​​​​​​​​​​​​​​​​​​Ledende overlæge Lone Emilie Rasmussen og psykolog Anders Ejstrup Hedegaard arbejder sammen på et lukket sengeafsnit, hvor patienterne i gennemsnit er indlagt i to uger. De foreløbige erfaringer viser, at patienterne er glade for muligheden for at tale med en psykolog, og Lone Emilie Rasmussen oplever, at det aflaster afdelingen, at Anders afholder mange af de krisesamtaler, der før fyldte i hendes arbejdsdag.

Psy­ko­log på in­ten­sivt af­snit: "Pa­tien­ten skal op­le­ve at bli­ve klo­ge­re på sig selv"

​​Anders Ejstrup Hedegaard kan som psykolog på et intensivt sengeafsnit hjælpe patienterne med at få nye vinkler på deres sygdom og skabe håb. I hverdagen samarbejder han tæt med blandt andre ledende overlæge Lone Emilie Rasmussen om at skabe et godt forløb for patienterne.

Vent...

​​​Som psykolog ser Anders Ejstrup Hedegaard patienternes problemstillinger fra flere vinkler og kan give dem nogle værktøjer, de kan bruge hele livet. Det supplerer den medicinske tilgang rigtig godt, oplever han.

- Jeg skal ikke definere præcis, om en patient har angst eller en depression i den akutte fase, hvor jeg møder dem. Men jeg kan gå ind på patientens præmisser og være nysgerrig og stille spørgsmål, de kan reflektere over, så de oplever, at de bliver klogere på dem selv.

Det siger psykologen, der har været ansat på et intensivt sengeafsnit på Psykiatrisk Center Glostrup siden maj 2020.

Her arbejder han tæt sammen med afsnittets sygeplejersker, læger, social-og sundhedsassistenter, fysio,- ergoterapeuter og recovery-mentorer i hverdagen foruden kolleger fra andre afsnit og sektorer.

- Samarbejdet på tværs af faggrupper er alfa og omega. Man får ikke et godt behandlingsforløb med et enøjet fokus, siger han.

Blev taget godt imod

Afsnittet er ikke helt uvant med psykologer, da der tidligere har været ansat specialpsykologstuderende. Men hans funktion er ny, så han har i høj grad selv været med til at definere sin rolle, selv om der forelå en udførlig jobbeskrivelse.

- Der var fra starten en nysgerrighed og interesse for, hvem jeg var, og hvad jeg kan bruges til som psykolog. Det har skabt god grobund for arbejdet. Jeg er samtidig ydmyg omkring, hvad jeg ikke kan - for alle kan deres, og der er ikke noget, der er vigtigere end andet. Det er patienterne, der afgør, hvad der er vigtigt for dem, siger Anders Ejstrup Hedegaard, der gerne vil takke sine kolleger for modtagelsen.

- De skal virkelig have ros for at have taget så godt imod mig, for jeg kan godt forstå, hvis det kan være svært at tage imod noget, der er anderledes, siger han.

- Der er ikke noget, der er vigtigere end andet. Det er patienterne, der afgør, hvad der er vigtigt for dem.​

Psykolog Anders Ejstrup Hedegaard​
Bindeled mellem mange fagligheder
I dagligdagen arbejder han primært 'dag til dag' og laver kortere, terapeutiske forløb, selv om han ofte kun kan planlægge et par dage frem. Han samarbejder tæt med afdelingens læger, da han er afhængig af at vide, hvad der sker i patientens forløb.

Typisk møder han ind til morgenmøde, hvor personalet gennemgår patienterne: Hvem er indlagt aktuelt? Hvem har ansvar for hvad, og hvad skal der gøres?

Lægerne fordeler stuegangen, og Anders aftaler med de forskellige kolleger, hvem han taler med den dag, samt hvad interventionerne fokuserer på.

Lytter til patientens oplevelse

Samtalerne ligger med hans egne ord i gråzonen mellem motivationsarbejde, krisesamtaler og terapeutiske samtaler, for ikke alle, der er indlagt på et lukket afsnit er stærkt krisepræget hele tiden, forklarer han.

- Jeg laver en udredning af problemstillingen, lytter til patienten og validerer, hvad der er deres oplevelse af situationen: Hvad efterspørger de hjælp til? Jeg bruger blandt andet kognitiv adfærdsterapi til at tilgå problemet, men udreder jo ikke diagnostisk. Det gør vi løbende eller senere i forløbet, siger han.

Det kan fx være en person, der kommer på grund af en depression, men som efterspørger hjælp til at håndtere sin skilsmisse.

- Det er jo lægens eller specialpsykologens ansvar at tilrettelægge behandlingsplanen, men jeg understøtter dem i dette arbejde. Derudover forsøger jeg at understøtte personalet i, at patienternes ugeskemaer bliver fulgt, eller patienterne får trænet mestringsstrategier. Jeg er en slags bindeled mellem de forskellige fagligheder og funktioner, forklarer han.

Ledende overlæge: Anders aflaster os

Ledende overlæge Lone Emilie Rasmussen var skeptisk, inden psykologen blev ansat på afsnittet. For hvordan kunne en psykolog bruges bedst på et intensivt afsnit, hvor patienterne er indlagt i så kort tid? Hvordan sikrer man, at faggrænserne er tydelige?

I dag er hun ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning.

- Vi har enormt god gavn af Anders, da mange af vores patienter har problemer, der handler om adfærd og tankemønstre. I forvejen arbejder vi her på afdelingen meget bevidst med Dialektisk Adfærdsterapi (DAT), og som psykiater interesserer jeg mig for, hvad problemet egentlig er, og hvad barndom og fortid fx betyder for patienternes mentaliseringsevne. Der har vi kunne bruge Anders rigtig meget, fortæller Lone Emilie Rasmussen.

Psykologen afholder mange af de samtaler, der før fyldte i overlægens arbejdsdag. 

- I den akutte del af psykiatrien, hvor vi er, sparer vi en del tid på, at Anders kan tage krisesamtalerne med patienten og deres pårørende, som jeg i virkeligheden er ret dårligt rustet til. Der kan jeg godt mærke, at det er sådan noget, Anders kan som psykolog.​

- Som psykiater interesserer jeg mig for, hvad problemet egentlig er, og hvad barndom og fortid fx betyder for patienternes mentaliseringsevne. Der har vi kunne bruge Anders rigtig meget.
Ledende overlæge Lone Emilie Rasmussen 

Det terapeutiske kan noget

Hun understreger, at man som afsnitsledelse skal have en oprigtig interesse i det terapeutiske felt for at lykkes med det gode samarbejde.

- Det er nok ikke for alle. Jeg er selv sådan én, der går meget op i psykofarmakologi, men har med årene fået øjnene mere og mere op for, hvad man kan rykke terapeutisk. Min anke mod vores uddannelse har altid været, at vi ikke beskæftiger os nok med den normalpsykologiske udvikling og forståelse, og der misser vi jo ret meget, siger hun.

For eksempel er der et bredt spektrum af reaktionsmønstre, hvor noget kan være meget aparte og andet helt normale reaktioner på krise, uddyber hun.

- Hvis man er meget konkret som psykiater, rammer man let uden for skiven. Her er Anders god til at dele sine erfaringer med, hvad der er en normal reaktion, siger hun.

Anders Ejstrup Hedegaard giver et eksempel:

- Hvis din mormor dør, er det ikke en normalreaktion at få selvmordstanker. Men hvis man har nogle traumatiske oplevelser med i bagagen, som oplevelsen trigger, kan det være en forståelig reaktion, hvis man sætter sig i patientens sted og forstår deres adfærd ud fra deres tidligere oplevelser. Her kan vi som professionelle møde patienten i deres unikke menneskelige oplevelse. Vi kan derfor anerkende deres oplevelse af at lide, og på denne måde validere sammenhængen mellem deres følelser og tidligere erfaringer. Dette kan forhåbentlig skabe grobund for forandring i patientens tilstand.​

Ansat under chefpsykologen

Rent organisatorisk er han ansat under centrets chefpsykolog, der både er den faglige og administrative leder.

- Det gode ved også at have chefpsykologen som faglig leder er, at det har været en god måde at blive indført i et arbejde, hvor man ellers er ret alene som psykolog. Jeg har fået intens supervision fra første dag, og det har man brug for, når man bliver kastet ud i den her rolle, forklarer han.

Han har lige søgt om autorisation, da kravene til den praktiske uddannelse nu er opfyldt, og det er takket være chefpsykologen, mener han.

- Hun har hjulpet med, at jeg har fået den opkvalificering, det kræver. Det er vigtigt, at man har en leder, der ser ens faglige behov, så man udvikler sig.

Tilfredse patienter

For Anders Ejstrup Hedegaard ligger den største arbejdsglæde i at sende patienterne videre ud i livet med motivation og mod på at gøre en forskel i deres liv og kæmpe videre med deres udfordringer.

- Et godt forløb kan være, at en patient har været indlagt i en kortere periode, og vi har haft 4-5 samtaler, hvor vi har arbejdet konstruktivt med en problemstilling. Ikke kun støttende samtale, men også terapeutiske samtaler, hvor patienten har fået noget konkret at arbejde videre med. At man kan lægge grundstenen og skabe en motivation for det videre arbejde, siger han.​​​



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor