.png)
-KIT er en rigtig god samarbejdsmodel, som har styrket vores samarbejde – ikke kun med BUC, men også internt hos os – og det er alt sammen til gavn for børnene og deres familier", fortæller Charlotte Djuraas, leder af PPR i Gladsaxe Kommune og Claus Jørgensen, leder af Familieafdelingen i Gladsaxe Kommune.
-Tidligere skulle vi nærmest opfinde den dybe tallerken hver gang vi skulle samarbejde med BUC. Alt det er ændret nu. Med KIT er vores samarbejde blevet struktureret på en sådan måde, at vi alle ved hvad der skal ske, og hvornår det skal ske.
Sådan lyder det fra Charlotte Djuraas, som er leder af PPR i Gladsaxe Kommune. Sammen med Claus Jørgensen, leder af Familieafdelingen i Gladsaxe Kommune erfarer hun, at de ved at anvende samarbejdsmodellen KIT på systematisk vis har fået styrket det interne tværfaglige samarbejde i kommunen, samtidig med samarbejdet med Børne og ungdomspsykiatrien.
Koordineret Indsats på Tværs (KIT) er en samarbejdsmodel, der har til formål at forbedre forløbene for børn og unge på tværs af BUC og Kommune.
Med KIT modellen arbejdes der med systematiserede arbejdsgange for samarbejdet, vejledninger og standardiserede skabeloner, som skal sikre et tættere og mere smidigt samarbejdet mellem kommune og BUC og give bedre betingelser for at alle kan handle koordineret og samtidigt.
Derudover afholdes workshops og kompetenceudvikling, som understøtter KIT initiativerne.
Barnet og familierne i fokus
- KIT er en rigtig god samarbejdsmodel, som har styrket vores samarbejde – ikke kun med BUC, men også internt hos os – og det er alt sammen til gavn for børnene og deres familier. Det er min oplevelse, at familierne i dag oplever at møde forvaltningen i Gladsaxe Kommune– altså både PPR og familieafdelingens medarbejdere- på en måde, hvor vi signalerer, at vi er meget mere afstemte med hinanden. Vi giver ikke forskellige signaler, og det giver familierne mere ro i hele den fase, der handler om at vende tilbage til kommunen, fortæller Claus Jørgensen.
Charlotte Djuraas erfarer ligeledes, at Gladsaxe Kommune med KIT har fået et helt koncept, som styrker opgaven med at føre borgeren trygt igennem deres rejse fra at være i kommunen til at komme i psykiatrien og tilbage til kommunen igen.
-Vi er blevet styrket internt, og vores samarbejde med psykiatrien er styrket. Tidligere har borgerne måske oplevet, at der på den ene side var repræsentanter fra kommunen og på den anden side fra BUC. Nu har vi en samarbejdsmodel, hvor vi i fællesskab og sammen med familien finder de rette skridt, fortæller Charlotte Djuraas.
Det kan betale sig at implementere KIT
Charlotte Djuraas, leder af PPR i Gladsaxe Kommune og Claus Jørgensen, leder af Familieafdelingen i Gladsaxe Kommune fortæller i videoen om deres perspektiver på, hvorfor KIT kan betale sig.
Claus Jørgensen og Charlotte Djuraas mener begge, at implementeringen af KIT er gået forbavsende let i Gladsaxe Kommune, og at det vidner om et koncept, som er færdigudviklet og på plads.
-Implementeringen er ikke noget som vi i dag rent ledelsesmæssigt har det store fokus på – det virker indarbejdet, fortæller Claus Jørgensen og fortsætter.
-Selvfølgelig er det sådan, at man skal lære modellen at kende, Det er klart, at det kræver ledelsesmæssig bevågenhed, når man skal i gang med at implementere nye arbejdsgange, og man skal være villig til at allokere nogle ressourcer i den første tid. Men altså det kan godt betale sig, siger Claus Jørgensen.
Charlotte Djuraas er heller ikke i tvivl om, at implementeringen af KIT er en god investering, fordi systematikken i samarbejdsmodellen simpelthen er ressourcebesparende.
-Vi har fået nogle procedurer, som er meningsgivende for, hvordan vi skal samarbejde med hinanden og så har vi fået et rigtigt godt samarbejde med BUC og deres medarbejdere, som jo har en faglighed, ligesom vi har vores faglighed i kommunen. Det handler jo om at være fælles, og nu oplever vi, at vores fagligheder og styrker kan komme i spil til fælles bedste for børnene og deres familier, fortæller Charlotte Djuraas.
Som med alle andre forandringstiltag er det vigtigt, at man som leder er opmærksom på den eksisterende kultur i egen organisation, og hvordan det nye tiltag vil virke ind på for-forståelser og eventuelle fordomme, fortæller Charlotte Djuraas og Claus Jørgensen.
- Da vi startede KIT op blev det meget tydeligt for os, at det jo ikke bare var én kommune med fælles måder at gøre tingene på, som skulle styrke samarbejdet med BUC. Det blev tydeligt, at vi måtte kigge indad. I vores egen forvaltning trængte det tværfaglige samarbejde mellem familieafdelingen og PPR også til at blive styrket, fortæller Claus Jørgensen.
-Som med alt andet kulturarbejde handler det om at være vedholdende. KIT handler om at blive kittet bedre sammen både tværfagligt, internt i kommunerne og tværsektorielt med BUC, og det kræver naturligvis god dialog og tæt ledelsesmæssig opfølgning, slutter Charlotte Djuraas.
KIT i praksis betyder:
- En ansvarlig kontaktperson i hver sektor (BUC og Kommune). Den ansvarlige kontaktperson har, ansvar for kontakt til familien og koordination i egen organisation, ansvar for at sikre samarbejdet på tværs af sektorerne og ansvar for kontakten med eksterne aktører.
- Udveksling af informationer mellem sektorerne tidligt i barnets/den unges forløb samt forud for et netværksmøde, fx i form af dialog, udsendt behandlingsplan, statusnotat og/eller erklæring.
- Netværksmøder med prioriteret drøftelse og dialog om barnets/den unges udfordringer og ressourcer, såvel som konkrete aftaler og ansvarsfordeling for det videre forløb.
- Aftaler formuleres i en tværsektoriel plan (referatet fra netværksmødet), så familien og andre er bekendt med, hvad der fremadrettet skal ske, og hvem der har ansvaret.
- Kompetenceudvikling for relevante medarbejdere. Kompetenceudviklingen har fokus på grundig introduktion til KIT initiativerne, kendskab til rammer, muligheder og arbejdsgange, samt mødeledelse.