- Vi voksne tror altid, der er andre, der er bedre til at tale med børnene om deres oplevelser, når der er psykisk sygdom i familien. Men der er ingen, der er bedre end netop dig, der står og tænker, at nogle burde tale med barnet. Så gør det.
Så klar er opfordringen fra reservelæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Nikolaj Quaade, der har sin daglige gang på afdelingen i Hillerød. Han har siden 2017 dagligt beskæftiget sig med børn, der er ramt af psykisk sygdom. En stor del af børnene har også forældre med diagnoser, ligesom Nikolaj selv er vokset op med en mor, der var ramt af psykisk sygdom. Så han har god erfaring med, hvordan man får talt om de tunge emner med familiens mindste medlemmer, og de fejl mange ofte begår.
- Forældre, der er ramt af psykisk sygdom, er ofte bange for at give deres sygdom videre til deres børn. De er bekymrede for, at børnene bliver bekymrede eller selv udvikler psykisk sygdom, hvis de taler med dem om problemerne. Men det er en fejlslutning. Det ved vi, fra forskningen. Børn lægger mærke til og ved meget mere, end forældrene går og tror.
Nikolaj Quaade er reservelæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og under uddannelse til speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
Børn får skyldfølelse
Cirka hvert fjerde danske barn vokser op i en familie med psykisk sygdom. Det kan få alvorlige konsekvenser for børnene, hvis de ikke får hjælp og støtte, når mor eller far er syg. Børn til forældre med psykisk sygdom har større risiko for selv at blive syge. Ifølge Nikolaj Quaade har børnene brug for at få sat ord på deres oplevelser i samtaler med både forældre og behandlere i psykiatrien.
- Børn ser deres forældre have det svært, men de forstår ikke hvorfor. Er der ikke en åbenhed og en klarhed om, hvad der foregår hjemme, tager børnene det på sig og får skyldfølelse. De skaber deres egne forklaringsmodeller. Hvis mor er ked af det, og ligger og sover eller skælder ud, når de kommer hjem fra skole, så vender de blikket indad og tror, det er deres skyld, der er dårlig stemning. At det sikkert er fordi, de er dårlige børn. Hvis forældrene ikke tør tale om psykisk sygdom, så gør børnene heller ikke, og så lærer de ikke at bede om hjælp, forklarer Nikolaj.
Der er studier, som viser, at børn opvokset i familier med psykisk sygdom peger på det at have talt med en voksen som noget af det, der har gjort den største forskel for dem. Hvad enten det så har været en onkel, en klasselærer eller en behandler. Nikolaj Quaade mener, det er vigtigt at fortælle børnene nok til, at de ved, hvad der foregår – men man bør undgå de mest barske detaljer.
- Hvis mor bliver indlagt, skal børnene vide det – men ikke nødvendigvis detaljer om, at hun er selvmordstruet. En god måde at gøre det på er at kalde sygdommen for en skygge som påvirker mor. Så får man gjort sygdommen til noget eksternt, så mor ikke er sygdommen - men er ramt af den.
Tre gode råd til samtaler med børn om psykisk sygdom
Hvert barn er forskelligt, så vis omsorg, nærvær og nysgerrighed.
- Omsorg: Det er vigtigt at tage ansvaret fra barnet og fortælle, at der er andre, der hjælper den ramte far/mor. Fortæl dem, at det aldrig nogensinde er deres skyld, at mor/far er syg.
- Nysgerrighed: Spørg, hvordan det går. Hvordan har din mor/far det? Det behøver ikke være en lang samtale, men man kan tale om, at mor/far har det svært og sørge for, at barnet føler sig set og hørt. Spørg, hvad barnet har oplevet, og om de er ok.
- Nærvær: Vær til stede, når du taler med og er sammen med barnet. De har brug for en hverdag, der ikke kun handler om problemer om psykisk sygdom.
En samtalestarter
I Region Hovedstadens Psykiatri findes der allerede en række gode tilbud, hvor børn som pårørende til psykisk syge kan få hjælp. Der er familiesamtalen, hvor en forælder i behandling kan få hjælp til at tale med sin familie, der er børnekurser, hvor børn kan tale med jævnaldrende i samme situation, ligesom forskningsprojektet SAFIR undersøger om er familiesamtaleforløb forebygger mistrivsel.
Men Nikolaj Quaade oplever også, at der er et stort behov for en alternativ samtalestarter, der kan hjælpe med at få sat ord på de svære oplevelser og indtryk. Derfor har han skrevet børnebogen 'Eventyret om Den Store Balthazar', som udkom i slutningen af oktober. Bogen er henvendt til 5-10 årige.
- Jeg synes, der manglede en samtalebog, hvor man får et indblik i barnets perspektiv. Der er så mange børn, der har psykisk sygdom inde på livet i deres familier. Og grundet min egen opvækst med en mor, der var ramt af psykisk sygdom, har jeg nogle erfaringer, jeg gerne vil dele ud af. Meningen er, at man kan tage bogen ned af hylden og bruge den til at skabe samtaler om, hvordan man kan håndtere de svære ting derhjemme. Til at få fortalt børnene, at det ikke er deres skyld, og at de godt må bede om hjælp.
Nikolaj Quaade sammen med sønnen Enno og en række figurer fra bogen 'Eventyret om Den Store Balthazar'.
Nikolaj har allerede oplevet, hvordan bogen kan gøre en forskel, da han deltog i en gruppesession for børn, der er pårørende til psykisk syge, hvor han læste op fra bogen.
- Det var rørende at se, hvordan børnene kunne genkende det fra bogen med at have en forælder, der ikke kun var glad. En af drengene havde svært ved, om han skulle trøste sin mor, gå væk eller kalde på en voksen. Det førte til en fin snak om, at det ikke er barnets ansvar, men at man sagtens kan trøste mor, når hun er ked af det.
Udover bogen, som Nikolaj selv har illustreret, har han også planer om at bruge en anden side af sin kreativitet til at hjælpe de svære samtaler på vej. Han har nemlig skrevet cirka 10 sange til bogen, som han har planer om at indspille.
Du kan læse flere gode råd om børn som pårørende på www.kombu.dk og se hvilke tilbud, der er i Region Hovedstadens Psykiatri, her.