Hvilken risiko har vi egentligt for at udvikle et misbrug? Og er risikoen højere, når man har en psykisk lidelse? Kan man udvikle en kur mod alkoholtrang - eller få kontrol over trangen ved at træne realistiske scenarier i virtual reality?
Region Hovedstadens Psykiatri inviterer til en spændende eftermiddag, hvor du kan høre om den nyeste forskning indenfor rusmidler og psykiatri.
Det sker onsdag den 24. april kl. 15:30-17:45 hos Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K.
Du har desuden mulighed for at få en snak med vores forskere om blandt andet rusmiddelforbrug blandt hjemløse med psykisk lidelse, hvad der bidrager til at mennesker med psykisk lidelse og et misbrug kommer sig, og hvad mus på diabetesmedicin kan fortælle os om kønsforskelle i alkoholbehandling.
PROGRAM
15.30 Velkommen, ved Ida Hageman, vicedirektør
15.40 Kan man få alvorlig psykisk sygdom af at bruge cannabis?
Carsten Hjorthøj, kandidat i Folkesundhedsvidenskab, ph.d., lektor
16.00 Kan du kontrollere din alkoholtrang? Træn din trang væk i virtuelle scenarier
Signe Wegmann Düring, overlæge, ph.d., postdoc
16.20 Pause med kaffe, kage og en snak med forskerne bag de spændende projekter:
• Cannabidiol – en mulig ny behandling til mennesker med psykose og et forbrug af cannabis, Jesper Østrup Rasmussen, læge, ph.d.-studerende
• Mus på diabetesmedicin skal gøre os klogere på kønsforskelle i alkoholbehandling, Morgan Thomsen, humanbiolog, ph.d., seniorforsker
• Rusmiddelforbrug blandt psykisk syge hjemløse, Lykke Elmquist, stud. med.
• Recovery ved dobbeltdiagnose i et indefra-perspektiv, Sidsel Stærmose Busch, antropolog, ph.d.
• Rusmiddelbrug i kontekst – hvad bidrager til, at man kommer sig?, Jonathan Led Larsen, psykolog, ph.d.
17.00 Kan slankemedicin slanke alkoholindtaget?
Mette Kruse Klausen, læge, ph.d., postdoc
17.20 Syret terapi: Kan psykedeliske svampe behandle alkoholafhængighed?
Mathias Ebbesen Jensen, læge, ph.d.-studerende
17.40 Tak for i dag Ida Hageman, vicedirektør