De fleste kender en, der har svært ved at skille sig af med ting, der ikke længere tjener noget gavnligt formål. For visse nogle mennesker er der dog tale om et reelt problem, der over tid kan vokse sig så stort, at de til sidst har svært ved at bevæge sig rundt i deres hjem - eller at de mange ophobede genstande udgør en sikkerhedsrisiko.
Man skulle tro, at det ville være grund nok til at få ryddet op og smidt ud, men ikke for personer, der lider af samlermani - også kendt som svær hoarding-tilstand.
I et nyt forskningsprojekt vil en gruppe forskere fra Psykiatrisk Center Amager teste en ny intervention, som skal hjælpe mennesker, der lider af hoarding-tilstand og har et igangværende sagsforløb i Københavns Socialforvaltning. Projektet er udarbejdet i samarbejde med Boligrådgiverne i Københavns Kommune, der hjælper og rådgiver borgere, som er i risiko for at blive smidt ud af deres bolig.
Og det er netop gennem Boligrådgiverne, at forskerne vil rekruttere deltagere til projektet. Målet er at få 60 deltagere med, fortæller Line Aalykke, der er læge og ph.d.-studerende på projektet.
"Ofte er der tale om mennesker, som er gode til at gå under radaren, og som lever bag nedrullede gardiner. Mange er først kommet i kontakt med de sociale myndigheder i forbindelse med, at boligselskabet har skullet renovere vinduer eller faldstammer, hvor det er blevet vurderet at mængden af ophobede personlige ejendele udgør en sikkerhedsrisiko - eller allerede har gjort skade på bygningen," siger hun.
En skjult patientgruppe
Boligrådgiverne i Københavns Kommune har kontakt med mere end 70 personer med svær hoarding-tilstand om året og estimerer, at kun omkring 10 procent af dem har kontakt med den regionale psykiatri.
Tidligere undersøgelser viser dog, at patienter med hoarding-tilstand ofte har andre psykiske lidelser og fysiske sygdomme - også kendt som komorbiditet. De er ofte socialt marginaliserede og i høj risiko for udsættelse fra boligen eller for selvmordsforsøg, fortæller overlæge, klinisk lektor og projektansvarlig Andreas Rosén Rasmussen.
"Vi vil gerne undersøge, hvilke andre symptomer de her mennesker går rundt med - og om de er relateret til hoarding-tilstanden," siger han.
Kræver tværfaglig indsats
Projektet vil undersøge en tværsektoriel intervention, som består af et udekørende team bestående af en læge fra projektet og medarbejdere fra Boligrådgiverne i København.
Mens Boligrådgiverne udfører deres vanlige arbejde - det kan være støtte til oprydning og rengøring samt kontakt til boligforeningen eller udlejeren - laver lægen en klinisk vurdering og udredning af deltageren med henblik på at henvise til et eksisterende behandlingstilbud i psykiatrien.
"I dag findes der ikke et regulært behandlingstilbud til mennesker med hoarding-tilstand. Standardbehandlingen er kognitiv adfærdsterapi, og selvom studier har vist effekt af dette, er der også mange patienter, for hvem behandlingen ikke skaber målbar bedring. Måske på grund af den markante komorbiditet. For nogle deltagere skal man måske først fokusere på at behandle en anden psykisk lidelse, før situationen i hjemmet kan forbedres, fortæller Andreas Rosén Rasmussen, som håber, at der er mulighed for at lave en opfølgende undersøgelse seks måneder efter interventionen for at blive klogere på, om behandlingen har hjulpet.
Udover at kortlægge deltagernes symptomer er formålet også at lave en fænomenologisk undersøgelse af selve motivationen for samlerriet og den mening, folk finder i det.
"Tingene er afgørende for folks identitet, men på forskellige måder. Nogle af dem vi har talt med, beskriver en meget konkret følelse af, at ejendelene er en del af dem selv, og oplever det som intimiderende, hvis andre rører ved deres ting. For andre samlere er det afgørende af genstandene passes i hverdagen og at de giver dem opmærksomhed. De føler med ejendelene, når de "står ensomme på gaden" ved en kommunal rengøring, og mange beskriver det som en sorg-lignende tilstand at skulle skille sig af med ejendelene.
Line Aalykke supplerer:
"Jeg tror, det er helt almenmenneskeligt, at man føler sig knyttet til bestemte ting. I litteraturen om hoarding anser man hovedsageligt denne tilstand som en overdreven manifestation af den almenmenneskelige tilknytning til personlige ejendele. Men spørgsmålet er, om der også kan ligge noget helt andet bag, herunder forstyrrelser af selv-oplevelsen (selv-forstyrrelser) og anden psykopatologi. Det er noget af det, vi gerne vil undersøge."