I 2022 flytter de første 74 patienter ind i helt nye rammer på Bispebjerg Bakke, når den første af de nye bygninger til Psykiatrisk Center København står klar.
I 2024 følger resten af centret med, så patienter og medarbejdere fra Rigshospitalet, Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg bliver samlet på Bispebjerg.
Tilmeld dig rundvisning til Åbent Hus den 5. september (begrænsede pladser)
Det nye byggeri har plads til 200 patienter i almenpsykiatrien og kommer til at brede sig på 22.600 i samme hjørne af Bispebjerg Bakke, hvor dele af regionens største psykiatriske center allerede har til huse i dag.
Søndag den 5. september kan du få en unik rundtur i den første bygning, der er skudt i vejret,.
Program:
Kl. 10: Tale og velkomst v. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj
Derefter rundvisninger:
Hør bl.a. tidligere patienter og klinikere fortælle, hvordan de nye rammer støtter op om behandlingen baseret på recovery med hensyn til patienternes individuelle behov.
- Ledende ergoterapeut Nana Stengade Troelsgaard viser de nye multirum frem og giver et indblik i, hvordan det bliver mere fleksibelt at lave aktiviteter i hverdagen, når hvert afsnit har direkte adgang til eget multirum.
- Klinisk sygeplejespecialist Christian Rasmussen tager dig med rundt i afsnittets fællesmiljø med patientkøkken, spisestue og gårdhaver. Få indblik i, hvordan de fysiske rammer er indrettet med mest muligt lys, luft og mest mulig selvbestemmelse i hverdagen, samtidig med, at miljøet opleves sikkert og trygt.
- Afdelingssygeplejerske Tina Nielsen og en tidligere indlagt patient fortæller om, hvordan de nye enmandsstuer med eget bad og toilet giver privatliv og mulighed for at trække sig og mere selvbestemmelse, når man er indlagt.
Arrangementet er en del af "Vi bygger for livet" - et fælles nationalt tiltag om hospitalsbyggerier i hele Danmark.
På gensyn!