Velkommen til Eva Zeuthen Bentsen

Ny hospitalsdirektør i Region Hovedstadens Psykiatri.

Vent...

I dag den 1. februar tager Region Hovedstadens Psykiatri imod Eva Zeuthen Bentsen, der er ny hospitalsdirektør.

"Psykiatrien er et af de vigtigste indsatsområder i det danske sundhedsvæsen, og jeg har set frem til at starte som hospitalsdirektør i Region Hovedstadens Psykiatri. Sundhedsvæsenet står over for flere forandringer i de kommende år, og derfor ligger der også et stort og spændende arbejde foran os i psykiatrien. Det glæder jeg mig til at tage fat på sammen med alle de dygtige medarbejdere og ledere – og også med psykiatriens mange eksterne samarbejdspartnere i fx kommuner, praksissektionen, somatikken samt patient- og pårørendeforeninger," siger Eva Zeuthen Bentsen, der skal bruge sin første tid på at lære hospitalet godt at kende. 

Eva Zeuthen Bentsen kommer fra en stilling som partner i Zeuthen Storm og har tidligere blandt andet været hospitalsdirektør på Gentofte Hospital og institutleder på Copenhagen Business School. Hun afløser Martin Lund, der går på pension.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor