Færre bæltefikseringer på færre patienter i Region H

PRESSEMEDDELELSE: Antallet af bæltefikseringer er reduceret med næsten 60% siden 2011-2013, mens antallet af personer der bæltefikseres er halveret. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsens halvårlige rapport om brugen af tvang i psykiatrien. 

Vent...

​Brugen af tvang fortsætter med at falde i Region Hovedstadens Psykiatri. Antallet af bæltefikseringer er reduceret med næsten 60% siden 2011-2013, mens antallet af personer der bæltefikseres er halveret. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsens halvårlige rapport om brugen af tvang i psykiatrien.

- Det har hele tiden været et politisk mål for os i regionen at nedbringe brugen af tvang. For patienterne er det ofte en smertefuld og ydmygende oplevelse at blive lagt i bælte eller udsat for andre former for tvang. Også personalet oplever tvangssituationerne som meget belastende. Derfor er jeg glad for, at vi i Region Hovedstaden har et stort fokus på at nedbringe alle former for tvang og at tallene i forhold til bæltefikseringer viser, at fortsat færre mennesker bæltefikseres og antallet af fikseringer fortsat falder, siger formand for Social- og Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, Susanne Due Kristensen (S). 
Susanne Due.jpg
Formand for Region Hovedstadens Social- og Psykiatriudvalg, Susanne Due Kristensen (S), ønsker fortsat fokus på at nedbringe alle former for tvang.

I Sundhedsstyrelsens nyeste opgørelse over tvang, har det ikke være muligt at opgøre den nationale 'kongeindikator' for reduktion af tvang – en halvering af andelen af personer der bæltefikseres af antal indlagte. Men Region Hovedstadens Psykiatris egne tal viser, at målet er tæt på at blive nået.

Grafik - tvang.jpgAndelen af patienter der bæltefikseres af antal indlagte, er nede på 3,6. Den røde linje er målet på 3,4, der skal nås inden 2021. Kilde: Region Hovedstadens Psykiatris egne tal

Udgangspunktet var 6,8% (2011-2013) og andelen er nu nede på 3,6%, viser tallene for 2019. Når 2020 er omme, skal målet på en halvering til 3,4% være nået.

- Nu handler det om at fastholde indsatsen, så vi når helt i mål her i 2020. Det tror jeg på er muligt, men det kræver samme tætte styring efter målet, samme kompetente behandling og samme tætte samarbejde som vores medarbejdere har vist indtil nu, hvis vi skal nå målet, siger Anne Hertz, der er vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri med ansvar for tvang.

Anne Hertz understreger dog, at tallene for bæltefikseringer er nede på et niveau, hvor der ikke skal mange fikseringer til for, at det kan give udsving i forhold til at nå målet. 
AH ny.png
- Det handler om at fastholde indsatsen, så vi når helt i mål, lyder det fra vicedirektør med ansvar for tvang i Region Hovedstadens Psykiatri, Anne Hertz

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor