- Jeg drømmer om at gøre en forskel i psykiatrien. Tænk at være patientens assisterende håb. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig, fortæller 3. semesters sygeplejerskestuderende, Sara Skautrup Jepsen, som har været i praktik i Ambulatorium for Affektive Lidelser på Psykiatrisk Center København.
Man lærer meget af at lytte og observere
Når Sara tænker tilbage på det, som fungerede godt for hende i praktikken, understreger hun betydningen af at være i et fælles læringsrum med andre studerende, hvor evnen til at reflektere over sammenkoblingen mellem teori og praksis styrkes.
-Det har været vigtigt at kunne reflektere med mine medstuderende, men også med min vejleder. Vi var otte studerende, som alle var i praktik i Region Hovedstadens Psykiatri. Vi mødtes en gang om ugen og reflekterede sammen. Det var dejligt at kunne drøfte vores opgaver og tale om, hvordan vi udførte psykiatrisk sygepleje rundt om på de forskellige afdelinger.
Saras praktik på et ambulatorium gav ikke mulighed for samme direkte patientkontakt, som hvis hun havde været tilknyttet et åbent eller lukket afsnit med aktiviteter i fællesrum. Til gengæld oplevede Sara stor værdi i at kunne være med inde til de forskellige samtaler mellem behandler og patient.
- Jeg kunne suge rigtigt meget til mig ved at sidde og lytte, observere og blive opmærksom på de forskellige spørgeteknikker. Selvfølgelig var det nogle gange svært ikke selv at kunne byde ind, men ved at sidde og lytte fik jeg serveret samtalen på et sølvfad. Jeg oplevede, hvordan samtalen åbnede op for den sårbare kerne hos patienterne, fortæller Sara.
Drømmen om psykiatrien
Sara var forud for sin praktik nysgerrig på, hvad det var for en dagligdag, hun ville blive en del af. Men hun var også en smule nervøs for, hvad der ventede hende, husker hun.
-Jeg var lidt nervøs. For vi havde ikke haft noget om psykiatrisk sygepleje på studiet, og jeg vidste heller ikke noget om, hvordan det er at leve med en psykisk sygdom. Så det var et helt nyt felt, og jeg tænkte lidt på, om jeg mon kunne komme til at sige noget forkert, husker Sara.
Sara mærkede dog hurtigt, at der ingen grund var til nervøsitet. Hun oplevede at blive taget godt imod af personalet, og også patienterne var åbne over for Sara. Gennem sin praktik fik Sara stadig mere lyst til at arbejde inden for psykiatrien.
- Jeg drømmer om at gøre en forskel i psykiatrien. Tænk at være patientens assisterende håb. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig. Jeg mærkede en lyst i min praktik. En lyst indeni, som fortalte mig, at det er her jeg hører til, siger Sara og fortsætter med at dele sine drømme om psykiatrien som fremtidig arbejdsplads.
-Lige nu forestiller jeg mig, at det kunne være godt at starte med at arbejde i en akutmodtagelse og se en masse forskellige ting og få en masse erfaringer. Senere kunne jeg måske godt tænke mig at arbejde på et bosted. Jeg kunne også sagtens se mig selv i et ambulatorium, slutter Sara.
Saras råd til psykiatrien som praktikplads
- Mød de studerende med åbne arme og sig: "Vi ved godt, at I kan være nervøse, men kom ud og se, hvad psykiatrien kan byde på". Jeg er selv blevet mødt med åbne arme i min praktik, og det håber jeg, at alle studerende bliver.
- Vær så tydelig som mulig omkring, hvad der skal ske i løbet af en arbejdsdag. Som studerende er det altid rart at vide, hvad man skal i løbet af dagen. Man kan nogle steder nemt komme til at føle sig lidt overflødig, hvis man ikke ved, hvad man lige skal tage sig til. Man kender jo ikke medarbejderne eller arbejdsstedet. Det betyder meget, at man ved, hvor man skal være i løbet af en dag.
- Hvis det er muligt, så tildel den studerende en fast person at følges med under praktik. Som studerende vil man gerne vise, at man er fleksibel, men det er rat at vide, hvem man skal følges med.
Saras råd til studerende, som skal i praktik i psykiatrien
Vær åben og nysgerrig for læring, så tror jeg, du vil få det rigtigt godt i psykiatrien. Vi har jo også selv ansvar for, om det bliver en god praktik. Hvis du møder praktikken med åbne og nysgerrige øjne, så tror jeg, du får mest ud af det.