Patienter og behandlere om digital terapi i en corona-tid: Kan ikke erstatte det fysiske møde 100%, men er et godt alternativ

Det er samme behandler man "møder" og samme behandling man får, når man får terapi på video- eller telefon, som mange patienter og behandlere har skulle vænne sig til under corona-krisen. Læs hvordan de oplever den ”nye” måde at have terapi på. 

Vent...

​Samtalerne varer ca. 45 minutter, behandleren er den samme og det er selve behandlingen også. Fysiske patientsamtaler og video- eller telefonsamtaler minder meget om hinanden, mener både patienter og behandlere, der gør status efter mere end en måned med terapi over video eller telefon i stedet for fysisk fremmøde. Vi har spurgt to patienter og to behandlere, hvad de synes om det. 

Cecilie har været i behandlingsforløb for en depression. De sidste fire terapi-samtaler foregik på video.

Hvordan oplever du forskellen på video og fysiske samtaler?
Jeg vil til enhver tid foretrække det fysiske møde. Der er nogle ting der går tabt, når man ikke sidder overfor hinanden. Men videosamtaler er et godt alternativ – bl.a. fordi de foregår i mine trygge rammer herhjemme.

Hvad er den største fordel ved video-terapi?
Det er fleksibiliteten. Du behøver ikke at afsætte tid til transport, pasning af barn osv. I begyndelsen af mit forløb brugte jeg al energi på en dag på at tage derud, være der og tage hjem igen. Det gør man ikke så meget ved videomøder. Da jeg var indlagt på hospitalet med mit barn på neonatal-afdelingen, talte jeg sammen med behandleren på telefon, fordi jeg ikke havde mulighed for at møde op fysisk. Der gik dog en del tabt når man ikke kan se hinanden, så der ville videomøder have været et bedre alternativ. 

Hvad var dine bekymringer, da du fik at vide, at du ikke skulle møde op til behandling mere og terapien ville foregå på video?
Jeg var lidt ked af det, fordi jeg gerne ville have givet kram, blomster og gave til min behandler, da vi skulle afslutte et langt forløb. Men jeg blev dog lettet, da behandleren sagde, at det blev på video og ikke over telefon. Så kan behandleren stadig se mine reaktioner og behøver ikke spørge ind til, hvorfor jeg for eksempel er stille i telefonen.

Hvad er den største udfordring ved video-terapi?
Der er bare noget af kommunikationen der går tabt. Og så kan det være hårdt ikke at kunne give et kram til behandleren.

Hvor mange samtaler kunne have været på video i dit forløb?
Set i bakspejlet ville jeg nok have foretrukket, at ca. en fjerdedel der var foregået på video. Men at mødes er vigtigt. Når man har depression, kan det være svært at komme ud ad døren, så her er videosamtaler en god idé. Jeg ville gerne have brugt det i starten, da jeg ikke kunne lide at møde op på stedet. Jeg havde mange fordomme om psykiatrien, så bare det her med at skulle ind i bygningerne, havde jeg det rigtig svært med i begyndelsen.


Line Cramer Rasmussen, sygeplejerske på Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Ballerup. Line behandler patienter med depression af moderat til svær grad og har kvinder der skal føde eller lige har født som primære målgruppe. Hun har haft ugentlig video-terapi med to patienter den seneste måned.

Line 1.png
Når Line Cramer Rasmussen har video-terapi med patienterne, foregår det via en videofunktion i MinSundhedsplatform. Her er det dog et skærmbillede fra en FaceTime-samtale med skribenten på denne artikel.

Hvordan reagerede patienterne på video-terapien?
Den ene patient blev ikke forstyrret af at få terapi over video, mens hun sad derhjemme. Hun sagde, at det var det bedste alternativ her i corona-tiden og at det var rart, at jeg kom helt "hjem" i stuen. Den anden patient havde det sværere med det.

Hvorfor kan det være svært for nogle patienter med video-terapi?
Det skal sikres, at man kan være mentalt tilstede, når samtalen foregår, for ellers har det ikke den ønskede terapeutiske effekt. Dvs. det skal foregå i et rum, hvor patienterne ikke bliver forstyrret eller er midt i den relation, der er svær. Med den patient som synes det var svært, havde jeg en følelse af ikke at kunne nå patienten gennem videosamtalen. Den anden patient, som har været glad for video-terapien, følte tværtimod, at terapien virkede derhjemme, fordi den netop foregik hjemme hos hende selv og hun ikke selv skulle "bære den hjem" efter at have været til samtale ude hos os.

Hvad er den største udfordring ved videoterapi?
Det er en ny metode for os og patienterne at bruge. Her i starten er der risiko for, at man er mere famlende. Det er ikke det tekniske, der gør det svært og tager tid. Hverken for patienten eller for os behandlere. Jeg har ikke vidst, hvordan patienterne har taget imod det, og jeg skal være mere bevidst om, at jeg bliver nødt til at være mere forklarende, når jeg taler med patienterne, så jeg for eksempel fortæller dem, at jeg sidder og noterer i deres journal, mens vi har video-terapi.  Ellers er der risiko for, at patienten kan mistolke, at jeg kigger væk og føle, at de eller dét de siger er uinteressant. Hvis de føler sig afvist kan det være truende for alliancen.

Hvorfor kan man være tryg som patient ved, at terapien foregår over video?
Som behandler kan man se patientens reaktioner, kropssprog og mimik, fordi billedet er så godt som det er. På den måde forstår vi patienten og jeg kan stadig spørge ind til det, hvis jeg bemærker noget med kropssproget eller mimikken, fordi jeg kan se patienten.

Hvilke patientgrupper kan have gavn af video-terapi?
Jeg tror, at det handler meget om, hvor patienten er i sin behandlingsforløb. Er man lige startet og er meget dårlig, er det ikke sikkert, at videobehandling er det idéelle. Men er man lidt længere i sit forløb, kan det være en rigtig god idé.
 
Hvad er den største fordel?
Der er en fordel i forhold til fleksibiliteten. Det bliver lettere for patienterne, fordi de ikke skal transportere sig herud. Men det er vigtigt at holde fast i, at videomødet er lige så vigtigt, som hvis man har et fysisk fremmøde herude.

Stig har været i behandling for selvmordstanker. Han nåede at have tre fysiske terapi-møder, inden de sidste fem blev lavet om til telefonsamtaler. Hans forløb er nu slut og han har fået det bedre.

Hvordan oplevede du at få terapi over telefonen?
I starten af mit forløb var jeg mere påvirket end til sidst og derfor var det godt, at telefonsamtalerne lå til sidst og ikke i begyndelsen af mit behandlingforløb. Jeg vil til enhver tid foretrække fysisk fremmøde på nær lige i de her corona-tider, og jeg ville have foretrukket video frem for telefon, for så kommer mimik og kropssprog med.

Hvad er den største forskel på at møde fysisk op og få terapi over telefonen?
Der går noget tabt i kommunikationen i telefonen, for behandleren kan ikke se mimik og kropssprog og jeg kan heller ikke se behandleren. Det giver en mere fyldestgørende kommunikation at være i samme rum. Fornemmelsen af empati bliver mere forstærket af det visuelle.

Fik du lige så meget ud af telefonmøderne som de fysiske møder?
Det bliver lidt blegt, når det kun er telefon. Det er en lidt skrabet model. Når man er i sådan et forløb, er det vigtigt at have en relation som spiller på alle de relationsforhold der er mellem mennesker – her er både de visuelle og auditive mekanismer vigtige. Der går helt klart noget tabt over telefonen.

Vil du anbefale det til andre?
Man skal tage imod tilbuddet – selvfølgelig skal man det. Og så vil det være fint, hvis de tekniske udfordringer bliver løst, så man se hinanden også.

Malene Grundahl, specialpsykolog og teamleder ved Psykoterapeutisk Klinik, Nannasgade, Psykiatrisk Center København. Malene behandler patienter med selvmordstanker og traumer. Hun har fire-fem telefonsamtaler hver dag som erstatning for fysiske møder.
Malene 1.png

Malene Grundahl har haft telefonsamtaler med patienter under corona-krisen indtil videre, men skal begynde at have dem over video. Her er det et skærmbillede fra en FaceTime-samtale med artiklens forfatter.  

Hvorfor skal man være tryg som patient ved, at behandlingen foregår over telefon eller video?
Det skal man fordi, det er samme behandler de møder i telefonen som ved den indledende samtale, behandlingen er ikke optimal over telefonen, men den er en god og effektfuld erstatning i en tid, hvor der ikke er andre muligheder. Det er i stor udstrækning den samme behandling, som hvis de var mødt fysisk op, og for traumepatienternes vedkommende, har der været mulighed for at arbejde videre med manualen, som patienterne har derhjemme.

Hvad er den største fordel ved en telefonsamtale frem for et fysisk møde?
Man kan tale om nogle af de emner, der kan være svære at tale om, når man sidder i rum sammen. For eksempel er selvmordstanker og lysten til ikke at fortsætte livet, belastende og for mange en vældig skamfuld erkendelse og kan ofte, ligesom fx seksuelle vanskeligheder, være forbundet med skyld og skam.  Det kan være meget konfronterende for patienter at tale med en behandler man lige har mødt om disse tabuiserede temaer, og har også erfaret, at den afstand, der naturligt er via telefonkontakten, kan bryde den barriere og gøre det nemmere at tale direkte og uden omsvøb om selvmordstankerne. Det kan bl.a. også være derfor, at Livslinien har gode erfaringer med deres arbejde.

Hvad er den største udfordring ved telefonsamtaler?
Jeg har ikke oplevet så mange ulemper, som jeg havde forestillet mig med telefonsamtalerne. Jeg havde ikke umiddelbart forestillet mig, at jeg kunne have en psykoterapeutisk samtale over telefonen, hvor patienten tilkendegiver, at det har været hjælpsomt. Men der er reelt en terapeutisk virkning, det er ikke blot støttende samtaler, men behandling vi udfører.

Hvad skal patienten vide, inden de siger ja til terapien?  
De skal vide, at det ikke er anonymt. Det, de fortæller, bliver fortsat registreret i journalen og drøftet på behandlingskonferencer med kollegaerne for at sikre kvaliteten af behandlingen. Man kan godt opfatte sig selv som anonym, når man ikke ser sin behandler ved fremmøde, men det er man ikke. Det er også vigtigt at forventningsafstemme, at det formentlig ikke vil opleves helt som at møde op fysisk og at det ikke er de mest optimale rammer, men at det er det bedste, vi kan tilbyde lige nu.

Hvilke patientgrupper kan have gavn af telefon-terapi?
Jeg kan ikke lave en diagnostisk udredning over telefonen. Det forudsætter ét eller flere møder med patienten for at få mulighed for at vurdere og danne mig et samlet indtryk af, hvem det er jeg sidder overfor. Jeg har netop haft en patient med fremmøde, fordi hun skulle udredes for en udviklingsforstyrrelse pga. mistanke om Asperger eller/og ADHD. I den slags tilfælde er det nødvendigt for mig at observere patientens motorik, adfærd, sproglige udfoldelse, kontaktevne mv. for at skabe et helhedsindtryk af patienten og få et indgående kendskab til patientens aktuelle symptomer og sygdomshistorik.  

 Jeg var behandler i en traume-gruppe, der lukkede ned i forbindelse med, at COVID-19 ramte landet. Patienterne var tilbudt kombinationsbehandling med kognitiv adfærdsterapi – 15 sessioner i gruppe og fire individuelle sessioner. Vi var nødsaget til at konvertere de resterende fire gruppesessioner til individuelle telefonkonsultationer. Her var det en klar fordel at patienterne på forhånd kendte metoden og havde deres manualer derhjemme, som vi så kunne arbejde videre ud fra. Det fungerede mod forventning ret godt, selvom det selvfølgelig ikke er det samme som at møde ind i gruppe og møde de andre gruppedeltagere. Det giver jo en anden dynamik som i sig selv er effektfuld. 

De ambulante terapi-samtaler der pga. corona-virus ikke kan gennemføres ved fysisk fremmøde, skal som udgangspunkt foregå over video via MinSundhedsplatform.dk. Af forskellige årsager har det dog ikke været muligt at omlægge alle samtaler til video, og derfor gennemføres nogle stadig på telefon. Der arbejdes på, at alle samtaler fremover foregår på video.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor