Kom til møde
I Region Hovedstadens Psykiatri vil vi gerne inddrage patienternes pårørende i højere grad.
Pårørende til mennesker med psykisk sygdom er vigtige for både patienten og for behandlerne.
Derfor afholder vi et inspirationsmøde om inddragelse af pårørende torsdag den 9. juni kl. 16 - 20.
Pårørende-projekt
Inspirationsmødet er optakt til et større projekt med fokus på pårørende i Region Hovedstadens Psykiatri.
Projektet skal være med til at øge de pårørendes inddragelse i behandlingen og bruge de pårørendes viden til at udvikle indsatsen.