En af filosofiens store tænkere, den franske René Descartes, mente, at mennesket grundlæggende er todelt – at vores sind og bevidsthed er adskilt fra den fysiske krop; at vi besidder en immateriel sjæl, som er uafhængig af kroppen.
Det er professor i immunopsykiatri og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København, Michael Eriksen Benros, ikke enig i – og, tilføjer han, så er der i øvrigt heller ingen evidens for Descartes tese.
Det har Michael Eriksen Benros til gengæld, altså evidens. Gennem sin forskning har han vist, at psyken er tæt forbundet med kroppen og alle dens biologiske processer – herunder vores immunsystem, som skal holde os sunde og raske.
Siden 2018 har Michael Eriksen Benros stået i spidsen for det store danske forskningsprojekt PSYCH-FLAME, som undersøger, i hvor høj grad inflammatoriske processer spiller en rolle i udviklingen af psykiske sygdomme – blandt andet ved at analysere cerebrospinalvæsken hos patienter med depression og psykose. En væske, der dannes i hjernens hulrum og omgiver hjernen og rygmarven,
“Vi vil tættere på, hvad der rent faktisk sker i hjernen. Men det er svært i psykiatrien, fordi vi ikke kan tage vævsprøver af det sygdomsramte organ - hjernen - på samme måde som i andre medicinske specialer. Hjernescanninger er nyttige, men de er ikke detaljerede nok endnu til at afsløre de molekylære processer bag flertallet af psykiatriske lidelser. Den væske, der ligger tættest på hjernen, og som giver os den mest præcise biologiske information, er cerebrospinalvæsken, som også i dag anvendes til diagnosticering af hjernelidelser i neurologien," fortæller Michael Eriksen Benros.
Mere målrettet behandling
PSYCH-FLAME kommer til at inkludere data fra over 800 patienter med førstegangsopståede psykoser eller depression samt raske kontrolpersoner, der alle følges over tid. En undersøgelse i dén størrelsesorden er aldrig tidligere blevet gennemført.
I den første del af studiet fandt forskerne en øget forekomst af immunceller i hjernen – særligt hos patienter med svær depression. De fandt også en øget gennemtrængelighed af blod-hjerne-barrieren, som normalt beskytter hjernen mod uønskede stoffer i blodbanen.
Næste skridt er bl.a. at undersøge, hvilke typer immunceller, der er involveret. Det sker via såkaldt single cell-sekventering, hvor forskerne analyserer hver enkelt celle for at få et detaljeret billede af immunaktiviteten.
“Mit håb er, at vi på sigt kan tilbyde mere målrettede behandlinger. Det kan være, man får taget en prøve, som viser, om man har forhøjet forekomst af en specifik celle for eksempel. Så får man behandling rettet specifikt mod den. Hvis prøven derimod afslører en bredere immunaktivering, kan det give mening at behandle med en bredt virkende immundæmpende medicin som dexamethason."
Nye behandlingsmuligheder
Netop dexamethason har allerede vist lovende resultater i behandlingen af depression. Det har Michaels gruppe undersøgt via en såkaldt meta-analyse, hvor forskerne har set på tidligere forskning indenfor emnet. Resultaterne tyder på, at medicinen har større effekt på depression end den antidepressive medicin, der anvendes i dag.
Det har ført til igangsættelsen af et nyt stort klinisk studie, DEXA-PSYCH, hvor forskerne på Psykiatrisk Center København vil teste effekten af dexamethason hos patienter med moderat til svær depression, som netop var den gruppe hvor de havde påvist øget immunaktivering i hjernevæsken hos, fortæller Michael Benros.
Målet er at inkludere 300 patienter i studiet, hvilket forventes at være afsluttet til næste sommer. Behandlingen gives i en uge, hvorefter der bliver fulgt op på patienten efter et halvt år.
“Ved klassisk antidepressiv behandling tager det typisk 4-6 uger at opnå fuld effekt. Dexamethason virker sandsynligvis allerede efter syv dage. Derfor forestiller vi os en model, hvor patienten får immundæmpende medicin i opstartsfasen, som derefter afløses af traditionel antidepressiv behandling for at undgå bivirkninger på længere sigt."
Men, siger Michael Benros:
“Det er ikke fordi, jeg mener, at alle psykiatriske patienter skal have immunterapi. Det, vi forsøger at finde ud af, er, hvem der kan have særligt gavn af det - sandsynligvis en subgruppe af patienterne. Derfor laver vi DEXA-PSYCH så stort, at vi bagefter kan analysere, hvem der havde størst effekt – baseret på deres immunprofil."
Samarbejde med somatikken
Udover cerebrospinalvæsken ser PSYCH-FLAME, og de andre projekter i Michals forskningsgruppe, også på genetik, registerdata, elektroniske patientjournaler, blodprøver, tarmbakterier, hjerneskanninger og biobankmateriale såvel som psykopatologi og kognition i jagten på at forstå de biologiske mekanismer bag psykisk sygdom.
“Når vi har kortlagt alle disse faktorer, kan vi begynde at undersøge, hvordan de hænger sammen. Biologiske processer i kroppen påvirker hinanden – og derfor vil vi gerne se på det samlede billede, for at kunne tilbyde den bedst mulige behandling på sigt."
Gennem tidligere forskning har Michael Eriksen Benros bl.a. vist, at patienter, der har været indlagt med en infektion, har 62 % højere risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Det peger på, at immunforsvaret spiller en central rolle i udviklingen af psykisk sygdom, forklarer forskningslederen, som derfor ser flere fordele i et tættere samarbejde mellem psykiatri og somatik.
“Vi har allerede vist, at der er klare sammenhænge og tidsmæssige koblinger mellem fysiske og psykiske sygdomme. Mange med psykiske lidelser bliver desuden underbehandlet for fysiske sygdomme – og omvendt. Vores opgave er at kortlægge, hvordan det hele hænger sammen, så vi kan hjælpe det hele menneske og gøre behandlingen bedre på sigt."