Et nyt forskningsprojekt fra Danish Research Institute for Suicide Prevention – også kendt som 'DRISP', viser, at halvdelen af de mennesker der dør af selvmord, aldrig har modtaget psykiatrisk behandling.
Studiet, der for nyligt blev udgivet i 'Journal of Affective Disorders' med Ada S. Due som førsteforfatter, tager udgangspunkt i data fra FORSAM-databasen (Forebyggelse af selvmordshandlinger gennem monitorering), som indeholder informationer om selvmord og selvmordsforsøg for forskellige risikogrupper i Danmark.
I dette tilfælde har forskerne undersøgt forekomsten af selvmord blandt personer over 15 år mellem 2010-2021.
Blandt 7119 individer, der er døde af selvmord i perioden, havde 3474 ikke modtaget psykiatrisk behandling (48,8%).
Derudover var blot 15-20 pct. af tilfældene i kontakt med psykiatrien op til deres død, fortæller seniorforsker og programleder hos DRISP, Annette Erlangsen.
"Det, som studiet understreger, er, at hvis vi skal lave selvmordsforebyggelse, så er det vigtigt også at være opmærksom på, at mange af dem, der dør af selvmord, ikke er i psykiatrien. Vi er derfor nødt til at nå bredere ud i samfundet og i lokalmiljøerne, hvis vi skal hjælpe flere af de her mennesker," siger hun.
Mænd søger oftere ikke hjælp
Undersøgelsen viser, at det særligt er mænd og ældre over 80, der ikke opsøger psykiatrisk behandling forud for selvmord.
"Man kan godt møde den fordom, at det er værre, hvis et ungt menneske dør af selvmord, end et ældre menneske. Men det at være i en krise og have selvmordstanker er jo noget, der kan gå over. Her er det det offentliges opgave at komme med tilbud om hjælp til, hvordan man kan få det bedre, uanset hvilken alder, man har", lyder det fra seniorforskeren, som tilføjer at der også kan der være tale om personer, der op til selvmordet, har været udsat for stressfyldte hændelser, så som en skilsmisse eller at have mistet en nær slægtning.
"Vi ved fra international forskning, at omkring 90% af dem der dør af selvmord, har det så mentalt dårligt, at de sandsynligvis har en psykiatrisk diagnose. Det fortæller os jo, at de burde have hjælp i psykiatrien, og derfor er vi også rigtig kede af, at der er så få, der bliver set i psykiatrien."
Tal om det
At halvdelen af de personer der dør af selvmord, aldrig har været i kontakt med psykiatrien, mener Annette Erlangsen kan skyldes, at mange stadig opfatter det som tabubelagt at have selvmordstanker.
"Da psykiske sygdomme fortsat er et stigmatiseret område, er mange mindre tilbøjelig til at søge hjælp i psykiatrien, end hvis man for eksempel har brækket benet. Men det er jo en sygdom, ligesom fysiske sygdomme, og det skal vi blive bedre til at informere om. Det er også det, der ligger til grund for det her studie. At vi virkelig gerne vil sætte fokus på, at hvis man har selvmordstanker, så skal man sige det til nogen," siger Annette Erlangsen som tilføjer:
"Hvis man på den anden side er pårørende eller ven til nogen, som, man tænker, har det dårligt, så spørg: Har du selvmordstanker? Har du tanker om, at livet ikke er værd at leve? Fortæl mig, hvordan har du det? Der er mange måder at spørge på. Man kan kun gøre noget forkert ved ikke at spørge."
Et værktøj til kommuner og hospitaler
FORSAM bliver drevet af DRISP i samarbejde med partnere fra kommunerne, Kommunernes Landsorganisation, Danske Regioner, lederne af de selvmordsforebyggende klinikker og Livslinjen.
Motivationen opstod under en dialog med Sundhedsstyrelsen om en national handlingsplan for selvmordsforebyggelse, fortæller Annette Erlangsen.
I samme periode fik DRISP en henvendelse fra Rødovre Kommune, som efterspurgte mere viden om, hvem det er, der dør af selvmord i deres kommune, for bedre at kunne hjælpe borgere, der mistrives og har selvmordstanker.
"Så satte vi os ned og sagde, okay lad os lige prøve at se, hvad vi kan finde af oplysninger. Hvor meget kan vi fortælle dem?", fortæller Annette Erlangsen.
Og det viste sig, at der var en del informationer at hente, fortæller seniorforskeren. Både om personernes alder, køn og uddannelse, men også om vedkommende tidligere havde haft psykiske sygdomme, om de havde været i behandling for et misbrug, hvilke sundhedsinstanser de havde haft kontakt til indenfor det seneste halve år, såvel som tidligere selvmordsforsøg og diverse stressfyldte hændelser
"Vi vil rigtig gerne i dialog med de her mennesker, før det er for sent. Det var et af afsættene til at lave en national database, så både kommuner og hospitaler kunne få mere viden om de her udsatte mennesker," fortæller Annette Erlangsen.
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinjen for anonym rådgivning på tlf. 70 201 201 alle årets dage fra 11-05.