​​- Vi oplever faktisk ofte, at selv kolleger her i Region Hovedstadens Psykiatri ikke helt ved, hvad vi laver.

Ordene kommer fra oversygeplejerske Mette Steen Svendsen, da hun sammen med Ambulatorium for spæd- og småbørns overlæge, Lill Brynildsen Hindhede har sat tid af til at give et indblik i deres hverdag. Det kan måske også være svært at forstå, hvordan man behandler så små patienter i psykiatrien, hvor samtale og det at kunne sætte ord på sine udfordringer ellers er ret centralt for behandlingen.

- Spædbørn kommunikerer ligesom alle os andre. Når vi skal stille en diagnose, observerer vi dem i tre uger, tester dem og taler med deres forældre. Vi bruger meget videooptagelser, hvor vi ser på børn og forældres adfærd og samspil. Samspilsobservationerne scorer vi efterfølgende ud fra standardiserede normer, forklarer Lill Brynildsen Hindhede om opgaven med få stillet de rette diagnoser.

​Ledende overlæge på ambulatoriet, Lill Brynildsen Hindhede, er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Behandling gennem forældrene

Ambulatoriets udrednings- og behandlingstilbud er unikt i norden og er opdelt i tre søjler. På sengeafsnittet er der plads til seks indlagte familier, som typisk er der mellem 3 og 18 uger. Det forebyggende udgående team tager på hjemmebesøg hos kommende og nybagte forældre med psykisk sygdom, mens regulationsteamet følger børn med spise-, søvn- følelsesmæssige vanskeligheder.

For mange af de problemstillinger, ambulatoriet arbejder med, bliver børnene behandlet gennem forældrene. De bliver guidet og trænet i, hvordan de kan håndtere barnets udfordringer og får redskaber til at tilpasse relationen til deres barn. I mange behandlinger spiller brugen af video en stor rolle.

- Vi bruger videooptagelserne som et redskab til dialogen med forældrene. Det er ofte en øjenåbner for forældrene at se det på film, og så er det en god måde at følge udviklingen på. Ofte ser vi, at udfordringerne har fået relationen mellem barn og forældre til at gå i hårdknude, hvor problemerne bliver altdominerende i hverdag. Her prøver vi at genstarte hele relationen, så forældrene ikke går i panik, forklarer Mette Steen Svendsen.

Typisk vil de familier, der starter med en indlæggelse, efterfølgende blive fulgt ambulant for at sikre, de nye metoder også virker i hjemmet. Ambulatoriet har også ansat socialrådgivere, som har en stor opgave i at sikre, at informationerne kommer videre til fx kommunen og børnenes institutioner, så pædagogerne bliver klædt på til at sikre nogle rammer, hvor barnet kan fortsætte sin udvikling.

Oversygeplejerske Mette Steen Svendsen har arbejdet i ambulatoriet siden oktober 2022.

Stort fokus på spisevanskeligheder

Angst, autisme og søvnproblemer er nogle af de diagnoser, der fylder meget i ambulatoriets arbejde. Men især børn med spisevanskeligheder udgør en stor del af patienterne.

- Faktisk fylder patienter med spiseproblemer omkring 50% blandt vores indlagte familier og i regulationsteamet. For dem handler det om at skabe positive oplevelser omkring måltidet. Vi hjælper forældrene med at læse barnets signaler og gå på opdagelse i, hvad barnet vil spise – og hvad det ikke vil, siger Mette Steen Svendsen.

De fleste småbørnsforældre kender formentlig til bekymringer omkring, hvorvidt deres børns spisevaner er gode nok. Men med kun seks sengepladser til hele Region Hovedstaden siger det sig selv, at det ikke er børn og forældre med almindelige bekymringer og udfordringer, der ender på ambulatoriets sengeafsnit.

- Det er familier, der været igennem alt, hvad den primære sektor tilbyder. Ofte er det børn med spisestop, hvor hele familiens samvær handler om mad. Nogle gange får vi patienter ind med sonde fra somatikken, hvor man ikke har kunnet finde nogen fysiske forklaringer på problemet. Vi ser forældre, som er følelsesmæssigt meget stressede, og som har svært ved at acceptere, at barnet afviser mad – eller forældre, der følelesesregulerer med mad. Der lærer vi dem at regulere følelserne med andre metoder, forklarer Lill Brynildsen Hindhede.

Børn i det danske sundhedssystem vil ikke dø af sult, men ifølge Lill Brynildsen Hindhede kan de blive traumatiserede og udvikle en permanent problematik, hvis ikke de får hjælp i tide.

- Vi kan rykke ret meget. Vi sender meget sjældent børn af sted herfra med sonde. Langt de fleste får vi etableret et normalt spisemønster for. Børnene bliver ofte velfungerende og får et normalt spisemønster, forklarer hun og bliver suppleret af Mette Steen Svendsen:

- Når vi ser familierne på et tidligt tidspunkt i barnets liv, kan vi give dem redskaber til, hvordan de håndterer barnets spisevanskeligheder og bliver bevidste om eventuelle uhensigtsmæssige strategier, som har haft betydning for barnets spisning. De redskaber vil de have med sig i hele barnets liv.  ​

​