Næsten halvdelen af alle piger i børne- og ungdomspsykiatrien får ændret deres primære diagnose inden for 10 år.
Det viser et nyt studie fra forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, der for nylig er blevet udgivet i tidsskriftet European Psychiatry.
Via Landspatientregisteret har forskerne kortlagt i alt 77.464 patientforløb (42% piger) blandt børn og unge under 18 år, der modtog deres første diagnose mellem 1996 og 2011.
Resultaterne viser, at knap 48% af pigerne havde mindst ét diagnoseskift inden for 10 år, mens det for drenge var knap 38%.
"Vi har hidtil vidst relativt lidt om udviklingsforløbene for børnepsykiatriske diagnoser. Derfor har vi som de første valgt at undersøge dette i et stort nationalt datasæt, der inkluderer alle store diagnosekategorier. I vores artikel kan man finde danske tal for en given diagnose og se, hvordan den kan forventes at ændre sig – og til hvad. Det kan være en stor hjælp for både patienter og klinikere," siger læge, postdoc og lektor Mette Falkenberg Krantz, der er førsteforfatter på studiet.
Køn og alder spiller en rolle
Forskerne fandt en høj stabilitet i udviklingsforstyrrelser såsom ADHD og autisme – diagnoser, der som oftest stilles tidligt i barndommen. Derimod sås flere diagnoseskift blandt patienter med affektive lidelser som depression og bipolar lidelse samt skizofreni og personlighedsforstyrrelser.
Derudover viser resultaterne, at drenge – på tværs af diagnosekategorier – ofte får stillet en diagnose tidligere end piger, og at piger ofte har mere komplekse sygdomsforløb med flere diagnoseskift op mod voksenårene.
"Det er vigtigt, at vi bliver bedre til at forstå pigernes symptomer tidligere. Vi ved, at piger på tværs af diagnosekategorier har mere indadvendt adfærd sammenlignet med drenge. Deres mistrivsel kan være sværere at få øje på, hvilket kan være en af grundende til, at de kommer senere i behandling og måske har mere komplicerede forløb, fordi de er gået uden støtte i længere tid," siger Mette Falkenberg Krantz.
Patienter skal informeres
Selv er forskeren ikke overrasket over, at så stor en andel af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien skifter diagnose over tid.
"Der er for så vidt ikke noget mærkeligt i, at der er mange skift - især i ungdomsårene, for det er i den alder, vi også ser størst debut af psykisk sygdom. Samtidig er det en sårbar periode rent udviklingsmæssigt," siger Mette Falkenberg Krantz.
Hun påpeger vigtigheden af at undervise patienterne og deres familier om sygdommen, dens symptomer, og hvordan den kan håndteres, og ser undersøgelsen som et oplagt redskab til at informere patienter om, hvilke forløb de kan forvente.
"Mange oplever, at deres diagnose får en stor betydning for deres identitet. For nogle kan det vække forvirring og frustration, når diagnoser skifter, mens det for andre kan være en lettelse. Vores undersøgelse gør det nemmere at tale med patienterne om, at en diagnose er et arbejdsredskab, og at den kan ændre sig over tid. At symptomer kan ændre sig, og at en diagnose ikke nødvendigvis varer hele livet."