Corona-krisen har betydet, at Skolen for Recovery ligesom en lang række andre kursusudbydere ikke har kunne afholde kurser som vanligt på skolen i Ballerup og andre steder. I stedet tilbyder de nu foreløbigt to onlinekurser, som kan tages ved at følge nedenstående link:
• Kom godt igennem en udfordrende tid med corona-epidemi – med gode råd
• Hverdagslivet – i en udfordrende tid – også med gode råd
Udover de to onlinekurser har Skolen for Recovery oprettet nogle nye web-sider med det specifikke formål at støtte patienter i forhold til corona-situationen.
Her kan man få gode råd til at håndtere den for mange svære tid, og der er eksempler på, hvor man kan finde støtte. Fx er der links videre til Psykinfo, SIND, Røde Kors samt Børn, Unge og sorg, som alle tilbyder samtaler.
Skolen for Recovery stiller en lydfil til rådighed, hvor en af skolens undervisere guider lytteren igennem et "pusterum". Her har man mulighed for at tage en lille pause, mærke og være i nuet ved at følge sin vejrtrækning.
Man har også mulighed for at klikke sig videre til et websted, hvor man kan høre forfattere, der oplæser litteratur.
Følg Skolen for Recovery her:
- Hjemmesiden
- Facebook