​​​​

Jeanette har arbejdet i psykiatrien i 17 år og føler sig fuldstændig hjemme i arbejdet med de psykiatriske patienter.
 
- Jeg elsker at træde ind i den verden, hvor folk bare er sig selv. Er 100 % sårbare, og hvor det kun handler om personligheden. Det har jeg altid elsket, og det kunne jeg slet ikke undvære.
 
I 2018 havde Jeanette opnået 11 års erfaring fra den almene psykiatri, og nu kunne hun godt tænke sig at gå den mere specialiserede vej og lære noget om spiseforstyrrelsesområdet. Derfor fik hun en stilling på et døgnafsnit for spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup:
 
- Jeg var meget spændt på, hvordan det var. For det er jo meget anderledes, fra at man kører meget ud til patienterne, hvor ens arbejdsplads nærmest er ens bil, til at man er sammen med kolleger det meste af tiden. Men jeg blev rigtig glad for det.
 
Noget så lavpraktisk som morgentrafikken fra bopælen i Hornbæk til arbejdspladsen i Ballerup viste sig dog at blive en kæp i hjulet.

- Det kunne næsten ikke lade sig gøre at komme Ballerup om morgenen, når jeg skulle møde klokken syv. Jeg holdt i kø hele vejen, så jeg brugte rigtig meget tid på det. Og da tænkte jeg nej, det går ikke i længden, jeg er nødt til at finde noget andet.
  

​Jeanette fandt i stedet et job på et bosted nærmere hendes hjem.

Men Jeanette mærkede hurtigt, at hun manglede den tværfaglighed i personalegruppen, og den stemme hun havde haft i patienternes forløb i psykiatrien. Hun fik fat i sin gamle chef, som med glæde bød hende velkommen tilbage på afdelingen igen, og sammen fandt de en løsning, der gjorde, at hun kunne få lov at blive der, hvor hun havde allermest lyst til at gøre en forskel.

- Jeg stoppede jo ikke, fordi jeg ikke var glad for at være her – det var jeg lige fra starten. Men det var helt klart trafikken, der var problemet. Så da jeg kom tilbage, snakkede jeg med min chef om at komme over på fast aftenvagt, for så ville kørslen ikke være noget problem. Så det kom jeg ret hurtigt, og det har jeg været siden.
 
Samtidig er det et stort plus for Jeanette, at udviklingsmulighederne i psykiatrien er i top, og at hun får lov til at blive ved med at lære.
 
- Du kan få rigtig mange gode kurser herude og videreudvikle dig. Du kan også få lov til at tage det ansvar, du gerne vil have. F.eks. bliver du altid spurgt til MUS-samtalerne, om der er noget, du gerne vil udvikle dig inden for. Jeg har fx fået DAT-caféen, hvor jeg underviser patienter i DAT (red. dialektisk adfærdsterapi). Så udviklingsmæssigt er der rigtig gode muligheder herude. Alle døre er åbne, føler jeg.
 
Faktisk må Jeanette nogle gange tage sig selv i ikke at kaste sig over alt for mange projekter. Men det er også udviklingen, der gør det sjovt.

- Jeg har været rigtig glad for det, og jeg regner med, at jeg bliver her altid, indtil jeg går på pension.