"Vi skal blive bedre til at møde patienterne midt i deres liv"

​De biologiske, psykologiske og sociale risikofaktorer skal undersøges for at "møde patienterne midt i deres liv" og "give dem en skræddersyet behandling", mener professor Maj Vinberg. Hun har netop udviklet et studie, hvor de foretager en 360 graders evaluering af patienter med tilbagevendende depression og bipolar affektiv sindslidelse.  

Vent...

Vanskeligheder med at komme ud af sengen, komme i bad, få vasket tøj, købt ind eller lave aftaler med andre mennesker – tilbagevendende depression og bipolar affektiv sindslidelse kan have store konsekvenser for det enkelte menneske.


”Det ses ved, at patienterne mister dele af deres funktionsevne med betydelige konsekvenser socialt, psykologisk, helbredsmæssigt og med stor indflydelse på den samlede livskvalitet,” siger professor Maj Vinberg.

Hun forsker i, hvordan vi undgår og forebygger udvikling af de mere alvorlige tilstande af affektive lidelser med mange tilbagefald, tab af funktionsevne og ikke mindst livskvalitet. Og hvis man skal finde en forebyggende behandling, handler det om at ”møde patienterne midt i det liv de lever,” som Maj Vinberg formulerer det.

”Med det mener jeg, at det er vigtigt at undersøge de individuelle faktorer som er med til at forværre sygdommen, men ikke mindst også klarlægge de individuelle beskyttende faktorer. Det gælder både biologiske, psykologiske og sociale faktorer,” forklarer Maj Vinberg.

Sammen med kollegaer har hun derfor udviklet et nyt forskningsprojekt kaldet ’AWARE’, hvor risikofaktorer hos i alt 140 patienter med tilbagevendende depression eller bipolar lidelse skal undersøges og efterfølgende behandles individuelt. Til sidst skal de sammenlignes med en gruppe patienter der får vanlig behandling (TAU – ’Treatment as usual’).

”Det primære formål med studiet er at forbedre patienternes evne til at mestre hverdagen og dermed understøtte den enkeltes muligheder for at leve et meningsfuldt liv med så stor selvstændighed som muligt,” fortæller Maj Vinberg.

AWARE er en forkortelse for 'Affective disorders: eliminate WArning signs and REstore functioning'.

En 360 graders evaluering af patienten

I studiet vil Maj Vinberg og kollegaerne foretage en samlet evaluering af patientens helbred og funktionevne. Funktionsevnen undersøges gennem kliniske interviews, kognitive tests og spørgeskemaer. En del af projektet foregår også i patienternes eget hjem, hvor ergoterapeuter foretager standardiserede observationstest for at måle kvaliteten af patientens udførelse af praktiske opgaver som for eksempel rengøring og madlavning.

Ud fra dette og en dialog med patienten og behandlerteamet, vil Maj Vinberg vurdere, hvilke områder patienten primært har behov for, at der sættes ind på.

"Når vi har identificeret de områder der skal sættes ind på, vil vi sammen med patienten lave en målsætning for, hvordan funktionsevnen kan forbedres i forhold til daglige aktiviteter, fysisk helbred, kognition og stresshåndtering," siger Maj Vinberg og tilføjer:

"I første omgang kommer behandlingen forhåbentlig patienter med affektive lidelser til gavn, og på sigt må vi se, om andre grupper af mennesker med psykiske lidelser kunne have gavn af behandlingskonceptet."

Væk fra 'one size fits all'

Det essentielle og nyskabende i forskningsprojektet er, at resultaterne fra hver enkelt patient i studiet bruges til at tilpasse behandlingen til netop denne patient.

"Mange af vores behandlingstilbud er skabt ud fra en blanding af god klinisk praksis og det muliges kunst, hvor der skal tages hensyn til de administrative og økonomiske krav. Det betyder, at mange behandlingstilbud i psykiatrien er bredt funderet ud fra tanken om, at 'one size fits all'. I den kliniske forskning forsøger vi at gå en anden vej, hvor vi fokuserer på at skabe en skræddersyet behandling, der tager udgangspunkt i, at den enkelte patient har sin helt unikke signatur," fortæller Maj Vinberg og fortsætter:

"Moderne psykiatrisk behandling kræver såvel klinisk som forskningsmæssigt et koordineret og respektfuldt samarbejde mellem primært patienten og mange forskellige fagpersoner i hospitalsvæsenet og tværsektorielt. Samtidigt er det væsentligt, at viden om de komplekse neurobiologiske og miljømæssige mekanismer integreres i vores daglige kliniske tænkning. På den facon kan vi bedre mødes med enkelte patient midt i deres liv og bruge dette som afsæt for en forhåbentlig virkningsfuld behandling."

Studiet begynder i december 2020 og resultaterne forventes at være klar om et par år. 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor