Behandlingsrådets ulighedsanalyse for 2022 og 2023 adresserer ulighed i den somatiske behandling af patienter med psykiske lidelser, som et aspekt af ulighed i sundhed. Den første analyse, som er udkommet 19. januar 2023, viser, at dykker man nærmere ned i, hvordan mennesker med psykisk lidelse bliver behandlet, hvis de får en somatisk sygdom, finder man en omfattende ulighed i sundhed. Rapporten kigger bredt på alle typer af diagnosticerede psykiske lidelser og otte somatiske sygdomme. Den viser, at patienter med psykisk lidelse har større risiko for at dø inden for det første år efter deres somatiske hospitalsdiagnose, samt at de ofte har dårligere forudsætninger for at blive rettidigt diagnosticeret og for at modtage optimal somatisk behandling – sammenlignet med patienter med samme somatiske sygdom men uden psykisk lidelse.
- Det er en meget vigtig undersøgelse, der bekræfter, det vi har formodet i årevis og kunnet læse i danske og internationale studier. Men desværre viser denne undersøgelse, at det står endnu værre til, siger lægefaglig vicedirektør Ida Hageman, der sammen med professor Merete Nordentoft har været en del af Behandlingsrådets fagudvalg.
I Danmark dør mennesker med svære psykiske lidelser i gennemsnit 7-10 år før den øvrige befolkning. Det er en ulighed, som man fra politisk side gerne vil til livs, og derfor er det også en målsætning i den nyligt vedtagne 10-års plan for psykiatrien, at mennesker med psykiske lidelser skal leve længere. Selvom en del af overdødeligheden blandt mennesker med psykiske lidelser skyldes selvmord, kan op imod 60 procent af overdødeligheden tilskrives somatiske sygdomme - så som hjerte-kar-sygdomme, KOL og kræft.
Hvis man skal reducere overdødeligheden blandt mennesker med psykisk lidelse, er det nødvendigt med mere viden om, hvorfor der er forøget risiko for at dø, når patienterne også får en somatisk sygdom. Nogle forhold vil ligge uden for sundhedsvæsenets påvirkningssfære, mens andre – såsom rettidig diagnosticering af sygdom og optimal behandling i det somatiske sundhedsvæsen - er noget, som sundhedsvæsenet kan og bør gøre noget ved.
- Det er ikke kun hvis man har en svær psykisk lidelse, at der sker en forskelsbehandling i vores sundhedssystem. Analysen påpeger også, at vi bliver nødt til at have forskellige tilgange, veje og indsatser overfor forskellige befolkningsgrupper, hvis vi skal have lighed i sundhed, fortæller Ida Hageman.
Behandlingsrådets første ulighedsanalyse er udarbejdet i samarbejde med et fagudvalg med den nyligt tiltrådte direktør for Center for Sundt liv og Trivsel, Morten Grønbæk, som formand og Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning (DACS), Aalborg Universitet, som samarbejdspartner i projektet.
- Analysen er baseret på danske data, og det er første gang, man samlet set kigger på sammenhængen mellem psykiske lidelser og dødelighed og behandlingen i det somatiske sundhedsvæsen. Derfor er resultatet også meget relevant for vores sundhedsvæsen. Arbejdet i Behandlingsrådet har været vigtigt og spændende. Ulighed i sundhed er komplekst, og vi fortsætter i 2023 med at komme mere til bunds i årsagsforholdene, slutter Ida Hageman.
Behandlingsrådets første ulighedsanalyse består dels af et litteraturreview, dels af et registerstudie, der viser følgende:
- Litteraturreviewet tegner et overordnet billede af, at psykisk lidelse (særligt underbygget af studier vedrørende svær psykisk lidelse) øger risikoen for død ved et bredt spektrum af somatiske sygdomme.
- Litteraturreviewet peger endvidere på, at psykisk lidelse (særligt underbygget af studier vedrørende svær psykisk lidelse) ofte er associeret med en mindre optimal behandling i det somatiske sundhedsvæsen - ligeledes indenfor et bredt spektrum af somatiske sygdomme.
- Registerstudiet viser, at patienter med psykisk lidelse – på tværs af forskellige psykiatriske hospitalsdiagnoser - er i forøget risiko for at dø inden for et år efter deres første somatiske hospitalskontakt – sammenlignet med patienter med tilsvarende somatisk sygdom men uden samtidig psykisk lidelse.
- Registerstudiet finder overordnet set ingen systematiske forskelle i hverken gennemsnitsantallet af somatiske indlæggelsesdage eller somatiske hospitalsomkostninger hos patienter med somatisk sygdom og psykisk lidelse - sammenlignet med patienter uden samtidig psykisk lidelse.
- Registerstudiets resultater gælder uanset, om der er tale om kroniske eller akutte somatiske sygdomme, om det er sygdomme, der hovedsageligt følges i almen praksis eller på hospital, eller om der er tale om sygdomme, med klare - versus uklare - symptombilleder, forløbsbeskrivelser og procedurer.
- Registerstudiets resultater gælder ligeledes uanset patienternes geografiske bopæl og uddannelsesniveau.