​De fleste kan blive enige om, at det er en god ting at flytte fra ældre, nedslidte lokaler til spritnyt byggeri, der er skræddersyet psykiatriens behov. Men en flytning kan også skabe usikkerhed, for man ved, hvad man har, men hvad får man?

Derfor er der udpeget en række flytteambassadører, der som afdelingssygeplejerskernes forlængede arm kan være med til at sikre, at kollegernes spørgsmål, bekymringer og viden fra den kliniske hverdag bliver brugt, når Psykiatrisk Center København over de næste år flytter ind i nye rammer på Bispebjerg.

En af dem er social-og sundhedsassistent Betina Vinther Dyhrberg-Christensen. Hun arbejder i akutmodtagelsen på Bispebjerg og er dermed en af de første, der flytter ind i murstensbygningen, der lige nu skyder op på nabogrunden.

- Min vigtigste opgave er sammen med min leder at sikre, at mine kolleger er klar til at flytte og forberede dem mentalt: Hvad gør de sig af tanker og bekymringer, og er der særlige ønsker til indretningen? forklarer hun.

Social - og Sundhedsassistent Betina Vinther Dyhrberg-Christensen og fysioeterapeut Mads Helbo Poulsen arbejder på nogle af de afsnit, der som de første flytter ind i det nye byggeri på Bispebjerg i 2022. Her går de i byggeriet, der er nabo til det nuværende center.​

Sikkerheden er vigtig

Det kan være mange forskellige ting, som medarbejderne har spørgsmål til. Sikkerheden er en af dem: Skal der kameraer op? Hvor skal de sidde, så der er et godt overblik?

Eller et emne som rygning: Kan man få røgen væk fra døråbningen, så lugten ikke kommer med ind på afsnittet? Hvad kan man gøre for at indbyde rygerne til, at der ryges i den del af gårdhaven, der vender væk fra døren?

Medarbejdernes praktiske viden er helt afgørende, når de nye rammer skal indrettes. For eksempel har det vist sig, at der kan være behov for sengeborde i patientstuen, selvom det ikke var tænkt ind fra starten

- Vi har jo sengeliggende patienter, der spiser i sengen og akutte somatiske tilstande der kræver at vi har brug for bordet som arbejdsstation til remedier og derfor har brug for et bord. Så vi skal finde ud af, hvor mange borde, der er brug for, siger Betina Vinther Dyhrberg-Christensen.

Flere skridt og mere tid med patienterne

På de nye 16-sengsafsnit – mod 8 senge i dag - bliver afstandene for medarbejderne større. For eksempel ligger ambulanceindgangen i den modsatte ende af akutmodtagelsen, og det er vigtigt at tage højde for i planlægningen af de nye arbejdsgange, siger Betina Vinther Dyhrberg-Christensen.

- Det vil i hvert fald være noget, der kan ses på vores skridttæller, siger hun.

De nye kontorfaciliteter er også noget, der interesserer mange. I det nye byggeri er der kun få enkeltpersonskontorer og en lille personalebase. Til gengæld er der en fremskudt personalebase kaldet 'Øen', der giver mulighed for, at personalet kan lave nogle af deres opgaver tættere på patienterne, for eksempel dokumentation.

Meningen er, at personalet på den måde er mere i miljøet med patienterne og kun er i personalebasen, når de har behov for at arbejde relativt uforstyrret.

Det er der nogen, der tænker kan være en udfordring, for eksempel vagtplanlæggere, der har mange telefoner at holde styr på og skal koncentrere sig, forklarer Betina Vinther Dyhrberg-Christensen

- De har brug for et sted, hvor de kan sidde og koordinere uden afbrydelser.  Så det er noget af det, man gerne skal finde en løsning på, siger hun.​​

Betina Vinther Dyhrberg-Christensen og Mads Helbo Poulsen bruger blandt andet en voksdug med plantegning over byggeriet, når de taler om byggeriet med deres kolleger, for eksempel over frokosten, hvor snakken i forvejen går.​

En chance for indflydelse

Hendes kollega Mads Helbo Poulsen, der er fysioterapeut og arbejder på et lukket sengeafsnit, er ikke umiddelbart bekymret over at skulle vinke farvel til sit firemandskontor, bare han har sin bærbare computer. Som fysioterapeut er han allerede meget rundt i huset.

- Jeg tror, det er givet godt ud at være mere sammen med patienterne, siger han.

Han sagde ja til rollen som flytteambassadør, da han på sit tidligere arbejde var med til en lignende flytteproces fra hospitalet i Risskov til Skejby.

- Der var en masse udfordringer, så jeg håber, jeg kan bidrage med mine erfaringer og være talerør for fysio- og ergoterapeuterne, siger han.

Mads Helbo Poulsen​ i en af karnapperne på énmands-sengestuerne i det nye byggeri. 

​Han ser det som en chance for at få indflydelse på indretningen af fysioterapien, som jo er en vigtig funktion, forklarer han.

- Jeg kan for eksempel se på plantegningen, at de nye multirum, hvor vi skal lave gruppeaktiviteter og træning, er mindre end det, vi har i dag, så jeg har stillet en masse spørgsmål og givet mit besyv med i forhold til, hvad jeg synes er vigtigt, og hvordan man kan udnytte pladsen bedst muligt.

Hans rolle er i høj grad  lavpraktisk. For eksempel er han med til at beslutte, hvilke træningsredskaber, der skal med over i det nye. Det handler om sortering og udsmidning.

- Det bliver rigtig godt at få ryddet ud og op i de mange træningsting, der ligger nederst i skabene, som man alligevel aldrig bruger, siger han.

Skal turde have en mening

Flytteambassadørerne er netop udvalgt, fordi de er engagerede i at løse de praktiske opgaver og tør sige deres mening, forklarer projektleder Marianne Maibøll, der er ansvarlig for alt det praktiske omkring flytningen. 

- Det er nogle personer, der har fingeren på pulsen med en høj autoritet blandt kollegerne, og som tør have en mening og sige den højt. Det er så vigtigt for os at få deres feedback, så flytningen bliver en succes, og bygningen kommer til at fungere bedst muligt.

Alle input er velkomne, også de mere kritiske.

- Det er i hvert fald det, vi har lagt op til, så jeg håber meget, det bliver opfattet sådan, siger hun.

Der afholdes jævnligt møder mellem afdelingssygeplejersker, ambassadører og projektteamet, hvor der tales om de praktiske opgaver i forbindelse med flytningen, og den praktiske indretning og forslag bliver taget med videre.

Mange af dem går på tværs af organisationen og kan for eksempel løses med inventar, IT eller ændrede arbejdsgange.  

​Der skal være en ventil

Mads Helbo Poulsen og Bettina Vinther Dyhrberg-Christensen er enige om, at flytteambassadørerne har en vigtig rolle i den store flytteproces, som de fleste af centrets godt 1.000 medarbejdere står over for i løbet af de næste år.

Det er vigtigt at vi får alles gode input, ideer og overvejelser med i det nye byggeri. Hvis ikke man som medarbejder får afløb for sine tanker, risikerer man, at der kommer mukken i krogene, og folk siger op, fordi de ikke kan overskue det og føler, det er blevet trukket ned over hovedet på dem, mener Betina Vinther Dyhrberg-Christensen.

- Det er jo ærgerligt, for det er jo et ældgammelt byggeri, vi er i dag, og vi får mange gode nye muligheder – for eksempel to store nye gårdhaver i akutmodtagelsen, som kun har en mindre have i dag.

Hun glæder sig derfor til, at patienterne kan komme ud og trække luft uden at skulle ned af en masse trapper.

- Det giver meget, at de ikke føler sig låst inde, men lige kan komme ud og få luft, når tingene bliver tilspidset, siger hun.

Ambassadørrollen udvikler sig

Den første bygning, der skal tages i brug, ser næsten færdig ud udefra, men mangler stadig det sidste indendørs arbejde, før det kan tages i brug sidst på året.

De fleste har været på rundtur i byggeriet, ligesom der løbende bliver sendt nyhedsbreve ud med sidste nyt om processen og svar på de spørgsmål, der naturligt opstår.

Målet er, at ambassadørerne også kommer til at spille en rolle efter indflytningen, som en slags superbrugere, fordi de allerede er dedikerede og godt inde i tingene, forklarer projektlederen.

- Så vil det være dem, der ved, hvordan sanserummet, affaldssorteringen og den nye opvaskemaskine virker. Så det er en rolle, der nok kommer til at udvikle sig over tid, forklarer Marianne Maibøll.​

​