På sofabordet står en æske med Kleenex til at komme igennem de være samtaler.
Og når opmærksomheden ophører, kan den ledes over på kuglerammen i hjørnet eller en af de mange farvestrålende børnebøger i fletkurven.
Lokalet med udsigt til Børneriget er et af samtalerummene hos 'VIA Family' – et stort forskningsprojekt, der over fire år vil involvere 600 familier med børn i alderen 0-17 år, hvor en forælder har eller har haft en psykisk sygdom.
Projektet inkluderer alle diagnoser fortæller forskningsleder, professor Anne Thorup. Dog skal forælderen have modtaget en eller anden form for hjælp til sine psykiske vanskeligheder inden for de seneste tre år.
"Vi besluttede at inddrage forælder med alle typer diagnoser. Fra et barns perspektiv, er det ikke så vigtigt, om det er det ene eller det andet, som gør, at far ligger og sover på sofaen og ikke har overskud til at tage med til fodbold, eller at mor græder hver morgen, når hun vågner," siger hun.
Tidlig, tværfaglig indsats
Projektet undersøger en 360-graders indsats, VIA Family team-interventionen, hvor familien over to år bliver tilknyttet en fast kontaktperson og et tværfagligt team bestående af psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og psykiatriske konsulenter, der hver især skal bistå familien med diverse udfordringer i hverdagen, forklarer Anne Thorup. Fra familieterapi til hjælp med økonomisk ængstelse og struktur i hverdagen, når der skal smøres madpakker og laves legeaftaler.
"Som forælder skal man kunne utroligt meget. Hvis man har tankemylder, hele tiden bliver suget ind i angst eller depressive følelser - eller meget nemt mister overblikket, så er alle de her ting bare meget sværere at overskue. Det kan betyde, at man som forældre får en noget kortere lunte, og at der kommer flere konflikter derhjemme," siger forskningslederen.
Idéen med VIA Family 2.0 er at lave en tidlig intervention, som skal forebygge, at de børn, hvis forældre har en psykisk sygdom, selv bliver syge, siger Anne Thorup, der også er programleder på 'The Danish High Risk and Resilience Study'. En national kohorte etableret i 2012, som følger 522 børn over tid, som har mindst en forælder med enten skizofreni eller bipolar lidelse. I dag er børnene 19 år og følges fortsat i VIA 19-undersøgelsen.
"Vi kunne se, at de her børn som gruppe allerede i syvårsalderen klarede sig dårligere i skolen. De havde flere problemer med hukommelse, problemløsning, planlægning af opgaver og den sociale interaktion end kontrolgruppen."
Børnene, hvis forældre havde psykisk sygdom havde også flere tegn på begyndende psykisk sygdom selv, og flere voksede op i hjem, der havde mindre støtte, struktur, stimulation og omsorg, og hvor man ikke talte om følelser, tilføjer Anne Thorup.
"Jeg kunne ikke holde ud, at vi bare satte os på hænderne, kiggede ind ad nøglehullet hver fjerde år og tænkte; "nu venter vi bare og ser, hvem der udvikler skizofreni eller en anden psykisk sygdom?"
Hjælp til hverdagen
Kernelementerne i VIA Family-indsatsen er bl.a. at tilbyde forældrene hjælp til at arbejde med sig selv i forældrerollen og at give familien et sprog til at kunne tale om den psykiske sygdom.
"I den del af interventionen, som hedder Family Talk, taler vi først med forældrene og herefter med børnene hver for sig, hvor de får mulighed for at fortælle, hvordan det er at være barn i deres familie. Det hele bygger op til et familiemøde, som både handler om forældrenes psykiske helbred, og som også fokuserer på, hvilke ressourcer familien har," forklarer Anne Thorup.
Familieprogrammet består af i alt syv sessioner, og er vist at være et effektivt middel til at mindske risikoen for at børnene selv bliver syge, påpeger Anne Thorup.
Forældrene får også tilbudt et såkaldt forældretræningsprogram, også kaldet Triple P, som findes i fem forskellige niveauer. Gennem programmet kan forældrene bl.a. få hjælp til at regulere deres egne følelser i konfliktsituationer og få konkrete tips og idéer til, hvordan de kan støtte og stimulere deres barns udvikling.
"Det er noget, alle forældre kan bruge. Men man har måske især brug for det, hvis man også har en psykisk sygdom, der påvirker ens evne til at sige, hvad gør den gode forældre lige nu?"
Derudover er der mulighed for at indgå i gruppeforløb – både for de forældre med og uden en psykisk sygdom. Sideløbende er der også gruppeforløb for børn og unge.
Som noget nyt er der tilknyttet en såkaldt peermedarbejder i alle grupper, der selv har erfaring med psykisk sygdom/sårbarhed.
"Alt vores forskning viser, at de her familier kan være ramt af mange, meget forskelligartede problemer. Derfor bliver vi også nødt til at lave en bred vifte af tilbud for at imødekomme dem alle sammen," siger Anne Thorup.
En bæredygtig løsning
Ideen er at skræddersy et individuelt program til hver enkelt familie, der modtager VIA 2.0-pakken. Mens nogle familier vil have brug for en bred pakkeløsning, har andre familier måske kun brug for 1-2 tilbud fra indsatsen.
"Hvis vi kan forebygge indlæggelser, at børn dropper ud af skole, at børn bliver syge og forældrene mister deres arbejde, ligger der jo også en samfundsøkonomisk gevinst i, at vi kan give de her familier en tværfaglig indsats, selvom det til at begynde med selvfølgelig kan lyde som en dyrere løsning. Det er jo det, der er med forebyggelse. Afkastet kommer noget senere. Det, vi håber på, er, at give de her familier et kørekort til livet. At de gør sig uafhængige af vores hjælp i fremtiden," lyder argumentet fra Anne Thorup, før hun afslutter:
"Hvis man tænker forebyggelse, så skal vi ikke vente til, at det hele er brudt sammen i familien. I stedet skal vi fokusere arbejdet på at styrke de ressourcer, der måtte være i spil; at vi faktisk har mulighed for at hjælpe, mens barnet stadig går i skole, og mor stadig har en tilknytning til arbejdsmarkedet."