Gå til hovedindhold

​​​​

En digital psykiatri på patienternes præmisser

​I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi på at kunne tilbyde patienter og pårørende mere digitale og fleksible behandlingsforløb, som er tilpasset den enkeltes behov. Videokonsultation er blot en af de muligheder, vi i højere grad tilbyder.  

Vent...

I Region Hovedstadens Psykiatri har vi fokus på, at patientforløb skal være mere fleksible for at skabe en så god hverdag som mulig for de mennesker, der er i ambulant behandling hos os. Derfor vil vi i højere grad bruge digitale løsninger, der hvor det giver mening, og tilpasse behandlingen patienternes individuelle behov og ønsker. Om det fortæller vicedirektør Ida Hageman:

"Når vi taler om, at behandling i højere grad sker på patienternes og de pårørendes præmisser, handler det blandt andet om, at det skal være nemmere for patienter og pårørende at deltage i samtaler i ambulatoriet fx via video, så det også bliver nemmere at kunne passe skole eller arbejde i hverdagen, siger Ida Hageman og understreger:

”Brugen af de digitale løsninger afhænger selvfølgelig af, hvad den enkelte patient kan og har mulighed for grundet sygdom og livssituation. Det er ikke ’one size fits all’. Det handler om, at det skal give mening for vores patienter, og derfor er det også vigtigt, at de patienter, der vil, inddrages i beslutninger om at bruge de digitale tilbud." ​

Videokonsultation tilbydes fast fra februar

Fra 1. februar tilbyder vi som noget nyt videokonsultation i følgende situationer:

  • Ved afbud til fysiske møder tilbyder vi i stedet patienten mulighed for at afholde mødet via video, hvis det vurderes at give mening for patienten.
  • Medicinsamtaler bookes som udgangspunkt som videokonsultation, hvis det vurderes at give mening ift. behandlingen.


Video via Min Sundhedsplatform

For at kunne deltage i videokonsultationer skal man som patient eller pårørende have adgang til Min Sundhedsplatform, som overordnet giver patienter mulighed for at se oplysninger omkring deres forløb på et hospital.

I Min Sundhedsplatform kan man udover videomøder også:

  • Se svar på prøver
  • Se kommende og tidligere aftaler
  • Besvare spørgeskemaer om ens helbred
  • Skrive meddelelser til den afdeling, man er i forløb hos
  • Aflyse aftaler
  • Læse journalnotater fra ambulante besøg eller indlæggelser
  • Give pårørende fuldmagt til ens profil

Adgang til Min Sundhedsplatform

Alle med MitID kan logge ind på Min Sundhedsplatform. Man kan også få adgang til at se pårørendes profiler.​

👉🏼 Her kan man logge på Min Sundhedsplatform med MitID

Hvis man bruger Min Sundhedsplatform på en mobil enhed (telefon eller tablet/iPad), anbefales det at bruge appen MinSP for at få den bedste visning. I appen kan man også nemmere logge ind med pinkode, fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse.

👉🏼Hent appen MinSP i App Store (iPhone og iPad) eller Google Play (Android telefon og tablet).


Har du brug for hjælp til brug af Min Sundhedsplatform?

Ring til Patientsupporten:
Tlf. 31 90 83 64, alle hverdage mellem kl. 9-14.


Mere om Min Sundhedsplatform

👉🏼Læs mere om Min Sundhedsplatform på hjemmesiden her



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden