​​Antipsykotisk medicin spiller en central rolle i behandlingen af skizofreni og andre psykoselidelser. Dog er medicinen ofte forbundet med en række bivirkninger såsom vægtøgning, træthed, forstoppelse og bevægeforstyrrelser, som gør, at mange patienter går med et ønske om enten at nedtrappe eller helt at stoppe med medicinen.

Dette ønske har man valgt at imødekomme på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor man har iværksat et nedtrapningstilbud til patienter med skizofreni, der behandles med antipsykotisk medicin.

Det eneste kriterium er, at patienten skal have været stabil i minimum et halvt år uden længerevarende indlæggelser, fortæller overlæge Mette Ødegaard.

"Vi har oplevet en stor efterspørgsel på nedtrapningstilbud. Derudover synes jeg også, at vi har en lægelig pligt til at kunne tilbyde nedtrapning på en ordentlig og forsvarlig måde. Da vi er de eneste, som kan udskrive denne medicin, har vi også ansvaret for at forsøge at hjælpe patienten ud af det igen."

Undervejs har Mette Ødegaard været med til at dokumentere, patienternes reaktion på nedtrapningen. Det er der kommet et forskningsprojekt ud af, som i 2024 blev ud udgivet i tidsskriftet Psychological Medicine​, som led i Alexander Nøstdals ph.d.-afhandling. Derudover er yderligere to artikler publiceret og to er på vej.

Normalt med tilbagefald

Studiet undersøger data fra 88 patienter, som har fulgt et seks måneders guidet nedtrapnings-program, hvor den antipsykotiske dosis blev reduceret med 10 % hver fjerde uge.

Under nedtrapningen blev patienterne nøje overvåget for symptomudvikling eller fald i funktionsniveau, som kunne give anledning til enten en pause i nedtrapningen eller ophør af dosis-reduktionen.

Efter seks måneder havde 22 patienter fået tilbagefald. Det samme gjaldt for 29 patienter efter et år, mens 9 blev helt medicinfri.

"Selvom de har haft det, vi kalder for tilbagefald, er størstedelen endt på en lavere dosis efter nedtrapningstilbuddet. Mange har derfor også færre bivirkninger," fortæller Mette Ødegaard, som tilføjer, at størstedelen af dem, der blev medicinfri, i forvejen befandt sig på en lav dosis.

"Grundet den korte varighed af nedtrapningsperioden, kunne det kun lade sig gøre for dem, der allerede lå under den dosis, en gennemsnitspatient modtager. Hvis en patient derimod lå over gennemsnittet, var sandsynligheden for at trappe helt ud af medicinen næsten nul. Så skulle man trappe virkelig hurtigt ud over et halvt år, og det havde ikke været forsvarligt."

Et prædiktionsværktøj til psykose

Med erfaringerne fra det første studie er forskerne fra Psykiatrisk Center Glostrup nu i gang med et nyt forskningsprojekt, der går under navnet 'Forudsigelse Af tilbagefald ved nedtrapning i antipsykotisk medicin (FAN)'. Indtil videre er 93 patienter inkluderet i projektet, og der er indsamlet data fra 84 patienter.

I modsætning til at første projekt, nedtrappes patienterne denne gang over et helt år, forklarer Mette Ødegaard.

"Det er meget forskelligt, hvor længe patienterne er om at trappe ned i medicinen. Én brugte omkring halvandet år på at trappe helt ud af medicinen. Jeg tror, det er den, der har taget længst tid."

Patienterne observeres efterfølgende i et halvt år, mens de patienter, som er blevet helt medicinfri, observeres i et år.

"For at sikre, at patienten ikke får et tilbagefald," lyder det fra Mette Ødegaard, som uddyber:

"Det, der ofte sker, er, at de efterfølgende bliver afsluttet i de ambulante teams, fordi de ikke længere tager medicin. Men så står de pludselig i en situation, hvor ingen holder øje med dem. Der har vi oplevet et par gange, at patienter efterfølgende er blevet fulgt herhen af deres pårørende, som ikke har vidst, hvad de skulle gøre."

​
Som titlen også afspejler, er formålet med FAN-projektet også at udvikle et prædiktionsværk-tøj, der kan forudsige, hvem der får tilbagefald. Det vil man gøre ud fra både et klinisk og et biologisk spor: via samtaler i klinikken og månedlige blodprøver, som efterfølgende opbevares i en biobank.

Ved at analysere blodet vil forskerne undersøge, om der sker ændringer i mængden af stress-hormoner i blodbanen eller i hjerterytmen/hjerterytmens variation, hvilket kan være udtryk for ændringer i det autonome nervesystem, som bl.a. regulerer hjertets aktivitet.

"Det er et interessant prædiktionsværktøj i forhold til at forstå, hvilke komponenter der kan ligge til grund for at få genudviklet en psykose."

Større tilfredshed med medicinsk behandling

Mens forskning viser, at over 50 pct. af patienter med skizofreni oplever tilbagefald, er der også 20 pct., der blot oplever det, man kalder en engangspsykose.

"Problemet er, at når du har haft en psykotisk episode, og den bliver velbehandlet, så ved du jo ikke, om det har været en engangspsykose, eller om sygdommen vil blusse op igen. Derfor kan jeg også godt forstå, at de patienter, der har haft en psykose, og som har fået det godt igen, tænker, at de måske er en af dem der godt kan klare sig uden medicinen."

Derfor er det også vigtigt, at psykiatrien har et fast nedtrapningstilbud, mener overlægen, som tilføjer, at alternativet er, at nogle patienter selv vælger at trappe ned eller helt stoppe med medicinen – dog uden samme sikkerhedsnet.

"Formålet er at kunne tilbyde patienterne en tryg rejse med en sikker landing, også selvom vi indimellem må sige at nu blinker alle advarselslamper, nu må vi ændre kurs, få stabiliseret tilstanden og lande et andet sted, end vi havde håbet. Det, synes jeg, vi er lykkedes rimelig godt med," siger Mette Ødegaard.

Derudover viser resultater fra studiet med de 88 patienter også, at de patienter, som oplevede tilbagefald, efterfølgende fik en større motivation for at fortsætte på medicinen.

"Det synes jeg var en af de vigtigste ting, vi fandt ud af i afhandlingen. Dem, der fik et tilbagefald, oplevede efterfølgende en større tilfredshed ved at modtage den medicinske behandling, fordi de fandt ud af, at de faktisk havde brug for den. Det synes jeg giver så god mening."​