​​​​​​​​​​​Foto: Sophie Juul, postdoc ved Region Hovedstadens Psykiatri, er en af forskerne bag et randomiseret klinisk forsøg, som har undersøgt betydningen af længden af psykoterapeutiske forløb for patienter med borderline personlighedsforstyrrelse.

Patienter med borderline personlighedsforstyrrelse kan muligvis behandles lige effektivt med kortere- og længerevarende psykoterapi

​​Der var ikke væsentlige forskelle på, hvordan ambulante patienter med borderline personlighedsforstyrrelse oplevede symptomer, funktionsniveau, livskvalitet og risiko for selvskade efter et psykoterapeutisk forløb med mentaliseringsbaseret terapi på henholdsvis 5 og 14 måneder. Det er resultatet af en ny undersøgelse fra forskere ved Region Hovedstadens Psykiatri. ​

Vent...

​Et nyt forskningsprojekt peger på, at forløb over fem måneder med  mentaliseringsbaseret terapi muligvis kan være lige så gavnligt for patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur (også kaldet borderline personlighedsforstyrrelse) som den evidensbaserede længerevarende udgave, der er et forløb på 14 måneder. 

- Vores resultat tyder på, at den psykoterapeutiske behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse potentielt kan optimeres, så flere patienter potentielt vil kunne modtage behandling med de samme ressourcer, som er til rådighed i dag. Det kan komme både patienter og psykiatri til gavn, siger Sophie Juul, der er postdoc ved Psykoterapeutisk Center Stolpegaard og Copenhagen Trial Unit, Center for Klinisk Interventionsforskning. Hun står bag den nye undersøgelse sammen med flere kollegaer.

Resultatet af den nye undersøgelse er nyligt publiceret i det anerkendte tidsskrift Psychotherapy and Psychosomatics. 
Se undersøgelsen her:

Short-Term versus Long-Term Mentalization-Based Therapy for Borderline Personality Disorder: A Randomized Clinical Trial (MBT-RCT)


Hvad virker bedst for hvem?

I Danmark tilbydes ambulante patienter med borderline personlighedsforstyrrelse ofte længerevarende psykoterapeutiske forløb, typisk med en kombination af individuel terapi og gruppeterapi. 

I 2017 voksede ventelisterne til psykoterapeutisk behandling af mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse, og på Ambulatorium for Personlighedsforstyrrelser på Psykoterapeutisk Center Stolpegård indførte man derfor grupper, hvor patienterne blev tilbudt 5 måneders terapiforløb i stedet for 14 måneder. 

Målet var, at flere patienter hurtigere skulle kunne tilbydes at komme i behandling. Der foreligger ikke forskning, som viser, at 14 måneders forløb er bedre end et 5 måneders forløb. 

Klinikere og forskere ville derfor meget gerne følge op på kvaliteten af de kortere forløb overfor de længere forløb, og sådan opstod ideen til forskningsprojektet. 

Ved tilfældigt at udvælge patienter til de to grupper i et randomiseret klinisk forsøg kunne man følge op på både de gavnlige og skadelige effekter, så kvaliteten af de korte og de lange terapiforløb kunne sammenlignes direkte. 

- Spørgsmålet om, hvorvidt patienter kan have gavn af kortere terapi, eller om de skal behandles med den længerevarende standardbehandling er et klinisk relevant spørgsmål, forklarer Sophie Juul. 

I den nye undersøgelse har forskerne fulgt op på patienters symptomer, funktionsniveau og forekomst af selvskade igennem interviews, og deltagerne har desuden selvrapporteret funktionsniveau og livskvalitet 8 og 16 måneder efter, at deltageren blev inkluderet i forskningsprojektet. 

Opfølgningen skete ved samtaler med blindede forskere, som ikke vidste, om deltageren var blevet randomiseret til 5 eller 14 måneders behandling. Desuden kiggede forskerne på alvorlige hændelser (de såkaldte serious adverse events) efter 16 måneder.

Hvad er mentaliseringsbaseret terapi?

Patienter med borderline personlighedsforstyrrelse har ofte svært ved at forstå mentale tilstande hos sig selv eller hos andre. Der kan være problemer med følelsesregulering, med store udsving i følelser og med mistillid og fejlfortolkninger fx i nære relationer. 

