Kunst, klaver og kropsterapi

​På de intensive afsnit B1 og B2 på Psykiatrisk Center Amager suppleres den medicinske behandling med forskellige former for terapier. Formålet er at tilbyde patienterne et varieret aktivitetstilbud under deres indlæggelse og samtidig forebygge og nedbringe antallet af alarmsituationer og brug af tvang.

Vent...

Af Lise Torp Burmester

Hverdagen på et intensivt psykiatrisk afsnit kan nogle gange virke lang for patienterne. På de to afsnit B1 og B2 på Psykiatrisk Center Amager har man imødegået denne udfordring ved at give patienterne mulighed for at udtrykke sig kreativt via billedkunst og musik, samt genskabe forbindelsen mellem krop og sind under kyndig vejledning af de tre aktivitetsmedarbejdere Peter Bjørn Franceschi, Rikke Hoff og Maria Koppel. Teamets opgave er blandt andet at tilbyde meningsfulde aktiviteter til de indlagte, så fokus kommer væk fra angsten, uroen og stemmerne i hovedet. Samtidig har deres funktion et helt særligt formål - nemlig at bidrage til at nedbringe brug af tvang som bæltefikseringer, fastholdelser og tvangsmedicineringer. For at undgå at sætte den gode relation til patienterne på spil, deltager de derfor ikke som det øvrige personale i tvangs- og alarmsituationer.

På Psykiatrisk Center Amager arbejder man ligesom på flere andre centre ud fra metoden Safewards, som er en model fra England i form af ti beskrevne interventioner, der skal forebygge udadreagerende adfærd og konflikter på psykiatriske afsnit. En af disse interventioner kaldes "beroligende metoder", og dækker over redskaber som personalet kan benytte til at dæmpe urolig eller aggressiv adfærd. Her kommer teamets forskellige kompetencer i spil på hver deres måde.

Terapeutisk tidsfordriv

Peter Bjørn Franceschi kan som billedkunstner give patienterne mulighed for at udtrykke sig kreativt bl.a. på papir og lærred. Når man træder ind i hans atelier, imponeres man af alle farverne og formerne, og billederne lavet af både nuværende og tidligere patienter tilføjer rummet en særlig atmosfære. Han er den der har været der længst af de tre i aktivitetsteamet:

"Jeg startede i 2015 og havde den frihed, at jeg selv kunne udfylde stillingen. Med en baggrund som billedkunstner var min tanke hele tiden at lave kunstneriske aktiviteter med de mennesker der er indlagt her. Give dem mulighed for at træde ind i et kreativt rum, hvor lysten til at arbejde og lege med billeder i alle afskygninger kan blive et afbræk fra en hverdag, der ellers er præget af sygdom. Kunst kræver tid, og tid har patienterne ofte meget af på en lukket afdeling, så for dem, der er motiverede, er værkstedet et hit."

Til at starte med var der ikke ret mange redskaber at arbejde med, udover lidt materialer fra den gamle ergoterapi. Derudover fandt Peter Bjørn Franceschi hurtigt ud af, at det var vigtigt med et arbejdsrum der var mere permanent, fremfor blot at bevæge sig rundt på må og få blandt patienterne ude i miljøet på afsnittene. Et konferencelokale i en mellemgang mellem de to afsnit er derfor med tiden blevet et inspirerende kreativt rum, som ved hjælp af forskellige fonde er blevet ganske godt ekviperet med både male- og tegnegrej, ler, fotoudstyr og meget andet.

Det kreative rum er efterhånden godt fyldt op med forskellige redskaber


I tilknytning til det kreative værksted fortæller Peter Bjørn Franceschi om udstillingsprojektet Projekt Råkunst, hvor patienterne tre gange om året har mulighed for at udstille deres værker ude på hospitalsgangene.

"Det har vist sig at være rigtig godt for især de pårørende, da de oplever, at deres næres talenter anerkendes. De synes, det er dejligt at se deres syge familiemedlemmer få lov at udstille deres ting på den måde, ligesom værkernes kvaliteter også kan være virkelig overraskende for personalet".

Musikterapeut Rikke Hoff tilbyder patienterne at udtrykke sig musisk i sit musiklokale på modsatte side af mellemgangen, der adskiller B1 og B2. Det er småt, men ikke desto mindre udstyret med en imponerende samling af musikredskaber. Hendes arbejde går ud på at tage patienterne med ind til musikalsk udfoldelse i form af fx sang og sangskrivning eller undervisning i at spille på et instrument. Man kan også bare lytte til musik, eller måske ligefrem prøve at producere og indspille sit eget nummer i det tilhørende lydstudie.

