokusere på det de skal; at få det bedre og være i den behandling der er," lyder det fra Rebekka Hougaard.


Rebekka Hougaard.JPG


"APU giver patienten overblik over behandlingen," mener socialrådgiver Rebekka Hougaard 

Forskningsleder på Stolpegård, Stine Bjerrum Møller, er glad for, at medarbejderne kan se mening i samarbejdsmodellen og bliver motiveret af det. Der er også blevet arbejdet intensivt med at få samarbejdet til at lykkes, fortæller hun:  


"Det tværsektorielle samarbejde er helt centralt i APU, og forskningsprojektet viser også, at samarbejdet er afgørende for, at behandlingsindsatsen lykkes: Der er gennemført supplerende interviews med en håndfuld patienter som en del af projektet, og de angiver bl.a., at det er vigtigt, at der er et fælles sprog og forståelse for patienten, og at oplevelsen af at blive forstået er helt afgørende for behandlingskontakten. Tilsvarende angiver patienterne også, at det er vigtigt, at der er en part, som aktivt varetager ansvaret for at koordinere og opretholde dialogen mellem alle involverede parter."

Anbefalinger til tættere samarbejde

Derfor anbefaler projektrapporten også, at der sker en tydeliggørelse af rollefordelingen i den tværsektorielle behandlingsindsats – og at man fremadrettet arbejder med at gøre kommunikationen på tværs af sektorer endnu bedre. Det kan både ske i form af formelle og uformelle fælles aktiviteter og i form af koordinerende møder vedr. indsatsplaner.

"Rapporten indeholder nogle konkrete forslag til at arbejde videre med at forbedre samarbejde på tværs. Det er ting som medarbejderrotation, flere dialogmøder og en fælles afslutningsplan, når patienterne afsluttes fra APU. Desuden er der også en række anbefalinger, som nok kræver et lidt større benarbejde for at kunne realiseres – fx en fælles journal, fælles visitation og flere udviklings- og forskningsprojekter på tværs af sektorerne", siger Stine Bjerrum Møller.

En af de ting, som forskningsprojektet peger på udfordrer det tværsektorielle samarbejde, handler om de helt basale forskelle, der er på et kommunalt system på den ene side og behandlingspsykiatrien på den anden. For eksempel er den kommunale behandlingsindsats forskellig fra kommune til kommune, og projektet anbefaler derfor, at man på sigt udvikler en højere grad af ensartet kommunal standard på området. Den udfordring kan afdelingslæge Anette Engelstorp Lehmann godt genkende, og derfor bakker hun også op om anbefalingen.

"Det kan nogle gange være en udfordring at være i et samarbejde, hvor rusmiddelcentrene er forskellige. Nogle går i store rusmiddelcentre, hvor de har mange tilbud, mens andre går i små med færre tilbud."

En anden forskel er også, at hvor man i et psykiatrisk ambulatorium er meget trænet i at arbejde uhyre struktureret med høj grad af koordinering og klart definerede roller, så er hverdagen på et kommunalt misbrugscenter i mange tilfælde anderledes og i mindre struktureret. Derfor er en af projektets anbefalinger også, at man i de kommunale misbrugscentre arbejder endnu mere med at få systematiseret arbejdsgange.

"Tværsektorielt samarbejde er en svær øvelse", siger leder af APU, Morten Kistrup, og fortsætter:

"Det er langt fra bare lige noget, man gør. Men jeg er naturligvis glad for, at forskningsrapporten viser, at vi er kommet et langt stykke, og resultaterne fra både brugere og medarbejdere i hver sektor er positive. Det er også den opfattelse, jeg selv har som involveret i arbejdet. Og selvfølgelig arbejder vi videre i samme spor, så vi i fællesskab kan blive endnu bedre til at behandle en patientgruppe, som traditionelt falder mellem stolene".

Morten K.jpg


"Tværsektorielt samarbejde er en svær øvelse - det er langt fra bare lige noget, man gør," siger leder af APU, Morten Kistrup.


Kulturforskelle

Forskningsprojektet demonstrerer også, at der er en reel kulturforskel mellem behandlingspsykiatriens meget strukturerede og beskrevne patientforløb på den ene side og misbrugscentrenes indsats på den anden, som i højere grad er båret af den personlige relation mellem borger og behandler.

Kulturforskellene er der stadig, men for socialrådgiver Rebekka Hougaard har projektet været en øjenåbner.

"Min viden om rusmiddelcentrene var ikke så stor, inden jeg startede i APU, men jeg er blevet opmærksom på, at opgaverne for behandlerne i rusmiddelcentrene er større og bredere, end jeg havde forestillet mig. De rækker bredt i forhold til misbrug, og det har givet mig en større respekt for dem. Samtidig er de meget interesseret i samarbejdet og i at få noget mere viden om de psykiske lidelser, som ligger bag misbruget og hjælpe den enkelte. Der er mange ildsjæle derude."

Også afdelingslæge Anette Engelstorp Lehmann har gjort nogle vigtige erkendelser i løbet af samarbejdet.

"Jeg har fået afkræftet den udbredte opfattelse af, at det er svært at komme sig ovenpå en dobbeltdiagnose – man kan komme sig rigtig godt ovenpå en dobbeltdiagnose. Jeg har også fået afkræftet, at det ikke altid skal være sort/hvidt i forhold til at komme sig. Der er mange måder at komme sig på."

Selvom mange patienter har haft gavn af APU's behandlingstilbud de seneste tre år, så er der fortsat en gruppe, som bliver hægtet af undervejs. 64 procent af patienterne færdiggør ikke deres forløb og træder altså ud af behandlingen inden afslutning – omkring 2/3 af denne gruppe gør det mod anbefaling fra behandleren. Resultaterne viser dog også, at cirka 2/3 af disse patienter har en plan for videre forløb, hvilket betyder, at 80 % er enten færdigbehandlede eller har en plan for relevant behandling.

"Det er blevet klart, at langt fra alle forløb i APU ender med gennemført psykoterapeutisk behandling. Ofte sker det fx, at personen alene starter på det indledende forløb og herefter i samarbejde med det kommunale rusmiddelcenter viderehenvises til døgnbehandling i enten regionalt eller kommunalt regi, hvis der er behov for en mere intens behandlingsindsats, end vi kan tilbyde i et psykiatrisk ambulatorie. Senere har vi oplevet, at disse patienter genhenvises og starter i APU. Det afgørende er, at personen tilbydes den rette behandling til den enkeltes tilstand på det rette tidspunkt. Mennesker med dobbeltdiagnoser har til trods for begrebet ofte flere problemer end to. De er tit sårbare og har brug for hjælp fra begge sektorer. Der er derfor fortsat behov for forbedring og udbredelse af behandlings- og samarbejdsmodellen for at sikre adgang til effektiv og sammenhængende behandling for mennesker med dobbeltdiagnoser", slutter Morten Kistrup.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor