​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Johanne Mariegaard og Viktoria Damgaard er ph.d.-studerende på forskningsprojektet ALTIBRAIN ved NEAD Centre, der ledes af professor Kamilla Miskowiak.  ALTIBRAIN sker i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri.

Er det mere effektivt at træne hjernen i 4400 meters højde?

​​Kom på besøg i højdetræningsrummet, hvor forskere undersøger, om kognitiv træning i tynd luft giver en gavnlig effekt på hukommelses- og koncentrationsbesvær hos mennesker med depression eller bipolar lidelse.

Vent...

​Der er kig til søerne i København og udsigt til en grøn have fra deltagerpladserne i rummet med glasvæggene kaldet højdetræningsrummet. 

På væggen ved indgangen hænger et billede i snehvid og klar blå med et motiv af sneklædte bjerge, som kan lede tankerne hen på, at iltmætningen i luften i rummet svarer til at stå tæt på toppen af Mont Blanc, når højdetræningsrummet kører.

-Den lave ilt stimulerer dannelsen af erytropoietin (EPO), og EPO øger hjernens plasticitet. Hypotesen er derfor, at træning af hjernen i luft med lav iltmætning kan forbedre koncentrationsevnen og hukommelsen både hos raske personer og ​hos mennesker med psykiske lidelser, fortæller Johanna Mariegaard, der sammen med Viktoria Damgaard er ph.d.-studerende på forskningsprojektet ALTIBRAIN. 

De to ph.d.-studerende har inviteret i højdetræningsrummet for at fortælle om, hvordan de er med til at undersøge, om det er mere effektivt at træne hjernen i et iltfattigt rum.



I et lokale ved søerne i København løser deltagere opgaver i et højdetræningsrum med et iltniveau som i 4400 meters højde – svarende til tæt på toppen af Mont Blanc. Foto: Colourbox.

Hjernens naturlige EPO

Formålet med undersøgelsen er, at de eventuelle positive effekter kan komme mennesker med depression eller bipolar lidelse til gavn. 

-Med kroppens naturlige dannelse af EPO vil vi forsøge at igangsætte dannelsen af nye celler og deres forbindelser i hjernen. Vores hypotese er, at det styrker hukommelses- og koncentrationsevnen, fortæller Viktoria Damgaard.  

Mange kender højdetræning fra cykelsporten, hvor cykelrytterne i ugerne op til de store løb cykler rundt i den tynde bjergluft for at producere mere naturlig EPO. I projektet undersøger forskerne om stimulation af hjernens naturlige EPO via kunstig højdetræning også har en positiv effekt på hjernen. 

-Vi undersøger dette ved at bede folk om at løse en række kognitive opgaver med genkendelse af mønstre og lydbearbejdning, og så sammenligner vi deres egne resultater før og efter behandlingen – og selvfølgelig tager vi højde for, at opgaveløsningen i sig selv også bliver nemmere ved gentagelse, fortæller hun. 
-Derudover undersøger vi også forandringer i hjernen, mens personen er en del af undersøgelsen. Det kan fx være øget aktivitet i hjernen eller dannelse af nye hjerneceller, som kan undersøges med MR- og PET-skanninger af hjernen, siger Viktoria Damgaard. 

Inde i højdetræningsrummet er forsøgsdeltagerne udstyret med et oximeter, som måler puls og iltmætningen i blodet. Disse fysiologiske mål bruges blandt andet til sikkerhedsmonitorering undervejs i deltagelsesforløbet, men forventningen er, at de også kan bruges til at bliver klogere på underliggende mekanismer. 

-Det kunne for eksempel være spændende at undersøge, om dem med lavest iltmætning i blodet også har størst gavn af behandlingen, fortæller Viktoria Damgaard.



Viktoria Damgaard demonstrerer på billedet her løbebåndet, som også kan anvendes under opgaverne i de 3,5 timers træningssessioner i projektet.

Tre uger med kognitiv træning


Mange mennesker med psykiske lidelser kæmper i dagligdagen med kognitive vanskeligheder – blandt andet udfordringer med hukommelse og planlægning. Det er blevet påvist i forskellige undersøgelser. Læs eksempelvis her .​

Sådan har det også været for Malene, som vi kalder hende, da hun gerne vil være anonym. Malene er diagnosticeret med bipolar lidelse og har i tre uger medvirket i projektet, hvor hun foretog kognitiv træning i det iltfattige rum, mens hun havde sommerferie fra sit fuldtidsjob.

-De vanskeligheder, jeg har, er eksempelvis, at jeg mærker, at jeg bliver hurtigere træt end andre, og så har jeg strategier, så jeg ikke kommer til at glemme vigtige ting. Farvekoder i kalenderen eksempelvis. Jeg har også meget svært ved at huske navne. Og hvis jeg har set folk med opsat hår, og så senere møder dem løst hår, så kan jeg oftest ikke genkende dem igen. Jeg har også svært ved at huske handlingen i en bog fra gang til gang, fortæller Malene.

I perioder, hvor hun har været deprimeret, har hun oplevet, at hukommelsen blev dårligere, fortæller hun. Malene meldte sig til undersøgelsen, fordi der ikke findes en behandling til disse problemer med hukommelsen og koncentrationsevnen, og derfor ville hun gerne støtte op om de nye undersøgelser.

Hvordan har det været at opholde sig i et iltfattigt rum og træne kognitive opgaver i 3,5 time? 

-Jeg kunne godt mærke forskellen på luften i rummet og så at være udenfor, men jeg blev ikke svimmel, som man kunne have tænkt. Jeg kunne også klare opgaverne, og det er klart, at dem bliver man også bedre og bedre til, og det kan man jo mærke, hvilket i sig selv er sjovt – opgaverne var også ret sjove og afvekslende. Når jeg indimellem blev træt undervejs, snakkede jeg lidt med tovholderne eller skrev i en bog, jeg havde taget med, fortæller Malene.

Hun er spændt på resultaterne af undersøgelsen, og det er forskerne også. 

-I første omgang er målet at finde ud af, om stimulation af hjernens naturlige EPO gennem ændring i iltniveauet og hjernetræning tilsammen kan forbedre hjernefunktionen, og om det kan afhjælpe kognitive vanskeligheder, siger Viktoria Damgaard.

Projektet løber frem til 2028, og de første resultater forventes at være klar i slutningen af 2025. ​

Mere om forskningsprojektet​

​​​ALTIBRAIN er et randomiseret og kontrolleret interventionsstudie med 60 deltagere med affektive lidelser og 120 raske deltagere. Projektet løber frem til slut 2028. Forskningen er støttet af European Research Council (ERC) og ledes af Kamilla Woznica Miskowiak, der er professor ved Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri. 

Hvem kan deltage?

• 18-65 år
• Fysisk rask og ikke-ryger
• Diagnosticeret med depression eller bipolar lidelse og i rimelig stabil sygdomsfase
• Oplever hukommelses– eller planlægningsbesvær (kognitive vanskeligheder)

Hvad indebærer forløbet?

• Tre ugers behandling med kognitiv træning i lav ilt i 3,5 timer 6 dage ugentligt
• Før og efter behandlingen laves neuropsykologiske undersøgelser, en MR-skanning og evt. PET-skanning af hjernen

• Feedback på de neuropsykologiske undersøgelser efter endt deltagelsesforløb

• Hvor? NEAD Centre, Psykiatrisk Center København, Frederiksberg hospital og Institut for Psykologi, København K

• Hvis du vil deltage kan du læse mere om ALTIBRAIN-projektet, og om hvordan man deltager ved at trykke på linket her.​


NEAD Centre

NEAD står for Neurocognition and Emotion in Affective Disorders Centre. Forskningsgruppen ved NEAD ledes af professor Kamilla Woznica Miskowiak og forsker i kognitive vanskeligheder og affektive lidelser (depression og bipolar lidelse) med henblik på:

• Identificere biomarkører

• Finde screeningsredskaber og -metoder

• Udvikle behandlinger for kognitive vanskeligheder

• Afgrænse behandlingernes hjernemæssige mekanismer.  ​


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor