​Pensioneret overlæge Karin Garde er ikke i tvivl om, hvorfor hun stadig hænger ved den arbejdsplads, hvor hun har brugt 40 år af sit arbejdsliv som en af de første kvindelige overlæger – dengang man gik i kittel og sagde 'De' til hinanden.

- Det er fordi, Sct. Hans er et vidunderligt sted. Her er en sjæl.

I dag er hun med til at holde hospitalets lange historie i live som rundviser på Sct. Hans Hospitals Museum, der ligger på den vestlige del af hospitalet i retning mod Boserup Skov med udsigt til en lille pittoresk sø.

Hun fortæller blandt andet om dengang, hvor lægerne bogstaveligt talt eksperimenterede med patienternes liv for at finde behandlingsmetoder mod for eksempel skizofreni. Hvordan håndens arbejde var en vigtig del af dagligdagen, og at der blev insisteret på mulighed for kreativitet og kunstnerisk udfoldelse for patienterne, der kunne være indlagt længe.​

Næsten som en landsby

Sct. Hans Hospital var Roskildes største arbejdsplads med 2.500 patienter og over 2.000 ansatte, da det var størst. Hospitalet fungerede næsten som en selvstændig landsby med eget vand- og elværk, kapel og gartneri, der forsynede hospitalet med blomster og grøntsager helt op i 1960'erne.

- Madbudgettet var i mange år større end personalebudgettet, og man lagde vægt på at få noget ordentligt at spise, siger Karin Garde.

- Når man lever et monotont liv, betyder det noget at have et måltid at se frem til. Det ved alle, der har prøvet at kede sig på et pensionat i regnvej, griner hun.​​

 Sct. Hans Hospital hørte under Københavns Kommune indtil oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab i 1995. Hospitalet havde sit eget stel til de mange mennesker, der skulle bespises - fra patienter og medarbejdere til hospitalets mange håndværkere.  ​​

Sct. Hans Hospital havde flere værksteder, hvor patienterne blandt andet kunne indbinde bøger eller lave træarbejder. Her er det  håndværkernes egne pensler. Kammen er til at lave marmoreringer.

- Grundtanken var, at det er godt med facon på dagen med ro, regelmæssighed og renlighed: Stå op, spise morgenmad, gå i værkstedet, spise frokost - måske en andagt om aftenen. Man vidste, hvad der skulle ske i løbet af dagen. Det tror jeg er meget rigtigt, siger Karin Garde.​

​

​Udstoppet stoffigur, "En dårlig nerve",  ukendt kunstner. Afleveret il museet i ca. 1970 fra Ergoterapien Drossehus,  der dengang var kvindeafdeling for patienter med lettere sindslidelser.

I 1961 var der en plejer, Hilmar Jakobsen, der mente, at det var mere fremmende for folks udvikling at male og tegne end at sidde i en kælder og sætte klemmer på et stykke pap, fortæller Karin Garde. Derfor blev der åbnet et kunstværksted på hospitalet, hvor man kunne udfolde sig kunstnerisk ved at male og tegne.

- Det var fantastisk. Jeg mener jo, at i al anstændig behandling af svært psykisk syge bør der indgå en adgang til kreativitet. Desværre er mange af værkstederne lukket i dag, siger hun.

Tværfagligheden vinder frem

Fra 1950'erne kom der mere tværfaglighed med ergoterapeuter, psykologer og fysioterapeuter, og der blev ansat en lærer og en bibliotekar på hospitalet.

- For man kan jo godt have et åndsliv, selv om man er syg, og ergoterapeuter er altså fantastiske. De kan noget med at udnytte materialerne og relationen og få noget frem i folk, man kan glæde sig over og udvikle sig ved, selv hvis man ikke oplever sig som kreativ, fortæller Karin Garde.

Recept broderet af "Kejserinden", der var indlagt fra 1923-1945. Hun havde levet et almindeligt liv med mand og børn, før hun i 40'erne fik diagnosen skizofreni og var overbevist om, at hun var blevet til Kejserinde Theresia af Østrig-Ungarn. Hun broderede blandt andet denne recept, hvor hun viser sin utilfredshed med den medicin, hun får.

Maleri på glas af 'Glarmesteren', der var indlagt et halvt liv og havde sit eget lille værksted, hvor han arbejdede til sin død. Materialerne fandt han i landskabet eller fik af håndværkerne på Sct. Hans. Museet har flere gange været i kontakt med  Jorn-museet i Silkeborg, for Jorn havde også sans for L'art Brut - den rå og upolerede kunst.​​​

Mange kvinder med skizofreni havde et stort ønske om at få børn, hvilket kun sjældent var muligt. Men de kunne sy eller hækle noget fint tøj til dem som her.​

"Dyrene i Afrika". Vægtæppe lavet af kvinde, der blev indlagt med svær skizofreni  i 1920. Hun var uddannet fotograf og blev i 1949 flyttet til hospitalets plejehjem Stubberupgaard, hvor hun døde i 1962 efter 42 års ophold som kronisk patient. ​​

'Masker' af Valentina Djurhuus. Hun blev indlagt i 1991 og besluttede sig for at arbejde med masker i keramikværkstedet for at vise den dybde, psyken kan have. Hun bor i dag i et rækkehus med sin kæreste og føler sig rask.

 På 1.salen i Bindesbølls fredede bygning finder man den tidligere konferencestue, hvor der i dag vises skiftende kunstudstillinger.

- Da jeg begyndte at arbejde på Sct. Hans i 1974, var der næsten kun mandlige læger. Man gik stadig i hvid kittel visse steder, og der blev røget cigarer i stor stil, så jeg har været passiv ryger i mange år, fortæller Karin Garde.​

Læger måtte eksperimentere

Psykiatri blev først et anerkendt medicinsk fag i starten af 1800-tallet, og museet viser, hvordan lægerne havde meget lille viden om behandlingen af psykisk sygdom og måtte prøve sig frem for at udvikle passende behandlingsformer.

I 1900-tallet eksperimenterede man med forskellige behandlinger, der skulle hjælpe patienterne ud af deres pinefulde tilstand. Blandt andet ved at smitte patienter med malaria, da man havde observeret, at høj feber hjalp på demens og vrangforestillinger hos patienter med syfilis i tredje stadie, altså svær grad.

- Det var jo i afmagt, fordi man ikke havde andre behandlinger mod psykisk sygdom. Men heldigvis kom penicillinen i 1940'erne og reddede os alle sammen, siger Karin Garde.

Elektrochok-behandlingen blev opfundet i 1938 af italieneren Ugo Cerletti, der havde observeret, at epileptikere undgik depression på grund af de krampeanfald, epilepsien udløste. Her ses et af de første apparater fra 1930'erne, der også blev brugt på Sct. Hans. 

I dag er de fredede bygninger på Vesthospitalet på Psykiatrisk Center Sct. Hans solgt fra til Roskilde Kommune og står derfor mere eller mindre tomme.  

- Det betyder meget for os, at museet ligger på et historisk sted. Nu ved vi ikke helt, hvad fremtiden bringer, siger Karin Garde, der håber og tror på, at der også bliver plads til museets unikke samling og vidnesbyrd fra hverdagen på hospitalet fremover.