Det er velkendt, at patienter med alvorlige infektioner – og særligt patienter, der kræver intensiv behandling – har højere risiko for nyopstået psykisk lidelse, og at indlæggelse med en livstruende sygdom kan være en stor psykisk belastning. Men er Covid-19 anderledes end anden tilsvarende kritisk sygdom i forhold til risiko for udvikling af psykisk lidelse?
Det spørgsmål har en forskergruppe ved Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet undersøgt.
- For patienter indlagt med COVID-19 var risikoen for efterfølgende nyopstået psykisk lidelse forøget med 2,5 gange i forhold til baggrundsbefolkningen, men denne forhøjede risiko var på samme niveau som hos patienter indlagt med andre infektionssygdomme i luftvejene med tilsvarende sværhedsgrad, siger Michael Benros, der er klinisk professor ved Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri.
Forskningen er netop udgivet i det anerkendte tidsskrift JAMA PSYCHIATRY.
Sværhedsgrad og alder er de mest afgørende faktorer
Undersøgelse bygger på analyser af alle PCR-test for SARS-CoV-2 foretaget i Danmark. Forskerne har set på risikoen for at få en ny psykisk lidelse og nyopstået brug af psykofarmaka efter en positiv COVID-19 PCR-test, sammenlignet med individer, der er testet negativt og sammenlignet med individer, der aldrig har fået en PCR-test udført.
- Vores undersøgelse viser, at alder og sværhedsgraden af sygdommen betyder mest for risikoen. De, der havde været positive for COVID-19 én gang havde en minimal øget risiko, og de der havde haft COVID-19 to gange eller mere havde en lidt større risiko, imens de der blev indlagt og kom på intensiv afdeling, havde den største risiko. Risikoen var størst hos individer over 70 år, mens de yngre mellem 18-30 år ikke havde en forhøjet risiko, medmindre infektionen var indlæggelseskrævende, ifølge vores undersøgelse, siger Vardan Nersesjan, Læge og Ph.d.-studerende ved Region Hovedstadens Psykiatri.
Opmærksomhed på risiko
Forskerne håber undersøgelsen kan sætte fokus på den forhøjede risiko for psykiske lidelser efter alvorlige sygdomsforløb.
- Vores undersøgelse viser, at patienter indlagt med en alvorlig infektion, om det så er COVID eller noget andet, har en markant øget risiko for at udvikle en psykisk lidelse efterfølgende. Disse patienter vil blive ved med at være der, og vi bør udnytte dette momentum fra COVID-19 pandemien til at have øget opmærksomhed på psykiske komplikationer, der kan opstå efter alvorlige infektioner, både i den kliniske hverdag og i vores forskning, siger Michael Benros, professor ved Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri.
Fakta om undersøgelsen:
Studiet er et nationalt register studie, der ser på alle PCR tests for SARS-CoV-2 udført i Danmark og alle hospitaliseringer for COVID-19. Disse sammenlignes med en kontrolgruppe af personer, der ikke er testet, og med personer testet negativ for SARS-CoV-2, samt patienter indlagt med tilsvarende kritiske infektioner, for at undersøge risikoen for nyopstået psykiske lidelser og nyopstået brug af psykofarmaka.
Se undersøgelsen her: COVID-19 and risk for mental disorders among adults in Denmark