Forskere og klinikere undersøger, om et digitalt værktøj kan hjælpe børn, der lider af OCD.
OCD (fra engelsk: Obsessive-Compulsive Disorder) kan give tvangstanker eller tvangshandlinger, og lidelsen kan fastholde mennesker i en cyklus, så de gentager handlinger ofte af angst for, at der ellers sker noget frygteligt.
En pilotundersøgelse, som netop er gennemført med ni børn og deres forældre hos Børne-og ungdomspsykiatrisk Center ved Region Hovedstadens Psykiatri, undersøgte, om et armbånd med en sensor kan være en hjælp for familierne.
- I første omgang kan armbåndet understøtte den psykoterapeutiske behandling, familierne bliver tilbudt, ved at gøre monitorering nemmere. Med armbåndet får børn, forældre og terapeuter en mere konkret viden om børnenes symptomer, og i hvilke situationer i hverdagen symptomer kan opstå, siger Nicole Lønfeldt, der er seniorforsker på Børne-og ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri.
Forskningsprojektet undersøgte også, om teknologien i projektet fungerer i praksis:
- Visionen er, at armbåndet kan videreudvikles, så det på baggrund af det biologiske feedback kan sende en automatiseret besked til forældrene om, at barnet har brug for støtte til at stoppe en episode, inden den opstår – eller sende en besked til barnet selv for at minde om fx vejrtrækningsøvelser, så barnet får redskaber til at undgå at udføre tvangshandlinger. Målet med dette er at forbedre kvaliteten, fleksibiliteten og effektiviteten af vores psykoterapeutiske behandling, siger Nicole Lønfeldt.
Monitorering kan i sig selv give lindring
Armbåndet kan give overblik over, hvor ofte og hvornår barnet oplever tvangstanker eller tvangshandlinger, og det kan være en hjælp, når familierne kommer til psykoterapeutisk behandling.
- Vi undersøger, om det giver mening at bruge armbåndet til digital monitorering - ligesom blyant og papir - bare lidt nemmere og mere tilgængeligt. Monitorering kan i sig selv betyde, at man træder et skridt tilbage fra sin oplevelse, og det kan give lindring hos barnet, siger Nicole Lønfeldt.
- Børnene i vores undersøgelse registrerer også selv, hvis de oplever tvangshandlinger eller tvangstanker, der giver ubehag, og derfor kan vi sammenligne det biologiske feedback med børnenes egne registreringer, forklarer hun.
Både forældre og barn bar armbåndet
- Forældrene er jo ofte meget involverede i barnets OCD. Børnene beder dem om at vaske ting, sortere ting, og hele familielivet kan blive lavet om. Udfordringen er, at den hjælp fra forældrene også kan medvirke til at vedligeholde symptomer. Derfor vil vi gerne gøre både forældrene og børnene mere opmærksomme på redskaberne fra psykoterapien, allerede når en episode er på vej og eksempelvis medvirke til, at barnet og forældrene ikke giver efter for fx tvangshandlinger hver gang, forklarer Nicole Lønfeldt.
Algoritme rammer ofte rigtigt – men er stadig for følsom
Teknologien er endnu ikke færdigudviklet. De nyeste resultater har forskerne netop publicereti det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Psychiatry.
Resultaterne viser, at algoritmen er god til at forudse episoder med OCD, men også at den udpeger falske positive. Samlet rammer algoritmen rigtigt 70 procent af gangene.
- Men teknologien har altså en lidt for høj følsomhed, og det arbejder vi på at forbedre, forklarer Nicole Lønfeldt.
Det næste trin er at forbedre algoritmen ved at give den mere af det data, som forskerne allerede har indsamlet i pilotundersøgelsen.
Forskerne vil også gerne lave en større undersøgelse:
- En større undersøgelse skal blandt andet gøre os klogere på, om der er nogle grupper af børn med OCD, hvor armbåndet er en større hjælp end andre. Vi forestiller os ikke nødvendigvis, at det her skal være et tilbud, som alle vil have gavn af, men et tilbud som vil passe nogle familier godt, siger Nicole Lønfeldt.
Forskningsprojektet sker i samarbejde mellem forskere ved Region Hovedstadens Psykiatri og Line Clemmensen, Sneha Das og Kristoffer Vinther Olesen, DTU Compute.