Lad dine erfaringer komme andre til gode
Dine oplevelser i forbindelse med din kontakt til psykiatrien er værdifulde for os - og det kan komme andre patienter og pårørende til gavn, at du fortæller os om dem. Derfor håber vi, du vil hjælpe os ved at besvare det spørgeskema, du får udleveret.
Som patient og pårørende i psykiatrien på vores sygehus har du en unik viden om, hvordan det er at være patient eller pårørende. Du ved fx, hvad der er vigtigt for dig som patient eller pårørende, og du kan besvare spørgsmål om, hvad du synes, der fungerer godt, og hvad du ønsker, der kunne laves om.
Dine erfaringer hjælper os med at forbedre kvaliteten på vores sygehus, og måden vi kommunikerer på. Derfor har vi brug for så mange input og ærlige meninger som muligt.
Tiden, du bruger på at besvare spørgeskemaet, har stor værdi for kommende patienter og pårørende.
På forhånd tak!
Det er de fem regioner i Danmark, der står bag undersøgelsen. Læs mere om den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i psykiatrien (LUP Psykiatri) på www.psykiatriundersogelser.dk