Indlagte patienter skal selv pege på 1-2 faste besøgende, som er nære pårørende. De besøgende skal godkendes af ledelsen og registreres med navn, hvorefter ledelsen står for koordinering og planlægning af selve besøget.
Et besøg må vare mellem 30-45 minutter, og det er vigtigt, at de aftalte tidspunkter for besøg overholdes, så flere patienter kan få besøg og af hensyn til pårørende, som har arbejde, så de også kan komme på besøg.
Besøgene vil fortrinsvis foregå på udearealer, og her er der ingen restriktioner i forhold til besøg. I de tilfælde, hvor der ikke er egnede udearealer tilknyttet afsnittet, foregår besøget i rum, der er indrettet, så de tilgodeser reglerne for fysisk afstand, hygiejne og de gældende sikkerhedsforanstaltninger i psykiatrien.
Overordnede, gældende retningslinjer for besøg
Som pårørende må du kun gå ind på hospitalet, hvis:
- patienten har aftalt dit besøg med afdelingen
- du ledsager en patient til behandling, undersøgelse eller samtale
- du er nær pårørende til en kritisk syg, og dit besøg er aftalt med afdelingen
Desuden skal man overholde følgende regler:
- Hold altid 2 meters afstand og følg alle instrukser fra personalet og på plakater.
- Hvis det er muligt, skal besøget foregå på hospitalets udearealer.
- Gå IKKE ind på hospitalet, hvis du føler dig syg – og fx har ondt i halsen, muskelsmerter, tør hoste og feber.
- Du skal have været uden symptomer i 48 timer.
Bemærk!
Styrelsen for Patientsikkerhed kan til enhver tid udstede påbud om forbud mod besøg på den pågældende afdeling eller center i tilfælde af COVID-19-smitteudbrud.
Du kan læse mere om besøg i psykiatrien her: