Hun blev tændt på sexologien under en køretur i 80’erne

​I begyndelsen af 80'erne kører Ellids Kristensen Jylland tyndt for at spørge 100 sklerose-patienter ind til deres sexliv. Efter køreturen var hun ikke i tvivl: Det var et problem for patienterne og derfor var det sexologien hun skulle bruge sit arbejdsliv på. Til juni stopper køreturen i sexologiens tjeneste efter næsten 30 år som leder og overlæge på Sexologisk Klinik.

Vent...

​Ellids Kristensen foran sin arbejdsplads gennem 30 år, Sexologisk Klinik.

​​Aarhus 1980. Ellids Kristensen er netop blevet færdig på medicinstudiet i en tid med høj arbejdsløshed, men hun er heldig og får et vikariat på neurologisk afdeling. Lederen af afdelingen er interesseret i at vide, om sklerose-patienter har seksuelle problemer. Det bliver Ellids Kristensens første opgave at undersøge dette. Med til opgaven hører lange køreture rundt i Jylland i hendes egen røde Mazda Chantez, hvor hun besøger næsten 100 sklerose-patienter for at spørge dem ind til deres sexliv. Pengene til projektet er små, så benzinen må hun selv betale, men de mange kilometer viser sig at være godt givet ud.


- Det blev så tydeligt for mig, hvor stort et problem det var for de her patienter. De sagde, at der ikke var hjælp at hente. Der var ingen i behandlersystemet som havde villet tale med dem om det. Og når jeg talte med lægerne, sagde de, at det aldrig var noget, patienterne snakkede om, så jeg blev virkelig tændt på sexologien ved at mærke, at de her somatisk syge patienter havde et kæmpe problem, som vi slet ikke tog os af som behandlere, fortæller Ellids Kristensen.

På køreturen går det op for hende, hvad hun skal bruge sin karriere på. I 1986 – samme år som Sexologisk Klinik åbner – tager hun en uddannelse i sexologi og retter samtidig sit fokus på psykiatrien, hvor særligt psykoterapien optager hendes opmærksomhed.

- Jeg fik psykoterapeutiske uddannelser og ansættelser og dét kombineret med sexologien blev en fantastisk ting, husker hun.  

Leder af klinikken og nye patienter

På sexologi-uddannelsen møder hun professor og overlæge Preben Hertoft, der netop var blevet udpeget som leder af Sexologisk Klinik. Det blev interessen for området ikke mindre af, og da Preben Hertoft gik på pension i 1997, var Ellids Kristensen den oplagte afløser efter at have været overlæge på klinikken siden 1991. Det var nu godt 10 år siden, klinikken havde taget imod de første patienter med ”seksuelle samlivsproblemer”, ”orgasmeproblemer”, ”impotens”, ”seksuelle afvigelser” og ”kønsskifte”, som Berlingske Tidende skrev i forbindelse med klinikkens åbning i 1986.


Ellids Kristensen sammen med den tidligere leder af Sexologisk Klinik, Preben Hertoft.

Samtidig med Ellids Kristensen bliver leder, kommer en helt ny gruppe patienter til, som får stor betydning for hende og resten af klinikken. I 1997 trådte en lovændring af straffeloven i kraft, som indebar en forstærket indsats mod seksualforbrydelser begået mod børn. Lovændringen betød, at personer der har begået en seksualforbrydelse skal tilbydes psykiatrisk behandling, mens de afzoner deres dom, mens kriminelle med domme under halvandet års fængsel skal tilbydes behandling af mindst to års varighed. Et af de steder der skulle stå for behandlingen, var Sexologisk Klinik.

- Det har fyldt ret meget i klinikken, fordi det er mennesker der er kommet her én gang i ugen og har gået her i to år.

I forbindelse med lovændringen blev der oprettet et landsdækkende netværk til behandling af seksualkriminelle, som Ellids Kristensen blev koordinator for.

- Det har været meget interessant at være med i hele udviklingen af området omkring seksualkriminalitet. Vi har et vældig godt samarbejde omkring behandlingen med de andre behandlingssteder, hvor vi har været dem der har koordineret behandlingen.

Behandlingen af personer der har begået seksualkriminalitet har løbende udviklet sig og Ellids Kristensen fremhæver blandt andet telefonrådgivningen og hjemmesiden ’Bryd Cirklen’, som hun sammen med Red Barnet var med til at få idéen til. Her kan mennesker med seksuelle tanker og fantasier om børn ringe anonymt ind.

