Psykiatrien bruger for meget medicin. Det har i mange år været patientforeningernes standpunkt, mens psykiaterne til gengæld har stået fast på, at det har været nødvendigt. Men nu er de ellers så hårdt optrukne fronter blødt op. For et netop overstået projekt på Psykiatrisk Center Glostrup har vist, at det er muligt at finde en gylden mellemvej, hvor nedtrapning af medicinforbruget er muligt hos en række patienter med skizofreni.

Under projektperioden fra 2018-21 har 78 patienter deltaget i forløb på seks måneder. Her har patienterne fået tæt ugentlig opfølgning. Forløbene har været individualiserede, hvor medicin er blevet suppleret med bl.a. kostvejledning, psykoterapi og træningsvejledning. Målsætningen var, at mindst halvdelen af patienterne skulle reducere deres medicinforbrug med minimum 50%. Målet blev nået, da 10% blev helt medicinfri, mens 52% fik reduceret forbruget med 50% eller mere.

- Målsætningen var et kvalificeret gæt. Der eksisterede ikke på forhånd data, der kunne indikere, hvor langt vi ville komme. Men jeg er godt tilfreds med resultatet, fortæller professor Jimmi Nielsen, der har stået i spidsen for forsøget.

Udover målsætningerne om nedsat medicinforbrug var det også et mål for Jimmi, at projektet kunne være med til at nuancere debatten om medicin i psykiatrien.

- De gamle standpunkter om, at meget intensiv og langvarig medicinering altid er nødvendig kontra ønsket om en medicinfri behandling er begge for ekstreme. Derfor håbede jeg, at vi med forsøget kunne trække debatten mod midten og signalere, at psykiatrien lytter til patienterne, samtidig med, at vi står fast på vores faglighed. Det, fornemmer jeg, vi er lykkedes med. Og jeg oplever, at flere psykiatere er optaget af om patienterne kan reduceres i medicin og hvordan det gøres bedst muligt.

Professor Jimmi Nielsen fra Psykiatrisk Center Glostrup har stået i spidsen for projektet.

Patienter tager medansvar

Før projektet gik i gang, var Jimmi bekymret for, om de deltagende patienter ville insistere på hurtigere og mere omfangsrig nedtrapning, end behandlerne kunne stå på mål for. Men det har ikke været tilfældet.

- Mange gange oplevede vi faktisk det modsatte – at patienterne ikke følte sig klar til nedtrapning. Det var en positiv oplevelse at se, at når vi som behandlere ændrede tilgang, så gjorde patienterne det også og tog mere medansvar. Vi havde meget fokus på det ligeværdige samarbejde med patienten om det fælles mål at reducere antipsykotisk medicin, og det er nok den mest afgørende læring fra projektet. Flere patienter har efter forløbet accepteret medicinering som en nødvendig del af deres liv for at de kan trives og behøver efter projektet ikke længere være i tvivl om de har behov for antipsykotisk medicin. De forløb, hvor patienter har erkendt, at nedtrapning ikke fungerer for dem, har været lige så gode og lærerige som dem, hvor vi har reduceret medicinforbruget.

Der var også opmærksomhed på personalets sikkerhed, når patienter med skizofreni skulle nedtrappe deres medicin. Derfor har der ifølge Jimmi Nielsen været særligt fokus på opfølgningen, og hvordan der hurtigt kunne reageres, hvis patienten udvikler tegn på tilbagefald. 

- Vi må aldrig undervurdere risikoen for, at patienter kan få tilbagefald af psykose og reagere uhensigtsmæssigt, når vi ændrer i deres medicinering. Der er altid en risiko ved nedtrapning. Standard antipsykotisk dosis beskytter bedst mod tilbagefald, men psykosebehandling er langt mere end blot at undgå tilbagefald. Nedtrapning må aldrig bare ske automatisk, men skal ske i tæt dialog med patienten og også gerne patientens pårørende. Vi skal sikre os, at der er tilstrækkelig opfølgning. Mit indtryk er ikke, at medarbejderne har været utrygge under projektet.

Medicinfri afsnit er ikke målet

Mange fortalere for at nedbringe brugen af medicin i psykiatrien har henvist til et medicinfrit afsnit i Norge. Og når nu resultaterne af forsøget på Psykiatrisk Center Glostrup har vist, at nedtrapning kan lade sig gøre, er det naturligt at spørge sig selv, om medicinfri afsnit er det næste skridt og fremtiden i Danmark.

- Det tror jeg ikke på. Som en del af vores research besøgte vi afsnittet i Norge. Og mit indtryk, når jeg talte med personale fra andre afsnit eller hospitaler i Norge var, at de var skeptiske omkring tilbuddet. Vores holdning er, at patienterne skal have den medicin, de har behov for, så de trives og får så tilfredsstillende et liv som muligt. Det er individuelt, og noget man løbende drøfter med patienten, forklarer Jimmi Nielsen.

Forsøgsordningen bliver nu gjort permanent på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor målet er at opnå endnu mere viden og forskning på området, hvor der fortsat er et særligt fokus på at identificere faktorer, der tidligt kan identificere de patienter, som ikke tåler medicinnedtrapning. Samtidig bliver ordningen udvidet, så patienterne kan følges i op til 18 måneder, hvis der er behov for det, modsat de seks måneder i forsøgsperioden.

Patienter med skizofreni, som ønsker at indgå i ordningen, skal bede deres eksisterende behandlere eller egen læge om at blive henvist til behandling i Enhed for Kompliceret Skizofreni.