Antidepressive midler hjælper mange mennesker af med deres depressive symptomer ved at forbedre deres sindstilstand.
Indirekte styrker behandlingen til en hvis grad også hukommelsen, som nedbrydes af sygdommen.
Behandlingen gavner dog langt fra alle patienter. Mellem 30-40 procent af patienterne opnår ingen effekt.
Dopingmiddel forbedrer livskvalitet
Nu er der imidlertid håb forude for alle disse ’behandlingsresistente’ mennesker.
Et nyt videnskabeligt studie, gennemført af forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri, viser nemlig, at netop denne gruppe depressive kan få gavn af stoffet Erythropoietin, der er kendt som dopingmidlet EPO.
”Vores studie viste, at Erythropoietin markant kan styrke hjerneprocesserne hos mennesker med depression. De forsøgsdeltagere, som fik EPO, oplevede i at få løftet deres livskvalitet og psykiske velbefindende. Derudover gav EPO en stærk og langvarig virkning på hukommelsen, som i løbet af de otte uger, studiet varede, blev markant forbedret,” siger Kamilla Miskowiak, der som psykolog og seniorforsker ved Kompetencecenter for Affektive Lidelser, Psykiatrisk Center København, har været primus motor i forskningsprojektet.
Et skub ud af den onde cirkel
At EPO kan styrke hukommelsen hos mennesker med depression er godt nyt. Det giver nemlig håb om, at stoffet kan bruges til at skubbe de syge ud af den onde cirkel, sygdommen har bragt dem i. Da sygdommen svækker hukommelsen, har Kamilla Miskowiak en idé om, at mange ramte har sværere ved f.eks. at få noget ud af den psykoterapi, der skal give dem de mentale værktøjer, de har brug for, til at få det bedre.
”Ved at kombinere EPO med psykoterapi, kan man stimulere hukommelsen, så patienten måske i højere grad kan udnytte og fokusere på sine mere positive erfaringer. Stoffets stærke effekt på indlæringsevne og hukommelse hjælper patienterne til at kunne lære noget nyt,” siger hun.
EPO kæmpede mod snydemedicin
I studiet inkluderede Kamilla Miskowiak og hendes kolleger 39 forsøgsdeltagere, hvoraf 18 fik epo, mens 21 fik snydemedicin kaldet placebo – hverken forsøgsdeltagere eller behandlere fik at vide, hvem, der fik placebo og hvem, der fik den rigtige medicin. Ved løbende at sammenholde de to gruppers psykiske helbred og hukommelse, kunne forskerne afgøre, i hvor høj grad EPO gavnede de syge.
I forsøget fik patienterne indsprøjtet en væske fra en ampul, der enten rummede en milliliter EPO eller placebo. Væsken blev sprøjtet ind i en infusionspose og via et drop videre ind i en blodåre i armen.
I de efterfølgende uger blev forsøgsdeltagerne gentagne gange bedt om at udfylde spørgeskemaer, der spurgte ind til deres psykiske velvære og trivsel i dagligdagen.
Forsøgsdeltagerne blev også vurderet af en psykolog eller psykiater ved patientinterviews. Endelig blev de bedt om at løse en stribe opgaver, der krævede, at de brugte deres hukommelse.
”Svarene viste, at forsøgsdeltagerne på EPO generelt fungerede bedre i hverdagen og i sociale sammenhænge, end dem, der var på placebo. Derudover dokumenterede studiet, at EPO havde en stærk og vedvarende effekt på forsøgsdeltagernes evne til at huske og tænke,” pointerer Kamilla Miskowiak.
Fire forsøgsdeltagere var ikke depressive
Et af de resultater, forskerne havde håbet på at opnå var, at EPO-behandling medførte en lavere score på den såkaldte ’Hamiltonskala’ – et værktøj, som læger bruger til objektivt at måle, hvor depressiv en patient er. Den effekt så forskerne imidlertid ikke, hvilket kom som en overraskelse.
Årsagen kan måske findes i, at der var forsøgsdeltagere, som blomstrede op umiddelbart efter, at de var begyndt at deltage i projektet, men inden, de var startet med behandlingen. Så hurtigt kommer mennesker, der ikke tidligere har oplevet nogen effekt af depressionsbehandling, sig imidlertid sjældent. Det kunne tyde på, at disse forsøgsdeltagere som udgangspunkt slet ikke tilhørte kategorien ’behandlingsresistent’, hvilket ellers var en vigtig forudsætning for at kunne deltage i projektet.
”Da vi så bort fra de indsamlede data fra disse fire forsøgsdeltagere, fandt vi et meget markant fald i de resterende forsøgsdeltageres score på Hamiltonskala. Det kan tyde på, at EPO rent faktisk virker mod depression,” siger Kamilla Woznica Miskowiak.
Bestyrket mistanke - intet bevis
I videnskabelige forsøg, som dette, kan man dog ikke uden videre gøre sin gruppe af forsøgsdeltagere mindre, heller ikke selv der er forsøgsdeltagere, som ikke lever op til de opstillede kriterier for at være med. Man skal altid medtage alle de data, man har indsamlet.
Forskerne kan derfor ikke bruge studiet til endegyldigt at konkludere, at EPO kan bruges som et middel mod depression. Men de kan bruge deres erfaringer som udgangspunkt for et nyt forsøg, hvor de er endnu mere omhyggelige med at sikre sig, at deres forsøgsdeltagere som udgangspunktkan siges at være resistente mod den klassiske behandling.
Selv om forskerne altså stadig mangler afgørende dokumentation, kan de allerede nu sige, at EPO kan bruges til at give den syge en oplevelse af selv at trives bedre. EPO får de depressionsramte til at føle, at de tænker mere konstruktivt – at de i højere grad fokuserer på de positive erfaringer end på de negative. Og det i sig selv er et vigtigt skridt på vejen til at blive rask.
Skyldtes ikke forhøjet blodprocent
En af de store udfordringer ved studiet har været at kunne skelne mellem, om forsøgsdeltagernes bedring skyldtes, at EPO direkte ændrede på de biologiske processer i hjernen, eller om det snarere var en følge af, at stoffet havde øget deltagernes blodprocent. Fra doping ved man, at en øgning af blodprocenten i sig selv kan forbedre brugerens fysiske og dermed psykiske tilstand. I studiet fandt forskerne en øgning af blodprocenten i EPO gruppen - imidlertid tyder resultaterne på, at det var de neurobiologiske virkninger i hjernen, som gjorde, at forsøgsdeltagerne fik det bedre.
Der var nemlig ingen korrelation mellem øgning i blodprocenten og bedring i hukommelse eller subjektivt velbefindende. Dertil kom, at virkningerne på hukommelse og velbefindende varede ved efter normalisering af blodprocenten.
Videnskab.dk har bragt en artikel om resultaterne.
Læs mere om Kamilla Woznica Miskowiak:
http://eliteforsk.dk/modtagere/prismodtagere-2009/kamilla-woznica-miskowiak
Kontaktoplysninger:
Kamilla Miskowiak, seniorforsker, ph.d. Telefon: 3864 7087 (kontor),
e-mail: kamilla.miskowiak@ regionh.dk eller
kamilla@miskowiak.dk.