​​Der er flere ting, Joy Mikkelsen har skullet vænne sig til, siden hun trådte ind ad døren til administrationskontoret på Psykiatrisk Center Ballerup og startede i stilligen som chefsygeplejerske for døgnafsnittene​. Selvom alarmen kan gå, er her ingen klokker, der ofte ringer og kræver, at man smider alt, man har i hænderne. Og ingen går i uniformer, som hun er vant til fra sine mere end 20 år i somatikken. Så når hun bevæger sig rundt mellem bygningerne, prøver hun stadig at spotte, om folk bærer det lille personalekort i bæltet, så hun ved, om det er kolleger, patienter eller pårørende, hun går forbi.

"Jeg er så vant til, at alle ansatte har uniformer på. Jeg kan også godt se, at det kan have sine fordele, at vi ikke har – men jeg skal lige vænne mig til det," siger Joy Mikkelsen.

Mens hun i psykiatrien må undvære uniformen, så var der andre fascinerende ting i psykiatrien, som fik Joy til at søge stillingen som chefsygeplejerske. Især den helhedsorienterede tilgang i psykiatrien, hvor patienternes udfordringer ikke kan løses med røntgenbilleder og kirurgiske indgreb, var tillokkende for hende. Men hun oplevede også, hvordan fordommene og stigmatiseringen af psykiatriske patienter fik hendes kolleger på Rigshospitalet til at undre sig over hendes valg.

"Da jeg fortalte, at jeg skulle starte i psykiatrien, var der flere, som gav udtryk for, at det nærmest var synd for mig. Jeg var nødt til at sige: "Hey, det er faktisk noget, jeg selv har valgt. Det er ikke synd." Jeg var meget nysgerrig på psykiatrien fordi jeg kunne se, at vi ikke tog specialet seriøst i somatikken. Vi havde et kæmpe blindspot. Og nu hvor jeg ansat i psykiatrien kan jeg se, at vi virkelig trænger til at få fortalt, hvor spændende psykiatrien er, og hvor mange patientforløb, der lykkes, så de fordomme kan komme af vejen," fortæller Joy Mikkelsen.

I løbet af sine første godt tre måneder i psykiatrien har hun også bidt mærke i den omsorg, der gennemsyrer psykiatrien.

"Jeg oplever en kæmpestor dedikation fra medarbejderne til patienterne. Det gælder alle lag – fra frontmedarbejderne over mellemledere til chefer. Der er kontinuerlig refleksion omkring, hvordan vi optræder, når vi er på arbejde. Der er en positiv professionalisme, hvor fokus er på at indgå i relationerne og det levede liv. Det er virkelig fedt, og det tror jeg, at mange sygeplejersker vil trives i, fordi det taler ind i vores grundlæggende behov som mennesker. De ved det bare ikke. For det bliver desværre ofte til en forkert historie om, at alle patienter i psykiatrien er farlige eller psykotiske."

​

Joy Mikkelsen har skullet vænne sig til, at personalet ikke bærer uniformer i det meste af psykiatrien. Så når hun bevæger sig rundt på Psykiatrisk Center Ballerup, prøver hun at spotte, om andre forbipasserende bærer et personalekort, så hun ved, om det er kolleger, pårørende eller patienter.

Det handler om grundlæggende sygepleje

Joy Mikkelsen havde ikke den store viden om psykiatrien, inden hun startede. Som chefsygeplejerske ser hun ikke selv patienter, men hun gør sig alligevel umage for at blive klogere på specialet.

"Jeg har været opmærksom på, om det ville have en betydning, at jeg ikke har erfaring fra psykiatrien. Men det har ikke været tilfældet i min rolle som chefsygeplejerske. Jeg har været meget ydmyg omkring, at der er meget, jeg ikke ved, og været ekstremt opmærksom på at få feedback. Så jeg har været tilmeldt en række kurser for at få den mest basale viden om psykiatrien, og så læner jeg mig meget op ad min kollegaer i centerledelsen, og i særdeleshed min makker, cheflæge Nadia Lyhne Andersen, ligesom især oversygeplejerskerne har været en kæmpe støtte."

Joy Mikkelsen er derfor heller ikke bange for selv at skulle ansætte sygeplejerske, der ikke allerede har erfaringer fra psykiatrien.

"Selvfølgelig er der meget specialviden. Men den kan vi give til folk, når de bliver ansat. Der er også rigtig meget grundlæggende sygepleje i psykiatrien, som alle sygeplejersker er trænet til og opdraget i. Og så er der mange gode kurser i psykiatrien, som kan klæde nye medarbejdere på. Jeg synes også, det er utrolig værdifuldt, at psykiatrien har en specialuddannelse for sygeplejersker. Så der er rigtig mange gode karrieremuligheder. " fortæller hun.

Joy Mikkelsen har en klar opfordring til andre sygeplejersker fra somatiske hospitaler, der overvejer at søge job i psykiatrien: Skift!

Alle sygeplejersker burde prøve psykiatrien

I løbet af sine første måneder har Joy Mikkelsen også oplevet, hvor forpinte de mest syge patienter er. Og hvor voldsomt det kan virke, når der opstår tilspidsede situationer, hvor tvang kan blive nødvendigt. Så hun forstår godt, hvis det kan skabe skræmmebilleder, der kan afholde nogen fra at søge mod psykiatrien.

"Men det er jo ikke sådan, at man bare bliver kastet ud i opgaverne uden at være klædt på til dem. Der er rigtig meget uddannelse i psykiatrien, hvor man bliver trænet i de teknikker og redskaber, man skal kunne for at håndtere de situationer. I psykiatrien skal man overordnet set have fokus på nogle andre kompetencer end i somatikken. Man skal kunne være i relationen til patienterne og kunne finde ud af, hvornår man holder afstand – og hvordan man kan hjælpe dem til at falde til ro. De kompetencer lærer man her, ligesom man i somatikken lærer at lægge et kateter," forklarer Joy Mikkelsen.

I psykiatrien har hun også mærket, at der hersker et godt menneskesyn og en stor forståelse for det enkelte menneske. Og at der er en anderledes tålmodighed end i somatikken.

"En kollega fra et åbent afsnit fortalte om en patient, der havde været indlagt i tre uger, og beskrev det som en kort indlæggelse. Det ville have været en meget lang indlæggelse i somatikken, hvor det ofte handler om at få patienterne hurtigt hjem. Jeg kan godt lide, at der her er en mere nysgerrig og nærværende tilgang til patienterne, hvor vi skaber forandring over tid."

At få lov til at arbejde helhedsorienteret og i et andet tempo er blandt nogle af de vigtigste argumenter, når Joy Mikkelsen skal sætte ord på, hvorfor andre sygeplejersker bør tage samme spring som hende.

"Jeg synes, at alle sygeplejersker burde komme ud og få noget erfaring fra psykiatrien. Så kan det godt være, man tager tilbage til somatikken – men så gør man det med nogle kompetencer, der løfter behandlingen. For det ene kan ikke stå uden det andet. Og man skal i hvert fald ikke være afskrækket fra at prøve det, for man bliver lært op i de nødvendige kompetencer," slutter Joy sin opfordring.  ​

Kvinden med sværdet

På Joy Mikkelsens skrivebord står der fem små LEGO-figurer under hendes skærm. Fire klædt i sygeplejeuniformer – og så en enkelt i civil med et stort sværd i hænderne. Figurerne er en gave fra en tidligere kollega, og skulle man være i tvivl, så er kvinden med sværdet Joy. For i sidste ende er det hende som leder, der træffer den endelige beslutning. Men man skal også bemærke, at figurerne står på linje. For opsætningen skal illustrere, at Joy i sin ledelsesstil er meget inddragende og understøttende. Hun vil gerne skabe en god arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at alle kan komme med deres input, og hvor der arbejdes i stærke fællesskaber.​​​​