"Noget af det jeg også laver, er at skubbe det her gamle skoleklaver ind på en af afdelingerne for at sidde og spille. Jeg spiller for det meste noget folk kender og som er rimelig forudsigeligt. Andre gange er det med henblik på fællessang, hvor både patienter og personale deltager. Det er noget af det jeg især holder af, fordi det på en måde udvisker skellet mellem patient og behandler – der er ikke nogen der har mere at sige end andre, når vi sidder og synger sammen".

For Rikke Hoff er musik noget, der skaber tryghed, og som man kan udvikle og udtrykke sig igennem. Det har forskellige formål for de enkelte patienter, hvor det for nogle går hen og bliver terapeutisk, mens det for andre mere har til formål at skabe afveksling og afledning under deres indlæggelse.

"I burde hedde omsorgsmedarbejdere"

På den anden side af forhænget som afgrænser musikstudiet ligger et motionsrum udstyret med både romaskine, crosstrainer, løbebånd, håndvægte og et par stepbænke. Her har patienterne mulighed for at brænde noget energi af, og deltage i superviseret fysisk aktivitet guidet af psykomotorisk terapeut Maria Koppel.

Derudover er hendes vigtigste arbejdsrum sanserummet, som er noget alle afdelinger på Psykiatrisk Center Amager er udstyret med, på lige fod med de fleste andre afdelinger på de psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Det er et rum udstyret med sansestimulerende udstyr i form af fx massagestol, kuglemadras og briks til udførelse af såkaldt ballstickmassage, som er massage med en nubret orange bold. Derudover hænger der en projektor i loftet, som kan vise naturfilm med tilhørende beroligende musik.
Afspænding.jpg

Sanserummet klar til brug

Noget, som patienterne har brug for, er, ifølge Maria Koppel, omsorg. Derfor har hendes kropsterapeutiske behandlinger ligesom musik- og kunstterapien, udover nedbringelse af tvang, en anden meget vigtig funktion, som en af hendes patienter engang udtrykte det: "I burde hedde omsorgsmedarbejdere, for det er det I gør – I giver os omsorg". Maria Koppel fortæller:

"Patienterne er ikke vant til at blive rørt fysisk, men de hungrer virkelig efter det. Tit, når de får en afspændingsbehandling, siger de, at det har de aldrig prøvet før."

I sanserummet har Maria Koppel mulighed for at arbejde med patienternes kropsbevidsthed og egenomsorg, for når de lærer at mærke sig selv og de signaler kroppen sender, kan de også nemmere træffe fornuftige og velovervejede beslutninger, når de senere skal ud og navigere i tilværelsen. Hun arbejder med forbindelsen mellem tanker, følelser og krop, for det at have en alvorlig psykisk sygdom er ofte forbundet med en forstyrret opfattelse af og manglende kontakt til egen krop. Patienterne døjer ofte med indre uro, anspændthed og tankemylder, og det er disse symptomer hun forsøger at lindre.

"Tit mangler de et sprog, for det de gerne vil have. De kan godt sige de gerne vil have en massage, men det, som det dækker over og som de egentlig har svært ved, er at trække sig og finde kropslig ro. Til det bruger jeg meget sanserummets forskellige remedier; sætter stille musik på, bruger varmepuder eller giver ballstickmassage".

Savner mere tid

Det øvrige personale bakker op om teamet ved at sørge for at henvise patienterne til en session i enten atelieret, musiklokalet eller sanserummene, da et succesfuldt tværfagligt samarbejde er alfa og omega i den fælles indsats for nedbringelse af tvang. På afsnit B1 og B2 på Psykiatrisk Center Amager har patienterne rig mulighed for at udfordre sig selv ved hjælp af kreative udfoldelser, fysisk aktivitet og kropsligt nærvær på deres individuelle vej mod recovery og mestring af egen sygdom. På spørgsmålet om hvorvidt patienterne udnytter muligheden for disse aktiviteter, erklærer Rikke Hoff:

"Jeg har næsten altid dagen fyldt med aftaler, når jeg møder ind. Det er selvfølgelig ikke alle patienter der er interesserede i en session med enten Peter, Maria eller mig, men dem der er, vil ofte gerne være i det i længere tid. Med omkring 30 patienter på de to afsnit er noget der ofte fylder hos mig, at der egentlig ikke er tid nok".

Tilføjelse: Rikke Hoff har været ansat på B1 og B2 i et barselvikariat, men startede i februar i en ny stilling som frivilligkoordinator, hvor hun har til opgave at rekruttere frivillige til afsnit B1 i løbet af en et-årig projektansættelse. Til april kommer afsnittenes faste fysioterapeut retur til aktivitetsteamet.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor