Et nyt videnskabeligt studie, der bl.a. er gennemført af forskerne Mette Brandt-Christensen og Jesper Bak fra Region Hovedstadens Psykiatri, løfter sløret for, hvad det er, der skal til, for at nedbringe brugen at bæltefiksering i psykiatrien. 
 
Følgende tre metoder ser ud til at spille en vigtig rolle i forhold til at nedbringe brugen af bælte.

• Mandatory review. Personalet laver en obligatorisk gennemgang af hver eneste bæltefiksering. Til mødet skal der være ledelse repræsenteret, der har beføjelser til at ændre sygepleje- og behandlingsforhold.
  
• Brugerdeltagelse. Patienten bliver inddraget i dagligdagen, f.eks. ved at have løbende indflydelse på husordenen samt at deltage i møder med læger, fysioterapeuter, socialrådgiver.
  
• No crowding. Den enkelte patient skal have tilstrækkelig plads på afdelingen.

Spørgeskema høstede sygeplejerskers viden
Forskerne er nået frem til deres konklusioner ved analysere svarene på en spørgeskemaundersøgelse, som de har udsendt til samtlige afdelingssygeplejersker på psykiatriske afsnit i Danmark og Norge.

»Bæltefiksering er selvfølgelig værst for patienterne, men for fagfolk på de psykiatriske afdelinger er det også ubehageligt at skulle spænde patienter fast med et bælte i år 2013. Jeg tror egentlig, at de fleste er enige om at brugen af bæltefiksering skal nedbringes, men der har i høj grad manglet viden og undersøgelser af, hvordan man kan gøre det i praksis,« siger klinikchef og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup Mette Brandt-Christensen til Videnskab.dk.

Hun er medforfatter på den nye undersøgelse fra Region Hovedstadens Psykiatri, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Perspectives in Psychiatric Care. Hendes ph.d.-studerende Jesper Bak er førsteforfatter.



Forskerne forholder sig til 22 faktorer
Forskerne udarbejdede spørgeskemaet efter at have gennemgået hele den videnskabelige litteratur på området i en såkaldt reviewproces. Via gennemgangen har forskerne kortlagt 22 faktorer, der ser ud til at spille en rolle i forhold til nedbringelse af bæltefiksering på psykiatriske hospitaler og afdelinger rundt om i verden.

Af disse 22 faktorer finder forskerne tre, som relateres til færre tvangsfikseringer.

• I de psykiatriske afsnit hvor man systematisk evaluerede alle tvangsfikseringsepisoderne, var der 64 procent færre tvangsfikseringer end de afsnit, hvor man ikke gjorde det. I de afsnit hvor patienterne deltog i behandlingsplan-møder, havde mulighed for at påvirke de gældende regler eller havde indflydelse på, hvad der blev skrevet i sygeplejejournalen, havde man 58 procent færre tvangsfikseringer i modsætning til afsnit, hvor det ikke så sådan ud.
  
• I afsnit, hvor der var enmandsstuer, hvor der var mere end 25 kvadratmeter fællesareal per patient og hvor afdelingssygeplejerskerne pointerede, at der ikke var tætpakket, var der generelt et lavere brug af bælter.

Forskerne gør opmærksom på, at studiet ikke kan fastslå årsagssammenhænge, da det ikke følger patienter over tid. Men forskningen viser, at disse tre variable svinger i takt med brugen af bælte.

Der kan sagtens være andre faktorer, der har lige så meget eller måske endda større indflydelse på, hvor ofte personalet bruger bælte. Forskerne kan dog konkludere, at i hvert fald disse tre faktorer hænger sammen med antallet af bæltefikseringer.

En kilde til inspiration
Selv om man endnu ikke kan konkludere noget endeligt om, hvordan man bedst kan reducere brugen af bælte, kan man sagtens lade sig inspirere af studiet. Resultaterne derfra vil således også komme til at indgå i arbejdet med nedbringelse af tvang på de psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri.