​En kvindelig patient beder om at låne en karklud. Psykolog Carla Hermannsen fortæller patienten, at der lige vil gå fem minutter, så kommer hun med kluden. Reaktionen kommer prompte og som ud af en vulkan. I et voldsomt udbrud giver patienten udtryk for, at Carla er uduelig, og at alt så kan være lige meget, mens hun river blade og magasiner ned af bordet i afdelingens opholdsrum, inden hun smækker døren hårdt ind til sin stue.

Situationen skete for år tilbage, da Carla Hermannsen arbejdede på en lukket afdeling i Region Hovedstadens Psykiatri. Den er et meget godt billede af de overfusninger og devalueringer, som ansatte i psykiatrien af og til bliver udsat for fra patienter, der har det svært. Et nyt kursus i Campus for Psykiatrisk Simulation (CAPS) skal hjælpe psykiatriens ansatte til at håndtere disse situationer, så de ikke tager angrebene personligt, men lærer at håndterer dem på en måde, der ikke går ud over arbejdsglæden.

- Jeg læste en undersøgelse fra Norge, hvor der stod, at 70-80% af alle medarbejdere i psykiatrien har oplevet at blive behandlet på en måde, vi ikke ville acceptere i resten af samfundet. Vi kan ikke bare sige til vores medarbejdere, at det er et vilkår, som de bliver bedre til at håndtere med tiden. Vi er nødt til klæde dem på til, hvordan de tackler situationen, og give dem redskaber, de kan bruge bagefter, hvis situationen bliver hængende, fortæller leder af CAPS, Barbara Hoff Esbjørn om en af årsagerne til, at det nye kursus er sat i søen.

Kurset varer en dag og består af blandt andet af simulationstræning, hvor kursisterne får mulighed for at gennemspille virkelighedsnære scenarier med skuespillere som patienter. Derudover er der to teorioplæg. Det ene handler om at lære at passe på egne grænser, samtidig med at man er til stede for patienten i tilspidsede situationer. I den anden del af teorien er der fokus på, hvordan man håndterer det efter situationen er overstået.

- Mange kender til, at det hænger ved, og man måske pludselig kan mærke det suge i maven, når man står og laver mad derhjemme. Vi kan godt tale om de følelser, men det er ikke altid, det hjælper. Hvis vi ikke får givet slip på følelserne, kan vi blive kolde og bitre – det ønsker vi ikke at være overfor vores patienter. Så vi prøver at se på, hvordan man kan lære at give slip på de negative oplevelser, fortæller Barbara Hoff Esbjørn.

Psykolog Carla Hermannsen underviser på kurset og har selv erfaring fra både ambulatorier og sengeafsnit.

Det gør ondt at blive kaldt møgkælling

Udover Barbara Hoff Esbjørn underviser Carla Hermannsen også på kurset. Hun er i dag selvstændig psykolog men har tidligere arbejdet i både ambulatorier og på sengeafsnit i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor hun har oplevet, hvordan overfusninger og devalueringer kan påvirke både hende selv og kollegerne.

- Jeg har set kolleger blive udsat for racistiske kommentarer, blive kaldt møgkælling eller fået fortalt, at vi er ligeglade med patienterne og ikke passer vores arbejde. Den slags gør ondt. For alle medarbejdere, jeg har mødt i psykiatrien, har et ønske om at hjælpe og gøre en forskel. Så når den intention ikke bliver set, men man bliver overfuset, kan være svært at være i. Man kan stå med en oplevelse af, at man gør patienten ondt i stedet, forklarer Carla Hermannsen.

Hun har oplevet flere kolleger blive i tvivl om, hvorvidt de var gode nok, når de har været udsat for et verbalt angreb. Det går udover arbejdsglæden og trivslen, ligesom det kan have en konsekvens for den måde, man tackler patienterne på.

- Vi er også mennesker, og når jeg bliver råbt ad, så sker der også noget inde i mig. Jeg har oplevet få knuder i maven og mærke spændinger i kæben. Jeg kender mine alarmsignaler og ved, at så skal jeg være opmærksom. Jeg har også oplevet at føle afmagt over for en patient og taget mig selv i så at undgå vedkommende eller komme til at sætte unødige grænser som fx at begrænse patientens adgang til fællesarealer eller i nogle tilfælde begrænse patientens adgang til rygepauser. Der skal vi helst ikke hen. Der kan kurset være med til at lære os vores egne signaler at kende, så vi ved, hvornår vi skal træde et skridt tilbage, mærke efter og tænke os om, siger Carla Hermannsen og bliver suppleret af Barbara Hoff Esbjørn.

- I vores verden er der ikke ét facit, og vi skal hele tiden tilpasse vores faglighed til de enkelte situationer og patienter. Det kræver, at man lærer at passe på sig selv. Det er afgørende for, at man kan trives i jobbet, at man lærer at føle sig godt tilpas som menneske i en faglig usikker verden.

Barbara Hoff Esbjørn er leder af CAPS og initiativtager til det nye kursus.​

Større trivsel og færre tabuer

Når kurset "At håndtere devaluering og overfusning i patientkommunikation" starter op til juni, skal det gerne være med til at sikre en bedre trivsel blandt psykiatriens medarbejdere, så flere får lyst til at blive hængende i jobbet.

- Jeg mener, at vi i psykiatrien skal have fokus på medarbejdernes mentale trivsel. Vi er ikke supermennesker og kan også blive kede af det, når nogen siger, vi er dumme eller skælder os ud. Det handler meget om at lære, hvordan man opfatter sig selv i situationen. Hvem er jeg som menneske – og hvad er min faglige rolle? Føler man sig god nok som menneske, kan man bedre rumme faglig tvivl, forklarer Barbara Hoff Esbjørn om formålet med kurset.

Carla Hermannsen håber også, at kurset kan være med til at starte nogle nye samtaler og skubbe lidt til et gammelt tabu.

- Jeg har oplevet, at der nogle gange kan være en idé om, at man som ansat i psykiatrien skal kunne klare mosten. Men der skal være plads til at være i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i situationerne. Det giver rum for nogle gode drøftelser om, hvordan vi håndterer patienterne og det, arbejdet gør ved os. Jeg håber, vi kan være med til at skabe en ny kultur, hvor der er plads til at, vi kan tale om de her ting og reflektere over, hvordan vi handler, så det bliver mere trygt at gå på arbejde, og vi får skabt en større arbejdsglæde.​