Selv-forstyrrelser ophober sig hos mennesker med skizofreni

​​Mennesker med skizofreni kan opleve måden at tænke, føle, se og høre på anderledes end mennesker uden skizofreni, viser en ny disputats af Julie Nordgaard, der nu kan kalde sig dr. med. Hun en af de første forskere på verdensplan til at efterprøve teorien om, at såkaldte selv-forstyrrelser er centrale ved skizofreni.

Vent...

​Julie Nordgaard forsvarede sin doktordisputats i slutningen af juni og kan nu kalde sig dr. med.

​I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte forskere at interessere sig for såkaldte selv-forstyrrelser som centrale psykopatologiske fænomener ved skizofreni. Teorien er kort fortalt, at selv-forstyrrelser – som er ikke ikke-psykotiske fænomener - kan være et af hovedproblemerne hos mennesker med skizofreni og evt. give anledning til udvikling af hallucinationer og vrangforestillinger. Selv-forstyrrelser kan defineres som forstyrrelser i bevidsthedsstrukturen, altså en ændring i selve måden, hvorpå vi oplever, dvs. måden vi tænker, føler, ser og hører på.

For eksempel beskriver nogle patienter med skizofreni, at de oplever deres egne tanker med lyd på. De har ikke en oplevelse af, at andre også kan høre deres tanker. Det, der er vigtigt her, at de lytter til deres tanker for at vide, hvad de tænker. Der har således sneget sig en afstand ind mellem subjektet, der tænker, og tankerne – en afstand der normalt ikke er der.


- Normalt er jeg mine tanker. De er givet umiddelbart for mig, men for nogle patienter er tankerne altså givet med lyd på, og dette er en ændret måde at opleve sine tanker på, fortæller Julie Nordgaard som et eksempel på en selv-forstyrrelse.

Julie Nordgaard har netop forsvaret sin doktordisputats med titlen 'Psychopathology in the schizophrenia spectrum: the subjective dimension'. I disputatsen har hun som en af de første forskere på verdensplan efterprøvet teorien om at selv-forstyrrelser er centrale ved skizofreni.

- Jeg har undersøgt patienterne meget grundigt, og jeg har fundet, at selv-forstyrrelser ophober sig i stor grad ved skizofrenispektrumlidelser.  Desuden har jeg vist, at selv-forstyrrelser er stabile over tid i modsætning til f.eks. psykosesymptomer, som typisk har en mere episodisk karakter. Jeg har desuden fundet sammenhænge mellem selv-forstyrrelser og psykosesymptomer. F.eks. har jeg vist, at jo flere selv-forstyrrelser en patient har, desto større risiko har patienten for at udvikle førsterangssymptomer. Det giver god mening, når vi husker på, at selv-forstyrrelser er udtryk for ændringen i oplevelsesmåden snarere end blot ændringer i oplevelsesindholdet, fortæller Julie Nordgaard.

Mange patienter har samme type af oplevelser

Julie Nordgaard har undersøgt teorien på forskellige grupper af patienter og med forskellige vinkler på det. Den første gruppe af patienter undersøgte hun for 10 år siden. Det var 100 patienter, der alle var førstegangs-indlagte og hvor 2/3 af dem led af en sygdom inden for skizofrenispektret. Gruppen blev fulgt over tid ligesom de to andre undersøgte patientgrupper i studiet, som hun dog ikke selv har fulgt over tid. I alt er over 565 patienter indgået i studiet inklusive raske kontrolgrupper.

- De tre forskellige grupper af patienter har ikke noget med hinanden at gøre. Det er ikke de samme, vi har undersøgt i alle tre samples, men alligevel når vi frem til de samme resultater, fortæller hun og tilføjer:

- Basalt handler det om at tale med patienterne om, hvordan det er at have skizofreni – hvordan man oplever sig selv, andre og verden, når man har skizofreni. Fokus er primært på, hvordan man oplever – dvs. måden man oplever på - mens hvad man oplever, indholdet, kommer i anden række.

- Faktum er, at når man taler med patienterne om disse psykopatologiske fænomener, så giver mange af dem udtryk for mange af de samme selv-forstyrrelser. Typisk fortæller de, at det er noget, som de har levet med i mange år, og mange fortæller desuden, at mange af deres problemer udspringer af disse oplevelser. F.eks. isolerer mange sig, fordi de oplever, at der er 'som om' andre har en slags adgang til deres tanker eller bare ved hvordan de har det. Det er denne subjektive dimension af skizofrenispektrum, som jeg har undersøgt i min disputats, siger Julie Nordgaard og tilføjer:

- Når vi får en bedre forståelse af sygdommen, dvs. når vi kommer tættere på kernen ved skizofreni – og jeg mener, at selv-forstyrrelserne er tæt på denne kerne – så kan vi også spore os ind på, hvad årsagen til skizofreni er, hvordan den udvikles, og forhåbentlig også hvordan vi bedst kan behandle den.

Efter sommerferien bliver Julie Nordgaard ud over at være ansvarlig overlæge i Gadeplansteamet også forskningsleder for forskningsområdet 'psykopatologi og social udsathed' på Psykiatrisk Center Amager. 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor