"Med en bedre behandling for alkoholafhængighed kan vi redde liv og mindske risikoen for depressive symptomer"

​Mange patienter modtager ikke tilstrækkelig behandling for deres afhængighed af alkohol og/eller andre euforiserende stoffer. Det vil professor Anders Fink-Jensen ændre. Han forsker i udvikling af nye behandlingsmetoder for alkoholafhængighed og undersøger bl.a. om et middel der normalt bruges til patienter med diabetes, kan være med til at reducere trangen til alkohol. 

Vent...

​Op mod 1 million danskere drikker mere end de anbefalede 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen. 7 og 14 er styrelsens laveste genstandsgrænse, mens den høje ligger på 14 genstande ugentligt for kvinder og 21 for mænd, men det ændrer dog ikke ved, at for mange danskere drikker for meget. 140.000 danskere drikker så meget, at de opfylder diagnosekriterierne for egentlig alkoholafhængighed.


"Der er sikker evidens for virkning af terapi og medicinsk behandling mod alkoholafhængighed, men langt de fleste mennesker med alkoholafhængighed modtager ikke behandling," siger professor Anders Fink Jensen og uddyber:

"Medicinen har dog forholdsvis beskeden effekt, og mere end 2/3 af de patienter, der har modtaget behandling, falder tilbage i misbruget indenfor det første år. Der er således et udtalt behov for udvikling af nye og bedre behandlingsmetoder."

Alkoholafhængighed kan føre til en lang række følgesygdomme – for eksempel kræftsygdomme og leversygdomme – og i værste fald kan man dø af det. Det anslås, at alkoholafhængighed er den primære eller medvirkende årsag til mindst 3.000 dødsfald i Danmark hvert år.

"I bedste fald kan vi med en effektiv behandling redde liv. Derudover ved vi også, at der er en sammenhæng mellem længere tids overforbrug af alkohol og tilstedeværelse af depressive symptomer, og selvom det er svært at afklare, hvad der kommer først, tænker vi, at en effektiv behandling af alkoholafhængighed vil kunne mindske risikoen for udvikling af depressive symptomer," lyder det fra Anders Fink-Jensen

Diabetesmiddel mindsker abers trang til alkohol

Exenatid - også kendt under navnet Bydureon - er et lægemiddel, der bruges til at stabilisere blodsukkeret hos mennesker med type 2 diabetes. Midlet er baseret på det naturlige hormon Glucagon-like peptide-1 - eller blot GLP-1 - der produceres i tarmen, når vi har indtaget mad. GLP-1 spiller ikke bare en vigtig rolle i stabiliseringen af blodsukkeret, men virker også i vores hjerner, hvor det er med til at øge mæthedsfølelsen og dæmpe vores spisetrang. Det ved endokrinologer, der er eksperter i hormonsygdomme som for eksempel diabetes, alt om, men for få år siden berettede de om en anden interessant effekt ved GLP-1, fortæller Anders Fink-Jensen.

"Nogle af sukkersyge-patienterne kunne fortælle, at de efter at være sat i behandling med GLP-1-præparaterne oplevede væsentlig mindre lyst til at indtage alkohol. Det var yderst interessant viden for os – for betyder det, at vi kan bruge GLP-1 til behandling af alkohol- og stofafhængighed?"

Anders Fink-Jensen og kollegaerne tog straks idéen videre til laboratoriet, hvor de undersøgte GLP-1-lægemidlers effekt på kokain- og alkoholindtag i mus og rotter. Det viste sig, at musene og rotterne fik mindre trang til alkohol og kokain, når de blev behandlet med GLP 1-medicin.

Herfra var næste stop de caribiske øer St. Kitts og Nevis. Her bor ca. 30.000 mennesker, men mellem 80 og 100.000 aber. Omkring 20% af aberne på øerne har en præference for alkohol - uden at forskerne kan forklare hvorfor - og derfor var det oplagt at studere effekterne af GLP-1-lægemidler på dem. Anders Fink-Jensen søgte den etiske komite på St. Kitts om tilladelse til at foretage forsøget på aberne og fik grønt lys til at gå i gang.

"I de efterfølgende studier behandlede vi aberne, som gerne ville drikke alkohol, med GLP-1-lægemidler, og det viste sig, at de aber, som modtog behandling med GLP-1-medicin drak væsentlig mindre alkohol end de aber, som ikke havde modtaget behandling."

Testes på mennesker

På grund af de meget lovende resultater fra forsøgene med aber, begyndte forskergruppen for få år siden et klinisk studie med 135 patienter med alkoholafhængighed. De bliver tilbudt behandling med et GLP-1-lægemiddel - først og fremmest for at undersøge, om det kan nedbringe indtaget af alkohol hos patienter med alkoholafhængighed, men også om GLP-1-behandlingen medfører ændret aktivitet i hjernen, når patienterne får fremvist billeder af alkohol.

"Når alkoholafhængige drikker, så udløser det aktivitet i hjernens belønningssystem, fordi det øger mængden af dopamin. Vi er ved at undersøge, om GLP-1-lægemidlet påvirker dopaminbalancen således, at den alkoholudløste dopaminstigning mindskes. Det vil betyde, at alkohol ikke længere kan udløse den samme belønning, som den alkoholafhængige fik ved at drikke," fortæller Anders Fink-Jensen.  

For at finde ud af, hvordan hjernen reagerer på GLP-1-lægemidlet, har Anders Fink-Jensen allieret sig med Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet. I samarbejde med dem, undersøger han aktiviteten i hjernen før og efter behandlingen.

"For eksempel ser vi på, om GLP-1 lægger en dæmper på aktiveringen i specifikke hjerneområder, når patienten får øje på et glas rødvin. Hvis GLP-1 giver mindre hjerneaktivitet i de relevante hjerneområder, er det jo uhyre interessant for os," siger han.

Resultaterne fra studiet er netop ved at blive opgjort og Anders Fink-Jensen er meget spændt på resultatet af undersøgelsen.

- Vi ser primært på, om GLP-1 lægemidlet reducerer antallet af dage med stort alkoholindtag (mere end 5 genstande for mænd og 4 for kvinder), men undersøger også, om rygning og det samlede alkoholindtag er reduceret, og om der sker en forbedring af kognitionen og livskvalitet.  Desuden anvender vi SPECT-hjerneskanninger til at studere, om dopaminsystemet er påvirket.

En lang række videnskabelige studier har dokumenteret, at GLP-1 lægemidler reducerer alkoholindtag i dyr. Men det er første gang, der er lavet et klinisk studie på mennesker.

"Findes en lignende effekt i mennesker som i dyr, er vi et skridt nærmere en ny indikation for denne type lægemidler. Er effekterne mindre udtalte, skal vi se på, om nogle patientgrupper havde mere effekt end andre. I så fald vil det være relevant at planlægge et nyt studie, som målrettet går efter den patientgruppe, som havde størst effekt."

Ud over ovenstående studie er Anders Fink-Jensen også i gang med en række andre kliniske studier, hvor han sammen med andre forskere undersøger forskellige interventioners effekt på alkoholforbruget hos patienter med alkoholafhængighed. Bl.a. undersøger de, om en ketogen diæt, der er fuld af fedt og fattig på kulhydrat, kan reducere symptomer på alkoholabstinenser. De undersøger også om virtual reality kan være med til at forbedre den kognitive terapi til mennesker med alkoholafhængighed og endelig om psilocybin - et naturligt forekommende psykedelikum fra svampe - kan nedbringe alkoholforbruget. 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor