På patientens præmisser

​​Samtlige 15 ambulatorier i Region Hovedstadens Psykiatri går nu over til at arbejde efter F-ACT-modellen, ligesom stadig flere af de øvrige regioner i Danmark begynder at gøre det samme. Vi har taget temperaturen på to af de erfarne F-ACT-teams fra hvert sit hjørne af regionen, hvor fællesnævneren er, at behandlingen sker på patientens præmisser.

Vent...

Skrevet af freelancejournalist Ulf Joel Jensen



Sygeplejerske Jette Lauritsen fra F-ACT-teamet på Psykiatrisk Center Nordsjælland  



Sygeplejerske Jette Lauritsen smækker bildøren bag sig og hanker op i tasken. Hun er lige ankommet til en gård omkring seks kilometer syd for Jægerspris. Det er en klassisk formiddag i november med gråvejr over de nøgne trækroner. Alt i alt ikke specielt opløftende, men ikke desto mindre udstråler Jette både overskud og energi, som hun står her på gårdspladsen. Hun er på vej ind til sit første møde Henrik, som lider af skizofreni og angst.

Henrik er lige blevet henvist fra OPUS til videre behandling i det F-ACT-team fra Psykiatrisk Center Nordsjælland, som dækker Frederikssund/Halsnæs-området. Henrik bor hjemme hos sine forældre, og inde i stuens varme byder han på kaffe, mens han skitserer sin hverdag for Jette: Han er en på flere måder lidt atypisk patient med et væld af fritidsaktiviteter foruden et praktikjob i et lokalt supermarked. 

Fordi det er første møde, har Jette en stribe papirer inklusiv en samtykkeerklæring med, som Henrik skal underskrive. I det hele taget er der mange ting at forholde sig til for ham: Jette forklarer hvordan F-ACT-modellen er skruet sammen og understreger gang på gang, at hun og resten af teamet vil gå så langt som overhovedet muligt for at indrette sig efter hans hverdag og ønsker til behandlingen. 

Recovery-orienteret og fleksibelt

- For mig at se, er den helt store fordel med F-ACT-modellen, at vi arbejder meget recovery-orienteret: Vi tager hele tiden udgangspunkt i patientens ønsker. Og fordi patienten er så meget i fokus, får man som patient også stor indflydelse på sin egen behandling, forklarer Jette. 

F-ACT er oprindelig en hollandsk behandlingsmodel, som tilbyder intensiv ambulant behandling til mennesker med svær psykisk sygdom. Medarbejderne i F-ACT-teamet arbejder opsøgende og udgående, og hele omdrejningspunktet for arbejdet er, at indsatsen er uhyre fleksibel. Man justerer på intensiteten i kontakten efter behov: Når patienten oplever en forværring af sin tilstand, er vanskelig at få kontakt til, bliver indlagt eller er nyudskrevet fra et sengeafsnit, skrues der op for indsatsen. Patienten kommer på boardet, som det hedder i F-ACT-sproget: En særlig liste over de patienter, som på det givne tidspunkt enten er i krise, er på vej i krise eller på vej ud af en krise. Intentionen i F-ACT-modellen er, at behandling og behandlere kan følge med også i de perioder, hvor det går dårligere, og at tilbyde patienterne trygheden ved, at der står et helt team af tværfaglige medarbejdere klar, når der er brug for det.

En obligatorisk del af F-ACT-modellen er også ansættelsen af recovery-mentorer i alle teams. Disse mentorer er med udgangspunkt i deres egne erfaringer med psykisk sårbarhed med til at give patienterne håb og inspiration til et meningsfyldt liv på trods af udfordringer med psykisk sygdom.

Færre overgange og bedre kontinuitet

- Fordi vi er helt tæt på patientforløbet og meget fleksible, så kan vi så at sige ”indlægge” patienterne på boardet, som er listen over patienter med forværring, teamet dagligt gennemgår i fællesskab. På den måde kan vi skalere op efter behov med fx hyppige opringninger, flere hjemmebesøg og justering af den medicinske behandling tidligt i forløbet. Vi oplever ofte, at vi kan nå at vende tilstanden, og patienten får det bedre uden at blive genindlagt, forklarer 1. reservelæge Kristoffer Bartels fra Psykiatrisk Center Nordsjælland. 

Af samme årsag arbejdes der i F-ACT-modellen med dynamiske behandlingsplaner, som afhænger af, hvordan patientens situation udvikler sig. Der bliver løbende foretaget revision af behandlingsplanens målsætninger – hele tiden afstemt efter dialog med patienten. Hvis patienten alligevel har behov for indlæggelse i psykiatrisk regi, så følger F-ACT-teamet med på sidelinjen. Alle patienter besøges under indlæggelsen, og teamet er klar til at følge tæt og hurtigt op efter udskrivelsen, så overgangen fra døgn- til ambulantbehandling bliver så tryg for patienten som muligt.

- Den helt store forskel på tidligere at arbejde i regi af OP og distriktspsykiatriske teams og i F-ACT-teams er, at F-ACT samler hele indsatsen i ét team. I distriktspsykiatrien overgik patienten til OP-teamet, hvis der opstod forværring af tilstanden. I et F-ACT-team intensiverer vi indsatsen i samme team. Det giver en bedre kontinuitet og oplevelse af sammenhæng for patienten, fordi patienten undgår at skulle skifte læge og kontaktperson og starte forfra. Desuden er vi ikke som før meget alene om vores patienter i F-ACT-modellen: Alle i teamet kender til hinandens dårlige patienter, fordi man har daglige fælles drøftelser om de patienter, som er på boardet. Det er med til at højne kvaliteten af behandlingen, fordi vi kan inspirere og sparre med hinanden, forklarer sygeplejerske Charlotte Boeskov. 

Gåtur og lægebesøg efter behov

Tilbage på gården uden for Jægerspris har Jette afsluttet sit første møde med Henrik. I dag har hun tre planlagte hjemmebesøg, og det program giver en hel del kilometer på landevejen, fordi teamet dækker et relativt stort geografisk område. Der ser hverdagen en smule anderledes ud for hendes kollega Inja Hwang Myhr, som arbejder i et F-ACT team på Psykiatrisk Center København på Nørrebro. Hun er lige kommet tilbage fra et besøg hos to patienter, tilknyttet hendes F-ACT-team, som lige nu er indlagt på sengeafsnittet i Gentofte, og Inja er allerede på vej ud til el-cyklen igen for at køre ud til et hjemmebesøg hos en patient. 

- For mig er der en meget stor værdi i at se patienterne i deres eget hjem. Det at kunne møde dem i deres eget miljø giver nogle vigtige nuancer til helhedsbilledet. Og så er det en meget stor fordel for relationsdannelsen, at vi er så fleksible: Hvis en patient fx ikke har lyst til at lukke os ind i sit hjem, kan vi gå en tur sammen i stedet for. Det kan i nogle tilfælde være lettere at tale sammen, når man går en tur ved siden af hinanden, fordi magthierarkiet mellem patient og behandler føles anderledes, siger Inja. 

F-ACT-teamets læger er som udgangspunkt mindre udgående end teamets øvrige medlemmer: For at udnytte deres tid bedst muligt, vil man forsøge at få patienterne til at komme til det psykiatriske ambulatorium til lægesamtalerne. Men fleksibiliteten i modellen tilsiger, at også lægerne kommer ud til patienterne, forklarer reservelæge Ane Storch Jakobsen Lundell:

- I situationer med tvang er vi naturligvis nødt til at køre ud til patienterne, men derudover giver det rigtig god mening, at vi opsøger dem, som ikke kan overskue at kommer herind, i deres eget hjem. Så jeg vil udtrykke det sådan, at jeg tager hjem til dem, som har brug for det. Og det er en stor styrke, at der er mulighed for det, understreger hun.

Et spørgsmål om kemi

Tilbage i det nordsjællandske fremhæver Jette Lauritsen særligt det givende i arbejdet med at skabe gode relationer med patienterne som en personlig motivation ved F-ACT-modellen. Men naturligvis er der også udfordringer ved at skabe en alliance med nogle patienter, selvom man arbejder i et F-ACT-team. Jettes afdelingssygeplejerske, Henriette Vedel, forklarer:

- Et af de helt centrale begreber i F-ACT-modellen er begrebet resonans. Det handler om, at vi tilstræber, at der er en vis mængde af god kemi mellem patient og behandler. Men samtidig har vi også en erkendelse af, at det ikke sker automatisk – og nogle gange opstår den gode kemi bare ikke. Det er et vilkår i livet, men der kommer fleksibiliteten også i spil: Fordi man er fælles om patienterne i teamet, og fordi patienten møder flere behandlere end blot sin kontaktperson, så er det lettere at skifte til en anden behandler, og det er noget, patienterne fremhæver som noget positivt, siger hun.

Flere kontakter og øget tryghed

F-ACT-modellen har givet gode resultater – både i RHP og i andre lande, fx Norge og Sverige. Derfor er modellen nu ved at blive implementeret på samtlige 15 ambulatorier i RHP og har også gjort sit indtog i de øvrige af landets regioner. Indtil nu er der ikke blevet bedrevet så meget forskning i modellen herhjemme, men aktuelt er der et ph.d.-projekt i gang i RHP, som både sammenligner F-ACT med de tidligere tilbud og undersøger patienternes mening om F-ACT samt hvordan medarbejderne har oplevet implementeringen af F-ACT-modellen.

Anne Rosenqvist er specialkonsulent i RHP og har været med til at stå for implementeringen af F-ACT på regionens ambulatorier. Hun forklarer om forskningsprojektet: 

- Der er stadig meget arbejde, som udestår i udviklingen, men allerede nu står det klart, at organiseringen i F-ACT-modellen betyder, at patienterne har langt hyppigere kontakt med behandlingspersonalet end tidligere – uanset om man var tilknyttet Distriktspsykiatrien eller et Opsøgende Psykoseteam (OPUS). 
Patienterne får nu både flere besøg i eget hjem eller nærmiljø og flere aftaler i ambulatoriet. Derfor er det nu i langt højere grad muligt at tage en forværring af sygdommen i opløbet, og samtidig bliver patientens nære relationer, venner og familie, hurtigere og nemmere en del af de interventioner, teamet efter aftale med patienten sætter i gang. Det handler også om, at behandlerne i modellen kan skrue op og ned for intensiteten efter behov, og det er helt essentielt, fordi det giver tryghed for patienterne, at der er et team omkring dem, som kan gribe dem, før det går helt galt. Det er også den tilbagemelding, vi får fra patienterne, som er tilknyttet F-ACT-modellen. 

Jette Lauritsen er enig: Det tætte samarbejde med patienten er helt afgørende for en succesfuld behandling:

- Patienterne har hele tiden én, der kan være der for dem. Det er utroligt vigtigt. Desuden vil jeg også gerne fremhæve tværfagligheden: Vi har at gøre med patienter med komplekse problemstillinger med mange og meget forskellige behov. Derfor er det vigtigt, at der er både recoverymentor, socialrådgivere og ergoterapeuter med i teamet – og at de også kender patienterne. For mig giver det bare så meget mening at arbejde med den her model, slutter hun.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor