Et nyt forskningsprojekt fra Psykiatrisk Center København og Rigshospitalet har fået 5 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til at undersøge, om hormonspiraler påvirker hjernen. Målet er at blive klogere på, de potentielle psykiske bivirkninger ved brug af hormonspiral.
I spidsen for projektet står professor i neuropsykiatri og overlæge Vibe Gedsø Frøkjær samt læge og postdoc Søren Vinther Larsen.
Over de næste år vil de undersøge, hvordan hormonspiralen påvirker humør og hjernekemi hos 50 raske kvinder i alderen 21-35 år.
"Det er enormt vigtigt, at kvinder og par fra alle samfundslag har adgang til sikker prævention - både i forhold til ligestilling mellem kønnene, men også i forhold til kvinders personlige frihed og mulighed for at planlægge graviditeter og uddannelse. Derfor er det også vigtigt, at vi som fagpersoner interesserer os for, hvordan man bruger hormonprævention bedst og mest sikkert," siger Vibe Gedsø Frøkjær.
Øget risiko for depression
For at medvirke i studiet skal kvinderne sige ja til at få lagt en hormonspiral op. Herefter følges de over 12 uger, hvor de undervejs skal føre dagbog over deres humør og søvnkvalitet.
"Vi tror, det er et rigtig godt tidsvindue at undersøge. Tidligere studier viser en øget sandsynlighed for at få en depressionsdiagnose eller udskrevet antidepressiv medicin inden for de første måneder efter opstart med hormonspiral" fortæller Vibe Gedsø Frøkjær.
Før og efter at kvinder får sat en hormonspiral op, vil forskerne scanne deres hjerner for at se, om der sker ændringer i, hvordan hjernen arbejder og sender signaler. Det skal hjælpe til at forstå, hvorfor nogle bliver mere sårbare over for depression, mens andre ikke gør.
Derudover vil forskerne også se på udviklingen af inflammation og stresshormoner – igen faktorer, som påvirkes af p-piller og som mistænkes at kunne spille en rolle hos de kvinder, der oplever psykiske bivirkninger.
"Når vi gerne vil forstå mekanismerne bag, er det jo også for at undersøge, om vi kan lære noget mere generelt om, hvad der kan være medvirkende til at udløse depression," siger Søren Vinther Larsen.
Virker anderledes end p-piller
I Danmark anvender omkring 40 % af kvinder i den fødedygtige alder hormonel prævention - herunder hormonspiraler, som i dag er den mest udbredte form blandt kvinder over 30 år.
Et stort dansk registerstudie fra 2016 med én million kvinder viste, at kvinder der startede på p-piller oftere fik udskrevet antidepressiv medicin og diagnosticeret depression end kvinder, der ikke brugte p-piller.
Det samme gør sig gældende for kvinder, der bruger hormonspiral, viser et studie, som Vibe Gedsø Frøkjær og Søren Vinther Larsen også har bidraget til.
Her fandt forskerne en hormondosis-afhængig sammenhæng mellem hormonmængden og risikoen for at udvikle depression på tværs af de tre doser, der er tilgængelige på markedet. Kvinder, der startede på hormonspiraler med det højeste hormonindhold, havde en højere forekomst af indløste recepter på antidepressiv medicin eller registrerede depressionsdiagnoser i løbet af et år.
Resultaterne bygger ligeledes på registerdata, og med det nye studie vil forskerne for første gang se nærmere på, hvordan hormonspiralen konkret påvirker hjernebiologien.
"Vi ved allerede noget om, hvordan p-piller kan påvirke hjernens og kroppens biologi. Vi er derfor meget nysgerrige på, om nogle af de samme forhold gør sig gældende for hormonspiraler. Indtil videre kan vi se, at den tidsmæssige sammenhæng mellem opsætning af en hormonspiral og forekomsten af depression afhænger af hormonindholdet i spiralen. Det kan tyde på en potentiel systemisk effekt af hormonindholdet fra spiralerne," siger Søren Vinther Larsen.
Påvirker hjernens funktion
Tidligere undersøgelser peger på, at det er hormonernes indvirkning på niveauerne af serotonin i hjernen – eller mere præcist seritonin-4-receptoren - der kan være årsagen til, at visse kvinder oplever negative psykiske bivirkninger, da denne ser ud til at spille en afgørende rolle for humør, kognition og sexlyst.
Sammenhængen mellem p-piller og serotonin har Vibe Gedsø Frøkjær og Søren Vinther Larsen allerede undersøgt i et studie fra 2020. Her fandt forskerne, at serotonin-4-receptoren var nedsat med 10-12 procent hos raske kvinder, hvis de tog p-piller, sammenlignet med kvinder, der ikke gjorde.
“Vi ved ikke, om hormonspiralen påvirker hjernekemien på samme måde som p-piller. P-piller stopper kroppens egen hormonproduktion og tilfører i stedet syntetiske hormoner. Hormonspiraler indeholder langt mindre hormon og undertrykker ikke kroppens naturlige rytmer i samme grad. Alligevel tyder meget på, at nogle kvinder oplever psykiske bivirkninger ved hormonspiralen, og vi aner ikke hvorfor," fortæller Vibe Frøkjær Gedsø.
Ikke en skræmmekampagne
Hun og Søren Vinther Larsen understreger, at projektet på ingen måde er en skræmmekampagne mod hormonprævention, da det fortsat kun et fåtal, der oplever "uacceptable" bivirkninger ved hormonspiralen og hormonel prævention generelt.
Forskerne håber derimod, at projektet kan bidrage til at afdække vigtige forhold, som kan nuancere og forfine rådgivningen om sikker anvendelse af prævention - og samtidig gøre os klogere på de mekanismer, der ligger bag udviklingen af depression mere generelt.
"Meget af den forskning, vi laver her, skal gerne kunne bidrage til en bedre forståelse af, hvorfor nogle kvinder er i større risiko for at komme ud af kurs i forbindelse med naturlige livsfaser med hormonskift - eller når de starter på hormonprævention. Hvis vi kan blive bedre til at identificere de kvinder, kan vi også passe bedre på dem gennem mere målrettet rådgivning, forebyggelse og behandling," siger Vibe Gedsø Frøkjær.