Forskning viser, at forskellige typer af specialiseret psykoterapi har bedre effekt end standardbehandling for patienter med borderline personlighedsforstyrrelse. Specialiseret psykoterapi omfatter bl.a.  mentaliseringsbaseret terapi og dialektisk adfærdsterapi, som begge tilbydes flere steder i Region Hovedstadens Psykiatri.

Det kan man blandt læse i dette review​

På Psykoterapeutisk Center Stolpegård tilbydes patienterne et forløb med mentaliseringsbaseret terapi.  

-Mentalisering er evnen til at forstå sin egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande som tanker, følelser og behov. Svigt i mentaliseringsevnen ligger ofte til grund for symptomer fx selvskade.  

Færre episoder med selvskade

Selvom langtidsterapi har effekt hos mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse, viste forskningsprojektet fra PC Stolpegård ikke en stor målbar fremgang på de parametre, forskerne målte på. Dette gjaldt både behandlingsforløbene på 5 og på fjorten måneder. 

Der var dog en tydelig reduktion i antallet af episoder med selvskade hos patienterne i begge grupper.

Ved opfølgningen efter 16 måneder var andelen af patienter, der havde oplevet en episode med selvskade inden for de sidste otte måneder halveret (cirka 40 procent af patienterne var selvskadende før behandlingen mod cirka 20 procent efter behandlingen). 

Dette resultat var stort set ens for de to grupper, der havde modtaget psykoterapeutisk behandling i et 5 og 14 måneders forløb. Der var altså ingen væsentlige forskelle på de to grupper i undersøgelsen.

- Patientgruppen der deltog i forsøget, er ganske repræsentativ for den typiske borderlinepatient i den ambulante psykiatri. Patientgruppen  er mindre præget af akutte symptomer, som hurtigere aftager, og i stedet karakteriseret af årelange vanskeligheder med et negativt syn på sig selv og andre mennesker. 

- I forskningsprojektet  benyttede vi blindede vurderinger af mange af effektmålene. Dette er en lang mere stringent metode end de spørgeskemaer, som er benyttet i flere andre forsøg, og som formentlig fører til en overvurdering af effekten, fordi patienterne er ublindede, siger Sophie Juul.      

Sophie Juul og kollegaer skal nu arbejde videre med deres forskning, dels med en langtidsopfølgning af deltagerne fra forsøget, og dels med en såkaldt individuel patientdata meta-analyse, hvor de vil lægge deres data sammen med data fra en canadisk forskergruppe, som har undersøgt 6 versus 12 måneders dialektisk adfærdsterapi til patienter med borderline personlighedsforstyrrelse. 

- Med et større datasæt, hvor vi undersøger effekterne af kortere og længere forløb med psykoterapi til patienter med borderline, er det muligt at identificere potentielle subgrupper af patienter med borderline, der responderer forskelligt på forskellige længder af psykoterapi. Håbet er, at projektet kan hjælpe forskere og klinikere til at blive en smule bedre til at skræddersy behandlingslængden til den individuelle patients behov, og det kan være til gavn for både patienter, familier og psykiatrien i en tid præget af begrænsede ressourcer, siger Sophie Juul. ​

  • ​​Sådan gjorde forskerne: 
  • Det randomiserede kliniske forsøg foregik på Ambulatorium for Personlighedsforstyrrelser på Psykoterapeutisk Center Stolpegård og inkluderede 166 patienter med borderline personlighedsforstyrrelse.
  • Opfølgning skete efter 8, 16, og 24 måneder. Primært effektmål var borderline symptomer efter 16 måneder målt med Zanarini Rating Scale for Borderline Personality Disorder. De sekundære effektmål er funktionsniveau, livskvalitet og selvskade. Alvorlige hændelser blev registreret ved 16 måneder i begge grupper.
  • Follow-up interviewene blev udført blindede (uden viden om, hvilken behandling deltageren havde fået), ligesom at data management, den uafhængige sikkerhedskomité, statistikerne, og styregruppens konklusioner blev udført blindet.
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor