Kønsforskelle

En mulig forklaring findes måske i forskellen på, hvordan sygdommen kommer til udtryk hos de to køn. Drengenes symptomer er mere synlige end pigernes. De er ofte hyperaktive, mens pigerne bliver mere uopmærksomme, indadvendte og dagdrømmende. ADHD er hyppigere blandt drenge, men der er også stor forskel på, hvor tidligt man opdager symptomerne. Drenge diagnosticeres oftest i 7-8-års alderen, mens mange piger først diagnosticeres, når de er omkring 17. Kønsforskellene er et faktum, selvom de vanskeligheder, der er karakteriseret for at få diagnosen, skal være startet før 7-års alderen. Der er tale om dansk​e tal, men det er en tendens, der er global, fortæller Søren Dalsgaard.

-Vi ved ikke, hvorfor drenge med ADHD opdages tidligere, men det er en tendens, vi ser i alle lande. Måske er vi bedre til at få øje og reagere på drengenes symptomer. Groft sagt bliver drenge med ADHD mere støjende, mens pigerne bliver mere stille, og måske er vi tilbøjelige til at reagere på det første, fortæller Søren Dalsgaard.
 
Skjult risiko for ulykker

ADHD kan være en farlig diagnose. Hvor farlig, kom som en overraskelse for professoren.
I 2015 publicerede Søren Dalsgaard sammen med kolleger et studie i The Lancet, hvor de som de første påviste øget dødelighed blandt personer i Danmark med ADHD.
 
-Vi forventede, at dødeligheden blandt patienter med ADHD ville være øget, især fordi sygdommen ofte er forbundet med misbrug og kriminalitet. Men da vi korrigerede for disse parametre, var dødeligheden stadig 50 procent. højere sammenlignet med mennesker uden ADHD. Overraskende nok var dødeligheden størst for kvinder over 18 år. Dødsårsagen er ofte ulykker – især trafikulykker. Kigger vi på børnene, er de hyppige gæster på skadestuerne. Det er triste tal – heldigvis kan vi se, at medicinering nedsætter risikoen for at komme til skade. Især hos børnene og de unge, siger Søren Dalsgaard. 

Overmedicinering

Medierne skriver tit, at forbruget af ADHD-medicin er steget eksplosivt uden at sætte tallene i perspektiv, hvilket giver anledning til bekymring hos professoren.
 
-Medicinforbruget sættes sjældent i forhold til hvor mange, der bliver udredt og får stillet diagnosen eller til hvor mange, der formodentligt har diagnosen, men som ikke er blevet udredt, siger professoren og refererer til, at befolkningsundersøgelser fra hele verden viser, at 6-7 procent. af alle børn og unge må forventes at opfylde kriterierne for at få stillet diagnosen ADHD, også i Danmark. Det er et stabilt tal, der ikke ser ud til at være steget de seneste 30 år. Men vi er blevet bedre til at identificere en større andel af de børn og unge, der reelt har ADHD.
 
-Det medicinforbrug, vi har i dag, svarer til at to procent af alle børn og unge i Danmark behandles med ADHD-medicin. Selv om antallet af henvisninger til udredning er steget eksplosivt, behandler vi stadig kun ca. 1/3 af dem, der opfylder kriterierne for diagnosen. Det betyder, at der går temmelig mange rundt uden at have fået stillet diagnosen, men hvor symptomerne spænder ben for dem i forhold til at få dagligdagen til at hænge sammen, siger Søren Dalsgaard. 

Medicinsk behandling står ikke alene

Patienter, der henvises til Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, undersøges for, om de lider af ADHD og andre psykiske sygdomme. Familien tilbydes psykoedukation og forældrene bliver vejledt i, hvordan de bedst hjælper deres barn i hverdagen. Det ændrer ikke barnets symptomer, men det forstærker familiens evne til at kunne agere i en hverdag, hvor der tages hensyn til barnets sygdom. Medicin kan være en del af behandlingen - de positive effekter på ADHD-symptomerne og funktionsniveauet er veldokumenterede, men den medicinske behandling står aldrig alene.
 
-Medicinen afdæmper den hyperaktive adfærd og gør børnene i stand til at koncentrere sig i længere tid. Nogle forældre er bekymrede for, om medicinen ændrer deres barns personlighed, hvilket er en relevant bekymring. Får barnet for høje doser, bliver de for inaktive og i kedeligt humør. Derfor har vi stort fokus på at regulere medicinen for det enkelte barn. Børnene må gerne have lidt ADHD-symptomer, selv om de er medicineret, siger Søren Dalsgaard.
 
Pudsigt nok kan børnene kun meget sjældent selv mærke effekten af medicinen.
 
-Det kræver koncentration at mærke forskellen, og det er jo netop et symptom for sygdommen, at evnen til at koncentrere sig ikke rigtig er der. Men nogle børn oplever, at de får mindre skæld ud, og at der er mere ro omkring dem, siger Søren Dalsgård. 

Fra barndom til voksenliv

Terapi og medicin kan ikke kurere ADHD. Men nogle børn vokser fra sygdommen i takt med, at deres hjerner modnes.
 
- Fremtidsscenarierne er meget forskellige for patienter med ADHD. En stor del klarer sig godt, så længe de bor hjemme hos familien. Men når de bliver voksne og skal klare sig selv, bliver det tydeligt, at de har et dårligt funktionsniveau, fordi de har vanskeligt ved at organisere og planlægge. En tredjedel har så godt et funktionsniveau, at de måske kan slippe medicinsk behandling, når de bliver voksne, fortæller Søren Dalsgaard.
 

Arv eller miljø?

ADHD er en kompleks sygdom, som rammer i varierende grad. Forskerne skønner, at der er mere end 50.000 gener involveret. Arveligheden er stor:
 
-Vi ved, at hvis en af forældrene har ADHD, er risikoen for, at barnet også får ADHD, stor. Vi ser en større hyppighed af børn og unge med ADHD blandt forældre, der er ringere stillet rent socialt og økonomisk, og som har meget lidt eller slet ingen uddannelse. Børn, der er omsorgssvigtet som spæd er i stor risiko for at udvikle ADHD. Om det er arv, miljø eller en kombination af begge dele, ved vi faktisk ikke med sikkerhed. 

Ny forskning kan måske lede til svar

Det seneste år er der sket en stigning i hele landet i antallet af børn og unge, der udredes for ADHD. Ifølge ADHD-databasen i Regionernes Kliniske udviklingsprogram (RKKP) var stigningen sidste år 17 procent. Hvad stigningen skyldes, ved ingen rigtigt, men buddene er mange: Et øget fokus på diagnosen, større pres på børn og unge i skolesystemet, større klassekvotienter, sociale medier eller en blanding af det hele. Et stort spørgsmål er også, om vi kan forhindre, at børnene udvikler behandlingskrævende ADHD ved tidlige indsatser.
 
Søren Dalsgaard håber at finde svar på nogle af de spørgsmål i løbet af de kommende år. Med en forskningsbevilling på 2,8 mio. kr. fra Region Hovedstaden og Region Hovedstadens Psykiatri til en såkaldt Årsagsanalyse, skal han sammen med professor Michael Benros i gang med et registerforskningsprojekt, hvor patientdata fra bl.a. regioner, kommuner, skoler og Danmarks Statistik sammenkøres.
 
-Håbet er, at det kommende studie kan give os nogle svar på, om vi kan minimere risikoen for at udvikle sygdommen ved tidlige indsatser og i givet fald komme med kvalificerede bud på, hvad disse kan være, siger Søren Dalsgaard.​​