På baggrund af den verserende sag om anvendelse af høje doser antipsykotisk medicin i Region Hovedstadens Psykiatri blev der i sidste uge nedsat en tværregional ekspertgruppe ledet af koncerndirektør i Region Hovedstaden Katja Kayser. Gruppen har blandt andet til opgave at vurdere og drøfte medicinpraksis på de psykiatriske centre i Region Hovedstaden.
Ekspertgruppen har som en af deres første opgaver kommenteret på døgndoser i den akutte olanzapinbehandling.
De har nu fremlagt følgende præcisering, som træder i kraft med øjeblikkelig virkning:
- Der må maks. gives 40 mg. olanzapin i døgnet i akutbehandlingen. Akutbehandlingen må maks. vare tre døgn.
- Det kan i få tilfælde være nødvendigt at behandle med doser af olanzapin, der overstiger 40 mg/døgn. Behandling der overstiger den øvre grænse på 40 mg/døgn, skal godkendes af en klinikchef.
- Dokumentationskrav i forhold til behandlingsindikation og bivirkninger indskærpes