​​- Vi havde på et tidspunkt en patient, der oplevede, at rumvæsner bad om hans hjælp ved at tale til ham gennem brødristere. Så hver gang, han så en brødrister i en butik, var han nødt til at købe den, fordi der sad et væsen inde i den og råbte på hans hjælp. Han havde virkelig mange brødristere.

Psykiater Gry Bille er ved at undervise de første 13 kursister på uddannelsen til forebyggelsesinstruktører i psykopatologi – blandt andet i, hvordan psykoser og hallucinationer kan komme til udtryk. Formålet er gøre deltagerne klogere på de typiske reaktioner og udfordringer, der er forbundet til de forskellige diagnoser. Uddannelsen til forebyggelsesinstruktør varer i alt tre uger og indeholder også elementer om fx håndtering af selvskadende patienter, beroligende metoder og rollen som sparringspartner for kollegerne. Instruktørerne kommer til at have fokus på, hvordan man kan nedbringe tvang gennem fx planer for pleje af patienterne og forebyggende indsatser.

Psykiater Gry Bille underviser kursisterne i, hvordan de forskellige diagnoser påvirker patienterne.

En af kursisterne på det første hold er Thomas Krogh, der arbejder som social- og sundhedsassistent.

- Jeg synes, det er spændende at komme rundt på forskellige afdelinger og så det som en udfordring for mig selv at blive instruktør. Personligt er jeg tilhænger af så lidt medicin som muligt, og jeg tror på, at vi gennem deeskalering og andre metoder kan reducere brugen af tvang, fortæller Thomas om sin motivation for at deltage på uddannelsen. En af hans medkursister er Janet Skovby Berntsen, der også arbejder som social- og sundhedsassistent.

- Jeg havde hørt, at vi ville komme til at mangle forebyggelsesinstruktører. Så jeg gik til min leder og spurgte, om det ikke kunne være mig. Jeg havde lyst til at udvide mine kompetencer og evner til at deeskalere situationer. Og jeg synes, de akutte situationer kan være enormt spændende og lærerige. Så jeg vil gerne være med til at sikre, vi håndterer dem bedre.

Tvang kan skabe tvivl

Både Thomas og Janet arbejder til daglig på Psykiatrisk Center Amager, som er et af de steder, er i nogle år har haft en forebyggelsesinstruktør i form af den såkaldte DAVI-vagt (dag- og aften-vedligeholdelses-instruktør). Selvom det har haft en afgørende betydning for brugen af tvang på centeret, oplever Thomas og Janet, at det svære ved tvang er, at tingene sjældent er sort/hvide.

- Det svære er, når vi er på grænsen til, om vi skal tvangsmedicinere eller bruge bælte. Der er vi ikke altid helt enige blandt personalet, men i sidste ende er det selvfølgelig lægen, der træffer beslutningen. Jeg har et par gange oplevet situationer, som jeg ville have håndteret anderledes. Det er svært, når jeg har en oplevelse af, at mere tid til dialog med patienten kunne løse situationen, men samtidig godt ved, at vi ikke har tid og ressourcer til at bruge en time på at tage beslutningen. Der håber jeg, at kurset kan være med til at give nogle nye værktøjer som alternativer til tvang, forklarer Thomas og bliver suppleret af Janet.

-  Jeg har nogle gange i tilspidsede situationer oplevet, at det har været svært at trænge igennem til kolleger, fordi man mangler pondus som almindeligt gulvpersonale. Det tror jeg bliver nemmere, når vi har kvalificeret os som forebyggelsesinstruktører.

Thomas Krogh arbejder som social- og sundhedsassistent på Psykiatrisk Center Amager.

En øjenåbner

En stor del af uddannelsen handler om at få konkrete værktøjer, der kan bruges, når der opstår pressede situationer i en travl hverdag. For når bølgerne går højt, er det nemt at gribe fat i "plejer" – og nogle gange er det måske små ting, der skal håndteres anderledes for at gøre en stor forskel.

- Der var en øjenåbner, da vi blev undervist i forskellige måder at skærme patienter på. Jeg har set mange have en tilgang til, at en udadreagerende patient skal på sin stue og skærmes der. Der fik vi noget rigtig god inspiration til, hvad vi ellers kan gøre med dem. Gå i haven eller gøre noget andet med patienten. Det blev visualiseret på en rigtig god måde, forklarer Thomas Krogh.

For Janet Skovby Berntsen har kurset tydeliggjort vigtigheden af at give plads til den enkelte patients behov.

- Vi skal være meget opmærksomme på, hvor meget stimuli, den enkelte patient har behov for og kan klare. Hvis vi har en forstyrret person, der altid er på sin telefon, kan det måske virke naturligt at tage telefonen fra vedkommende i en periode for at give noget ro. Men hvis patienten har brug for telefonen til at høre musik for at finde ro, er det jo en dårlig beslutning. Vi har fx en patient, der finder ro ved at høre techno-musik. Techno-musik er ikke noget, der normalt giver ro, så det ville være oplagt at fjerne telefonen – men så fjerner vi måske hans afledningsmetode fra de vanskelige tanker.

Både Thomas og Janet glæder sig til at bruge deres nye viden og værktøjer i hverdagen og håber, at kollegerne er klar til at støtte op om deres nye rolle.

- Vi kommer til at udfordre kolleger, vi ikke arbejder fast sammen med til daglig, på hvordan de gør tingene og på, at de skal prioritere patientplanerne. Jeg er spændt på, hvordan de tager imod det, og at vi kommer til at kræve noget af deres tid. Jeg håber, de kommer til at respektere og forstå vores rolle, for nedbringelse af tvang er et mål for os alle sammen, slutter Thomas Krogh.​

Janet Skovby Berntsen og Thomas Krogh har som nogle af de første gennemført uddannelses som forebyggelsesinstruktør og skal nu være med til at sænke brugen af tvang.