- Via den er mange kommet i frivillig behandling og der er kommet en hel del mere oplysning om, at man kan komme i behandling, så det har også fået flere til at søge behandling. Også personer som ikke har begået overgreb, men som har en pædofil indstilling og som er bange for at komme til at begå overgreb. Det er et sted, vi synes der bør satses på, så vi kan forhindre så mange overgreb som muligt. Det fornemmeste bør jo næsten være at få fat i folk, før de begår et eller andet.

Behandling, uddannelse og forskning bindes sammen

Ud over at behandle patienter, skal Sexologisk Klinik også forske og forestå undervisning i sexologi for studerende og sundhedsfaglige. Det fremgår af det politiske forslag om at oprette sexologiske klinikker helt tilbage fra 1983. Da Ellids Kristensen blev leder af klinikken, var det småt med forskningen og undervisning i sexologi var der heller ikke meget af, så det blev hendes opgave at opbygge et forskningsmiljø, sætte mere fokus på uddannelse og få det til at hænge sammen behandlingen.

- I dag har vi mange der arbejder med forskning, og det er en del jeg er meget stolt af; at det er lykkes os at få etableret det i afdelingen som en mere fast del,” siger hun og nævner blandt andet ansættelsen af Annamaria Giraldi som professor i sexologi som et gennembrud på forskningsområdet.

Sexologisk Klinik anno 2008. Ellids Kristensen står øverst i midten, mens professor Annamaria Giraldi sidder nederst på trappen til venstre.


Selv har Ellids Kristensen været lektor på Københavns Universitet siden 1997, hvor hun har undervist i kurset ’Basal og klinisk sexologi’. Dette og andre sexologi-kurser er dog ikke obligatorisk for hverken medicinstuderende eller andre sundhedsstuderende, og selvom der er sket fremskridt på uddannelsesområdet, er der plads til forbedring, mener hun.

- Alle sundhedsfaglige grupper burde have obligatorisk undervisning i sexologi, så det kom som en automatik, at man også informerede om de ting i forhold til sygdomme og mulige bivirkninger og hvad man kan gøre ved det, siger Ellids Kristensen, som dog fremhæver den interne uddannelse på klinikken:

- Det har været utrolig positivt for mig med oplæringen af de unge mennesker her på klinikken – hvordan de kommer fra, at de næsten ikke kan snakke med patienterne om det, til de bliver nogle fine terapeuter.

En god arbejdsplads og et godt arbejdsliv

Opgaven med at binde behandling, uddannelse og forskning tillader Ellids Kristensen sig at være stolt af, når hun ser tilbage på sine 30 år på Sexologisk Klinik.

- Det er lykkes os at lave en rigtig god arbejdsplads, hvor det har været nogenlunde nemt at få ansatte i tidens løb. Folk har været rigtig glade for at være her. Vi har haft en stor tilfredshed hos de patienter der har gået her. Jeg har også været med til at lave uddannelser og har bl.a. kørt to specialistuddannelser i sexologi inden for de senere år. Jeg synes, at det er lykkes os rigtig godt at få de tre vinger til at fungere godt – med forskning, undervisning og patientbehandling. Det har hængt sammen på en god måde.

Ellids Kristensen fremhæver flere ting som de mest positive højdepunkter i sit arbejdsliv, men arbejdet med patienterne står øverst.

- Man har virkelig kunne mærke, at det har gjort en kæmpe forskel for dem. Jeg har bl.a. arbejdet meget med folk, der har været udsat for seksuelle overgreb, og det har været en meget tilfredsstillende ting at kunne hjælpe dem med at få et godt sexliv, selvom de har været udsat for noget meget ubehageligt seksuelt,” siger hun og slutter:

- Når jeg ser tilbage på mit professionelle liv, kan jeg kun sige, at jeg har været rigtig tilfreds med, at det var sexologien jeg valgte. Jeg synes, jeg har haft et godt arbejdsliv.

Ellids Kristensen slipper ikke Sexologisk Klinik helt endnu. Hun skal være konsulent på et evalueringsprojekt få timer ugentligt og har også stadig undervisningsopgaver.

Sexologisk Klinik, 1992. Ellids Kristensen er året forinden blevet ansat som 1. reservelæge og har siden da været glad for arbejdet på klinikken.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor