Sulten efter nye forskningsfund er der stadig

​Professor Josef Parnas gik på pension tidligere i år, men har ikke sluppet forskningen i skizofreni og de subjektive oplevelser ved psykiske sygdomme. Engagementet og sulten efter nye forskningsfund er der stadig efter en lang karriere, som du kan få et indblik i her.

Vent...

Professor emeritus Josef Parnas


Josef Parnas har siden juni i år kunne kalde sig professor emeritus. Men selvom han formelt er gået på pension, er forskningen ikke lagt på hylden. Han er stadig dybt engageret i arbejdet på Psykopatologisk Forskningsenhed på Brøndbyøstervej, hvor han har haft hjemme siden oprettelsen af Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling i 1974. 

- Vores enhed er en fortsættelse af den forskning, der foregik på Psykologisk Institut på Kommunehospitalet i København, hvor man blandt andet udførte de berømte amerikansk-danske adoptionsstudier, højrisikostudier og molekylær linkage-studier, fortæller Josef Parnas og tilføjer:

- Netop adoptionsstudierne var helt centrale for valideringen af begrebet ’det skizofrene spektrum’ og lå til grund for inklusionen af skizotypi-diagnosen i DSM-III og siden ICD-10.

Da det psykiatriske hospital på Brøndbyøstervej blev oprettet, rykkede flere af Kommunehospitalets læger og kliniske psykologer derud og grundlagde en ny forskningsenhed. Det blev til Psykopatologisk Forskningsenhed, som har overlevet lige siden og i dag hører under Psykiatrisk Center Glostrup. Josef Parnas har været med hele vejen.  

- Vores forskning har siden haft fokus på to overordnede felter; henholdsvis den kliniske psykopatologi og teoretiske problemer i psykiatrien. Vi anser det for helt centralt at udforske de subjektive oplevelser ved psykiske lidelser, deres betydning for patienternes psykiske tilstand samt deres relevans for diagnostik og behandling.

Var med til at oprette nyt forskningscenter

Både den teoretiske og den kliniske tilgang blev samlet i et tværfagligt samarbejde med bevidsthedsfilosofi og især fænomenologi. Den fænomenologiske tilgang til psykisk sygdom har principielt til formål at afdække patientens måde at opfatte sig selv og verden på. Her beskriver man psykopatologiske fænomener meget mere detaljeret - som udtryk for nogle forandringer i bevidstheden, der normalt ikke bliver lagt mærke til i en almindelig psykiatrisk beskrivelse.

På den baggrund var Josef Parnas og Psykopatologisk Forskningsenhed med til at grundlægge Center for Subjektivitetsforskning på Københavns Universitet i 2002 sammen med professor i filosofi ved Københavns og Oxford Universitet, Dan Zahavi. Siden har de haft et tæt samarbejde med centret, der rummer forskere med baggrund i både filosofi, psykiatri, teologi, psykologi mv.

- Det er et multidisciplinært center, der omfatter filosofi, kognitiv videnskab, psykopatologi og hermeneutik. I løbet af de sidste årtier har vi udført adskillige projekter, der fokuserer på forstyrrelser af de mest basale bevidsthedsstrukturer ved det skizofrene spektrum, fortæller Parnas. 

Samarbejdet med Dan Zahavi og andre forskere fra Center for Subjektivitetsforskning har haft en stor betydning for beskrivelsen og konceptualiseringen af disse basale forstyrrelser ved det skizofrene spektrum, som i dag kaldes for selv-forstyrrelser (’self-disorders’). 

- Dette perspektiv er i bund og grund en genopdagelse af tanker, som fandtes allerede hos stifterne af skizofrenibegrebet (Kraepelin, Bleuler og Schneider, red.). Selv-forstyrrelserne manifesterer sig allerede i barndommen eller adolescensen og består af en usikker fornemmelse af selvnærvær, en manglende samklang med omverdenen og en fundamental fremmedgørelse og ensomhed.

Har udviklet skala der kan identificere selv-forstyrrelser

Empiriske undersøgelser viser, at selv-forstyrrelser er specifikke for skizofreni og skizotypi, de persisterer over tid, og de forudsiger udviklingen af skizofrenispektrum-lidelse i voksenalderen. 

For bedre at kunne arbejde med selv-forstyrrelser i klinikken har Josef Parnas sammen med kolleger udviklet et psykometrisk instrument, EASE, der kan identificere og klinisk beskrive selv-forstyrrelser og dermed anvendes til at kortlægge patienternes oplevelse af sit eget selv. EASE står for ’Examinition of Anomalous Self Experience’ og er oversat til en lang række sprog. 

- Forskningen i selv-forstyrrelser har indebåret samarbejde med forskningscentre i Canada, Australien, Tyskland, Italien og Schweiz. Den psykopatologiske tilgang er nu blevet suppleret af neurovidenskabelige undersøgelser blandt andet ved hjælp af neurofysiologiske metoder, fortæller Josef Parnas, der har undervist i EASE mange forskellige steder i verden. 

Kæmper for mere kvalificeret diagnostik

Det andet aspekt af forskningen på Psykopatologisk Forskningsenhed er teoretisk psykopatologi, fortæller Josef Parnas. 

- De aktuelle diagnostiske systemer indeholder cirka 400 kategorier, som stort set alle sammen er klinisk defineret med et begrænset antal simple termer. Dette resulterer i voldsomme diagnostiske overlap af både klinisk og begrebsmæssig karakter. Denne situation fører til hyppige diagnoseskift og multiple diagnoser hos den samme patient, siger Josef Parnas, der mener, at psykiatrisk diagnoseklassifikation har adskillige erkendelsesmæssige, begrebsmæssige, psykopatologiske og empiriske problemer. 

- Vores arbejde fokuserer på disse problemer blandt andet gennem afholdelse af internationale arbejdskonferencer i samarbejde med professor Kenneth Kendler fra University of Central Virginia i USA. Kendler er en af hovedpersonerne i DSM-processens videnskabelige komité (det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem for psykiske sygdomme, red.). De fem afholdte konferencer er publiceret, og vi planlægger at afholde den næste konference, når corona-krisen er under kontrol.

Både den kliniske og den teoretiske forskning i Psykopatologisk Forskningsenhed har som et væsentligt formål at bidrage til en skærpet differentialdiagnostik. På den baggrund har deres studier ikke blot undersøgt patienter med skizofreni og skizotypi, men også patienter med for eksempel skizoaffektiv psykose, OCD, eller personlighedsforstyrrelse, fortæller Josef Parnas.

- Karakteren af det diagnostiske interview er her helt centralt. Vores hidtidige resultater peger på en utilstrækkelighed ved selv-rapporteringsskemaer og højt strukturerede interviewformer. Valid diagnostik kræver en tilbundsgående undersøgelse af patientens livsforløb, oplevelser og adfærd, og den eneste velegnede metode til at understøtte patientens selvbeskrivelse er en lyttende attitude, tilstrækkelig tid og psykopatologisk viden, mener Parnas, der er glad for, at hans forskning har bidraget til det kliniske arbejde:

- Vores forskning i interviewteknik, psykopatologi og differentialdiagnostik og vores teoretiske bidrag til forståelsen af psykiatriens genstand, begreber og videnskabelige vilkår berører helt fundamentale spørgsmål i psykiatrien og har derfor løbende kunnet bidrage til en forbedring af den daglige klinik.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor