​​Megahittet "Blinding Lights" af The Weekend flyder ud fra højttaleren ved svømmebassinet. En gruppe patienter bevæger sig rundt i vandet i takt til musikken. De følger medarbejderens anvisninger, strækker deres kroppe og løfter små håndvægte.

Vi er i bygningen Udsigten, der huser den lukkede retspsykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Patienterne her har fået en anbringelses- eller behandlingsdom, fordi de har begået alvorlig kriminalitet og samtidig har en alvorlig psykisk lidelse. En anbringelsesdom er på ubestemt tid og kan kun ændres af retten. Flere patienter er her i mange år, før de kan overgå til ambulant behandling. Men at bevæge sin krop i vandet handler ikke kun om at få tiden til at gå, forklarer ledende terapeut Neel Vang Murmann:

"Det handler både om, at de får bevæget deres krop – men også at de kan mærke deres krop. Mange af vores patienter har ikke har en særlig god kropsfornemmelse. Du skal forestille dig, at hvis du har tankemylder og er psykotisk, så har du ofte meget uro i din krop. Så kan de have brug for at få følelsen af at få afgrænset deres krop. Det kan både vandet og de øvelserne, vi laver med patienterne, hjælpe med."

I bassinet bruger patienterne en række redskaber til at lave øvelser.

Ifølge Neel er hele optakten til at komme i bassinet også en del af behandlingen. For det kræver, at patienterne kommer ud af deres stuer og får noget struktur i hverdagen.

"Patienterne har rigtig mange idéer og drømme om, hvad de godt kunne tænke sig. Det kan for eksempel være at blive i stand til at bo i egen lejlighed eller at deltage i foreningslivet og gå til fodbold. Men der er ret langt fra at drømme om det til at kunne udføre det. Noget så simpelt som at stå op om morgenen, gå i bad, gøre sig klar og pakke tasken kan være svært. Så det træner vi også med dem."

For dagens deltagere i bassinet er det derfor en stor succes bare at være kommet i vandet. Den perfekte udførelse af øvelserne kommer i anden række.

Aktiviteter skaber fællesskaber

Neel leder Det Tværfaglige Rehabiliteringsteam på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Teamet faciliterer alt fra yoga over fodbold til filmaftener og brætspil i Udsigtens caféområde. Men især to aktiviteter har været store hits hos patienterne.

"Vores tilbud om at spille computerspillet Counterstrike og vores musikterapi er blevet taget rigtig godt imod," fortæller hun.

I Counterstrike spiller patienterne på hold, hvor de både skal træne koordinering og samarbejde. Personalet deltager også, og det er med til at nedbryde barrierer og skabe gode relationer. Begge dele er afgørende for behandlingens succes. Og så er det en aktivitet, der kan være med til at få nogle af de patienter til at deltage i fællesskabet, som ellers ville isolere sig på deres stuer. Fællesskabet er også omdrejningspunktet i Udsigtens musiklokale.

Da Neel viser rundt i musiklokalet, er der slået op i et nodehæfte fra Metallica. Her bliver dog spillet et meget bredt udvalg af musik.

"Patienter og personale deltager på lige vilkår – det er ret fedt at opleve og udligner magtbalancen i de situationer. Faktisk er patienter ofte bedre til at synge end os, og flere af dem kan skrive deres egne tekster eller spille et instrument."

Ifølge Neel førte patienternes engagement i musikken til, at Psykiatrisk Center Sct. Hans før sommerferien arrangerede en koncert, hvor både personale, patienter og centerchefen optrådte med alt fra solosang over kor til rap. I alt var der omkring 60 tilskuere, hvoraf cirka halvdelen var patienter.

"Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg blev helt rørt, fordi det skabte så meget fællesskab. Nogle af de patienter, som har haft det dårligst og isoleret sig i lang tid, kom ud og deltog. Og så havde vi faktisk open mic efter koncerten, hvor dem som ikke havde optrådt kunne komme op og freestyle. Jeg tror, vi var i gang tre timer, fordi der var så mange, som gerne ville være med."

Patienterne har også mulighed for at samles i Udsigtens café-område. Her kan de se film eller spille forskellige spil. Nogle patienter har også bidraget med kunstværker til caféen.

Terapi er lige så vigtig som medicin

Ifølge Neel er terapien et lige så vigtigt element som medicinen i behandlingen. Det er gennem de forskellige aktiviteter, de opbygger deres selvværd og lærer færdigheder, de kan bruge i hverdagen. For selvom et liv i egen bolig med et 8-16 job måske er urealistisk for mange af patienterne, så handler det om at få skabt et meningsfuldt liv med andet indhold end sygdom og kriminalitet. Og dér kan terapien være med til at rykke patienterne.

Ved indlæggelse i Udsigten laver afsnittets ergoterapeuter en funktionsvurdering af patienterne. De bliver målt ud fra blandt andet sociale og motoriske færdigheder. Efter noget tid bliver de revurderet for at se, om de har rykket sig. Og når man skal lære nyt, indebærer det også risikoen for at fejle. Men det er en vigtig del af processen, forklarer Neel:

"Vi tilpasser aktiviteten, så patienterne kan være med og få en succesoplevelse. Men det er ok at fejle og opleve nederlag. De kan blive frustrerede, men vi er der til at tale med og gribe dem. Det er vigtigt, at patienterne bliver i stand til at håndtere de følelser og frustrationer, der er forbundet med at fejle."

Indtil videre har aktiviteterne i Det Tværfaglige Rehabiliteringsteam været målrettet patienterne i den lukkede retspsykiatri i Udsigten. Men planen er til efteråret også at tilbyde det til Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans, som behandler patienter med alvorlig psykisk lidelse og samtidig rusmiddelafhængighed​.
Når patienter og personale deltager på lige fod i fx musik og spil, udligner det magtbalancen.​