Ny forskning: Immundæmpende medicin kan være effektiv mod psykoser

​​Såkaldt anti-inflammatorisk medicin, der er udviklet til at dæmpe kroppens immunforsvar og hæmme betændelsestilstande, kan have en gavnlig effekt på psykotiske symptomer. Det viser en metaanalyse af 70 kliniske forsøg på området, som forskere fra Psykiatrisk Center København står bag.

Vent...

Antiinflammatorisk medicin som for eksempel gigtmedicin kan dæmpe symptomerne på psykose. Det gælder blandt andet om symptomer som hallucinationer og tanker om at være forfulgt, viser et nyt studie som forskere på Psykiatrisk Center København har udført.  


- Efterhånden er der meget der tyder på, at forandringer i kroppens immunforsvar har en finger med i spillet i forhold til udviklingen af psykotiske lidelser, i hvert fald hos en mindre gruppe, siger professor Michael Eriksen Benros, der er en af forfatterne bag studiet.

I mange tidligere studier er der påvist øgede mængder af betændelsesmarkører i blodet hos en del af de der oplever psykotiske symptomer. Og der er fundet sammenhænge mellem forekomsten af både infektioner og autoimmune lidelser med risikoen for udvikling af psykotiske lidelser. 

- På baggrund af dette, er det overvejet om tillæg af medicin der dæmper immunforsvaret – for eksempel gigtmedicin – også kan gavne denne gruppe patienter, forklarer Michael Eriksen Benros. 

Forskningsleder Michael Eriksen Benros

Tolv medikamenter undersøgt

Studiet har gennemgået alle de randomiserede forsøg der tidligere er lavet på området, og har samlet resultaterne fra disse. Analysen inkluderer resultater fra hele 70 internationale kliniske forsøg med i alt 4.104 patienter med psykotiske lidelser. De har afprøvet 12 forskellige typer af medicin med anti-inflammatoriske effekter, deriblandt det antiinflammatoriske medikament NSAID, samt minocyklin, der er et antibiotikum.

- Analysen finder overordnet, at tillæg af immundæmpende medicin til patienternes vanlige antipsykotiske behandling, sammenlignet med tillæg af placebo, giver en bedring i symptomer, siger læge og ph.d.-studerende Rose Jeppesen om resultaterne, der netop er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Brain Behavior and Immunity.

Læge og ph.d.-studerende Rose Jeppesen

Effekt på flere aspekter af psykotiske sygdomme

Et vigtigt fund i analysen er, at de forskellige typer af medicin, der alle påvirker immunforsvaret, ser ud til at have en gavnlig effekt på flere områder; både på de psykotiske symptomer i form af eksempelvis stemmehøring og synshallucinationer, men også andre typer af symptomer som er typisk for skizofreni som følelsesmæssig hæmning og hang til social isolation.

- Det er utroligt spændende, hvis det bliver muligt at forbedre behandlingen af psykotiske lidelser med tillæg af medicin der påvirker immunsystemet, da der i mange år ikke er kommet nye medicinske behandlinger med andre virkningsmekanismer end dem vi har anvendt de sidste årtier indenfor behandling af psykotiske lidelser, fortæller Michael Eriksen Benros og fortsætter:

- Herudover er det interessant, at der var en lille effekt på de såkaldte negative symptomer med affladet humør, manglende energi og fornemmelse af ikke at kunne mærke sine følelser, hvilket er symptomer som den vanlige antipsykotiske medicin ikke rigtig har effekt på. Det er et område, hvor vi i høj grad gerne vil kunne hjælpe, da det har stor indflydelse på funktionsevnen.

Behandling med antiinflammatorisk medicin forbedrede patienternes symptomer med en standard-gennemsnit på -0.29, som svarer til en lille effekt, sammenlignet med placebo. Effekten var størst, når forskerne udelukkende kiggede på patienter med skizofreni. Her var der en forbedring ved behandling med antiinflammatorisk medicin med en standard-gennemsnit på -0.41, som svarer til en medium effekt, sammenlignet med placebo. 

Brug for mere viden og især større studier

Forskerne bag analysen påpeger, at resultaterne dog skal tolkes med en vis forsigtighed, da der endnu mangler en del viden før man kan komme med nogen endelige konklusioner på området.

- Selvom der ikke var tegn på publikationsbias, så vi at effekten er meget mindre i de store forsøg med mange forsøgsdeltagere. Det er egentlig et velkendt fænomen fra de fleste medicinske forskningsområder, men her ser vi det i udtalt grad. Mange af de forsøg der er lavet, er meget små, og det kan altså risikere at få resultatet til at se mere lovende ud, end hvis det var mange store studier, der undersøgte det samme. Før det her vil kunne bruges i lægernes kliniske hverdag, skal der laves flere af de store forsøg med hundredvis af deltagere og helst baseret på immun-relaterede biomarkører, siger læge og ph.d.-studerende Rose Jeppesen, der har været med til at lave studiet.

Et andet problem, der bliver påpeget af forskerne bag studiet, er, at de fleste af de tidligere forsøg ikke i høj nok grad har fokuseret på de bagvedliggende mekanismer, og hvilke patienter der reelt kunne tænkes at have gavn af behandlingen.

- Vi ved fra tidligere studier, at det kun er nogle af patienterne med psykotiske lidelser, der viser tegn på et overaktivt immunsystem. Med al sandsynlighed er det kun denne mindre gruppe der vil have gavn af at få medicin der kan dæmpe immunforsvaret, men i langt størstedelen af de inkluderede forsøg har man ikke baseret behandlingen på immunmarkører. Vi mangler altså at afklare, hvilke patienter der har gavn af medicinen. Forhåbentlig kan forskningen i linket mellem immunsystemet og psykotiske lidelser, hvilket der aktuelt forskes intensivt i, på sigt gøre os klogere på dette felt, ved at guide os i valget af relevante biomarkører, og dermed bedre kunne udforske muligheden for disse nye behandlingsstrategier til bedring af psykotiske lidelser, siger Michael Eriksen Benros og suppleres af Rose Jeppesen:

- For at kunne vurdere, om den effekt der ses på patienternes symptomer, reelt har baggrund i den immundæmpende effekt af de forskellige typer af medicin, er det nødvendigt i langt højere grad at måle forskellige markører for immunsystemet løbende i forsøget. Det vil også give muligheden for at sammenligne effekten hos de der har tegn på et overaktivt immunsystem, med effekten hos de patienter der ikke viser tegn herpå.

Præparatet NAC, som i gennemgangen af de 70 studier viste den største effekt, skal Michael Eriksen Benros og Rose Jeppesen undersøge nærmere i et nyt forsøg med biomarkører. Dette studie er en del af en ny EraPerMed-bevilling, som er EU's bevillinger til forskning i personlig medicin

Det beskrevede studie er udført som en del af det større forskningsprojekt PSYCH-FLAME, som undersøger betydning af forandringer i immunsystemet i udviklingen af psykiatrisk sygdom. Projektet er finansieret af Lundbeckfonden og Det Frie Forskningsråd.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor